Hvad kan du?

Hvor vil jeg hen med alt det? Jeg ved det ikke, men det bliver ikke mindre indviklet af de følgende tre citater fra Per Højholts Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne (1979). Jeg-fortælleren har et projekt af en art, han søger overskridelsen, han opfører sig primitivt. Muligvis er han vanvittig, noget familie figurerer i krogene, men hans nærmere forhold eller relationer til omverdenen er uklare, og de bliver ikke klarere af at teksten efterhånden overtages af en fodnote om Manets billede, Frokost i det grønne, med den underlige, ligesom påklistrede nøgne kvinde i forgrunden, samt en række afsluttende bemærkninger ved Per Aage Brandt. Det er nok slet ikke meningen vi skal bekymre os så meget om jeg-fortællerens personlige situation, det er lissom en tekstmontage, ikk, og han er der hvor han nu er, vi skal bekymre os om overskridelsens problem:

”I aftes forsøgte jeg at brænde mig selv inde. Jeg stak ild i noget papir henne ved døren men der gik ikke ild i den. Så tændte jeg en tændstik og stak den tilbage i æsken mens den endnu brændte og smed æsken i papirkurven. Det lykkedes anden gang. Lidt efter gik der ild i papirkurven og det begyndt at ryge meget. Jeg skyndte mig at tænde i loftet, så man ikke kunne se ilden udefra. Det var et helt bål, men papirkurven stod for langt fra gardinet og andre ting og ilden ville ikke fænge i gulvet, så bålet brændte ud lidt efter. Rummet blev fyldt med røg, men jeg turde ikke lufte ud. Da det var færdigt lavede jeg en lort på gulvet og sad og kiggede på den til det blev lyst.”

Frokost i det grønne #13

”Jeg gik ned på gaden den morgen og stod og så op og tænkte: deroppe, inde på gulvet, ligger en lort. Jeg skyndte mig op igen og håbede at ingen havde set mig. Alligevel gik jeg ned igen lidt efter og da jeg igen sad heroppe begreb jeg at jeg prøvede at sige det til nogen. Jeg ville have at nogen skulle vide det, jeg løb ned to gange i håb om at det jeg frygtede skulle ske. Jeg håbede at nogen ville se mig og undre sig, om ikke andre så hundene.”

Frokost i det grønne #23

”Hvis man var mindre filosofisk tog man den på et fejeblad og gik ind og præsenterede den for sin nabo: Se hvad jeg har gjort, hvad kan du? Hvis, siger jeg, for han ville tro det var en hundelort og det hele en spøg af de grove og jeg ønsker ikke at forulempe mine onkler. Så jeg bliver her ved vinduet.”

Frokost i det grønne #26