Forleden var Birgitte Krogsbøll så venlig at forære
mig et selvudgivet hæfte af Dan Turèll fra 1973: Here Comes Your 19th Nervous Breakdown. Teksten er skrevet i løbet
af et døgn nytårsaftensdag (og aften) 1972, og hæftet er et fotografisk aftryk
af DT’s håndskrevne tekst. Selv kolofonen er håndskrevet, og her kaldes forlaget
SOFT MACHINE PRODUCTIONS, med adresse på Forhåbningsholm Allé 18. Og ligesom forlagets
navn er et Burroughscitat, er hæftets titel også planket, nemlig fra omkvædet
til The Rolling Stones’ 1966-single: 19th
Nervous Breakdown.Teksten rummer en del Stones-citater, samt citater fra og
referencer til andre plader som digteren velsagtens hørte imens han skrev (Pink
Floyd, Thelonius Monk, The Grateful Dead m.fl.). Foruden andre massemedierede størrelser
som Frankenstein, Frankensteins monster, Anders And, Giro 413, Timothy Leary, Ekstrabladet,
Andy Warhol m. fl. Heller ikke politikerne går fri, ” Henry Christensen,
Venstre, / fhv. landbrugs-minister, / er død i nat. Så havde / han altså en krop”.
Teksten er i øvrigt aftrykt i sin helhed i de to tykke
bind ”Udvalgte Digte” som Borgens Forlag udgav for nogle år siden, redigeret af
Peter Laugesen - med undtagelse af den sidste side med kolofonen og nogle
temmelig udførlige, men i sig selv som digt læseværdige, oplysninger om
tidligere og kommende udgivelser af forfatteren (herunder et dobbeltskrift med
samme Peter Laugesen). Det er den slags ting som er med til at placere skriften
i en kontekst, den side af sagen man godt kan savne lidt når man sidder med et
stort, musealt bind ”samlede” eller ”udvalgte digte”. Så ironisk nok, i forhold
til DT’s henkastede budskaber, er min begejstring over at kunne føje originalen
til samlingen STOR. Det ER noget andet at sidde med originalen i hånden. En
fysisk, taktil og lidt undervurderet fornemmelse. TAK, Birgitte.
Her er ikke tale om en ”digtsamling”, men snarere om
en fortløbende serie optegnelser, hvoraf nogle er stillet op med ulige
højrekant (=”digt”), andre ikke (=”prosa”), alt sammen lidt hulter til bulter
på kryds og tværs af siderne. Med DT’s egne ord: ”Jeg er ikke en digter som er
træt af at være digter / jeg er en digter som er træt af at digte i digte”. Og
i lighed med opstillingen springer teksten rundt som det passer den. I alt udgør
den et slags tværsnit af en bevidsthed i netop det døgn, d. 31. december 1972: ”Jeg
betragter mig som bevidsthedsarbejder, arbejder i primært min egen bevidsthed,
siden det er den eneste jeg kan tillade mig at eksperimentere med. Da jeg
imidlertid ikke både kan eksperimentere med bevidstheden som materiale og som
kontrollant af svingningerne i sig selv, har jeg måttet indføre sproget.
Spørgsmålet kunne så være, kunne så bl.a. være, om det er bevidstheden eller
sproget der er materiale eller kontrollant. Begge dele er naturligvis begge
dele og er hinanden, lige så lidt som ”jeg” har ”måttet” indføre noget som
helst. Igen skifter planerne bare hurtigere end de krystalliserer sig.”
Tiden er ikke underligt, datoen taget i betragtning,
et genkommende tema: ”Nytåret vil finde / det samme svineri uantastet /… / Nytåret
vil finde / det gamle år overalt”. Nytåret er naturligvis blot et datoskift,
ikke meget vil se anderledes ud i morgen, bortset fra affaldet i gaderne, men
ikke desto mindre efterspørger teksten noget NYT: ”men intet er nyt uden en ny
bevidsthed / og en ny bevidsthed kan ikke være der / før en anden er væk,
destrueret”. Det er i det hele taget i bevidstheden at det foregår, iflg.
sidste citat: ”Der er nogen der tror demonstra- / tioner begynder eller / slutter
/ eller går fra ét sted til et andet / Men jeg siger jer der kun er / én
demonstration / som er jer / og man kan ikke demonstrere / mod ”USA's krigsførelse”
/ og så se ”Godfather”. ”
Bibliofile læsere af denne blog kan evt. printe
billedet af kolofonen ud og klistre den ind i deres udgave af ”Udvalgte digte”:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar