Nihilistisk pædagogik går først og fremmest ud på
1) at tale hele tiden for at vise at det måske ikke er så slemt som det lyder.
2) at hylde den dårlige transmission for dens smukke flimren.
3) ...
4) at gengive ting deres oprindelige tomhed, alt andet virker mindre intelligent.
5) at fremstille produkter af ingenting, ligesom universet.
6) at opfatte tomhed som en facetteret flade og fravælge perspektiviske usamtidigheder der får tomheden til at fremtræde mindre dyb.
7) at kortlægge strukturer der genererer og transformerer tomhed med henblik på en længere forførelsesscene.
Alle de nævnte punkter er naturligvis midlertidige.
fredag den 26. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar