NU

rå nygod TT
RRRRRRRRRRRRR
d
o
t
y

g
r
å
r
n
t

NU

Jeg må le en latter

NU

Jeg revner af grin
fordobler mig selv
en del af massen

NU

Jeg fortsætter med at gå i gang

NU

Jeg går i gang med at fortsætte

OPLÆSNING torsdag

OPLÆSNING torsdag
ØK’s månedlige #80, på torsdag d. 3. december, kl. 20. Enghavevej 80. Vi er i forhuset, på 3. sal, indgang fra gården. Gratis entré.

PROGRAM:
Kenneth Jensen
Lasse & Maskine
Gitte Broeng
Morten Søndergaard
Louise Rosengreen
Grzegorz Wróblewski
Sternberg

Jens Blendstrup

Anti-eksotisme (lysbilledshow), 3. del

Det var den morsomme del af historien, nu gider jeg snart ikke mere. Trankebar blev aldrig nogen god forretning, og guvernøren måtte på et tidspunkt henrette to fordrukne præster der havde voldtaget og dræbt flere, hvis ikke adskillige, indiske kvinder. Jeg nævner det sidste fordi jeg fik det indtryk af Nationalmuséets plancher, når jeg sådan læste dem mellem linierne, at flertallet af de udsendte danskere mere eller mindre gik i opløsning under opholdet i Trankebar. Den ene guvenør efter den anden sank hen og mistede initiativet, uanset hvor energisk og ambitiøs han måtte have været i udgangspunktet. De ramte muren. Meget forståeligt. Stedet ligger under tusind kilometer fra Ækvator, der er varmt, meget varmt (jeg var selv ved at omkomme efter at have læst alle de plancher!). Og det indiske samfund de mødte, var stærkt konservativt og styret af kastesystemet ned i mindste detalje (altså, sådan noget som ens navn og påklædning dikteredes af kastetilhørsforholdet, man blev ikke ved med at eksperimentere med sin identitet indtil man var mindst 30, det var i hvert fald noget andet). Forsøg på effektivisering viste sig ofte umulige. Og så var der de jævnligt tilbagevendende tyfoner og tropesygdommene og portugiserne, som også var besværlige. Og faldende verdensmarkedspriser på krydderier. Jammerlighed og mere jammerlighed. De eneste der ikke bukkede under, var de superhårde lutheranere fra seminariet i Halle, som kongen sendte efter den uheldige episode med de to fordrukne præster. Faktisk blev missionsvirksomheden danskernes største succes på stedet. Den dag i dag er Trankebar et center for lutheransk mission i Tamil Nadu, hvor en overraskende stor del af befolkningen er kristne. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med det.











(forts.)

Anti-eksotisme (lysbilledshow) 2. del

På en serie plancher opsat i Dansborg af Nationalmuséet bliver historien om Trankebar udførligt gennemgået. Det startede med en hollænder der dukkede op hos Christian d. IV i selskab med en fyr fra Sri Lanka, der sagde at han var prins. Han tilbød Danmark eneretten på handel med krydderier fra Ceylon, som Sri Lanka kaldtes dengang. I dag ville det mindst svare til at finde et par oliefelter mere i Nordsøen, så Christian d. IV bed på og sendte straks en eskadrille af sted til Sri Lanka, en tre-fire skibe så vidt jeg husker - jeg genfortæller oplysninger fra plancherne efter hukommelsen. Halvdelen af besætningen døde på turen rundt om Kap det Gode Håb, men man nåede frem til Sri Lanka, og prinsen havde fået et lift hjem. Så han forduftede mere eller mindre, og danskerne fik besked på at fise af. Af Ceylons konge der angiveligt havde flere hundrede børn, hvoraf prinsen godt kan have været det ene. Hollænderen var vist også smuttet. Nå, men noget skulle danskerne jo have ud af turen, så de sejlede videre til Indiens sydøstkyst, hvor man indgik en aftale med en lokal fyrste om køb af et stykke jord ved vandet. For så vidt gik det altså fredeligt nok til. Fyrsten viste sig ganske vist at være en smule besværlig, fordi han flere gange under forskellige påskud dukkede op med yderligere pengekrav. Man skal stå tidligt op når man har med indiske hustlers at gøre, det havde danskerne allerede erfaret på Ceylon, så det endte med at de måtte punge ud et par gange mere.

(forts.)

Da pimp

Anti-eksotisme (lysbilledshow)

I forbindelse med de nylige finanslovs-forhandlinger har der vist sig at være en stor, måske endda større, interesse for danske mindesmærker i fremmede lande. En indstilling der vel kan opfattes som udtryk for en anti-eksotisk trend. En rejse ud efter det andet samme! Eller en befrielse fra turismens fremmedgørende vilkår under opretholdelse af rejsens form. En rejse ud der også er en rejse ind! Hav dig selv med over det hele! Et frigørelsesprojekt måske?



Jeg ved det ikke, men det giver mig imidlertid den tyndest tænkelige anledning til at vise disse billeder fra Trankebar. Trankebar, den tidligere danske koloni på Koromandel-kysten, en smule nordvest for Sri Lanka, i den indiske delstat Tamil Nadu (ja, der bor tamiler i Trankebar, hr. Ninn-Hansen!).



Trankebar er ikke omfattet af det nye finanslovsforlig. De gamle danske kolonibygninger er nemlig allerede, som det fremgår af billederne, blevet sat flot i stand efter tsunamien i 2004 der ramte denne kyststrækning hårdt. Med penge fra Danmark, bl.a. sponset af tøjfirmaet Bestseller der vist har noget produktion kørende i delstaten.



Okay, der var så åbenbart ikke helt nok til også at gøre noget ved det der skilt. Eller også lod arkitekten det stå for at tilføje et stænk af lokalkolorit. Eller også sorterer skiltningen under de indiske myndigheder.



Indenfor i Dansborgs hovedbygning finder man en samling forskellige rariteter: Kridtpiber, indrammede dokumenter, en bunke kanonkugler, et hvalskelet og meget mere. Og det hele præsenterer sig med den besynderlige og lidt forladte charme som ret universelt findes på mange mindre provinsmuséer. Nogle gange også i postordrekataloger.

(forts.)

Digtet i det vedvarende daggry 3

Solsystemets keglebane har gjort min kærlighed astronomisk. Kom bare indenfor, æggene er stadig lune, jeg kogte dem i lava.

LAVER LAVER

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver alle de metadigte. De har fyldt meget på det senere. Eller det vil sige, selvfølgelig ved jeg godt hvad det er jeg laver: Det jeg laver, er jo et forsøg på at finde ud af hvad det er jeg laver! Det er jo derfor!

OPLÆSNING torsdag

ØK’s månedlige #79, på torsdag d. 5. november, kl. 20, gratis entré. Enghavevej 82. Vi er i forhuset, på 3. sal, indgang fra gården.

PROGRAM:
Mette Moestrup
Theis Ørntoft
Rasmus Halling Nielsen
Kasper Schulz
Jens Blendstrup

Thomas Krogsbøl

Digtet i det vedvarende daggry 2

Solen er ikke stået op endnu, jeg går aldrig i seng, der er for meget kling-klang mellem tænderne og mit tandkød er et blødende solsystem. Jeg må bare sidde her og vente på at opløses i dug.

Digtet i det vedvarende daggry

Nu er Digtet holdt op med at dreje rundt om sig selv og har anbragt sig permanent i overgangen mellem nat og dag. De orange sværd der hænger på væggen i Digtets stue er stråler fra solopgangen, duggen samler sig i store, skummende krus, glas af en overordentlig klarhed. Og nu samler opmærksomheden sig om kyllingerne, der ikke kan blive udruget på grund af det vedvarende daggry. Som æg er de fuldkomne, ethvert levende eksempel vil aldrig kunne konkurrere med ægget, hverken designmæssigt eller på anden vis, og æggene lader sig simpelthen elske og beundre på en mere utvetydig måde end kyllingerne, og i det hele taget er alting et skuespil af lys og skygge.

Digtet møder King Kong til hverdag

Det er sådan et lille digt, molekylært på enhver måde, og det er helt alene i et stort, behåret og bevægeligt landskab der leder besøgende ind i nogle enorme øregange. Dybest set er øregangene forbundne med abens mavesæk og andre dele af dens krop, men så længe det varer, er det sjovt at få Digtet til at runge højt gennem disse indadrettede kanaler og således opretholde en fortsat intuitiv arkivering af ikke-begivenhedernes gang.

Digtet i den forstende skov

Det er meget mystisk. Sådan ser det ud. Men der er en forklaring. Desværre er forklaringen meget lang og svær at forstå.

Digtets nøgne frokost

Det er bare en historie om en mand der lærer sit røvhul at snakke, og det lyder som noget ingen nogensinde før har hørt!

Digtet og månestenen

Det smukkeste er når Digtet holder op og bliver helt blegt, netop som alt det andet lige skal til at begynde. At juvelen er stjålen betyder ikke noget, det er juveler næsten altid, de lader sig jo ikke kopiere.

Digtet og det forsvundne naziguld

Ofte handler Digtet om det der er blevet væk, tit forklædt som noget der slet ikke findes endnu. Eller også genkender vi fremtiden idet vi, iført underlige gummidragter, endelig opdager vraget af den fordømte u-båd.

Digtet og kannibalerne

Det smager ret meget som grillet kyllingelår med fedtfattigt kalkunpålæg til. Men Digtet er nødt til at spise op for at have noget at handle om.

Digtet og Gyngehøvdingen

Frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. Svend er ganske enkelt svimlende, det gamle lædersvin. Også de døde svenskere hænger uroligt på deres kødkroge. Måske er det et haiku-digt.

ER udkommet

R.L. Stine: Gåsehud Horrorland #7: Mine venner kalder mig Monster. I min oversættelse. Der kan være meget snask inde i så store æg. Om tilblivelsens gåde og den slags.

Digtet får nyt tastatur

Der er jo ikke flere bogstaver end der var på det gamle!

Digtet langt ned i halsen

Frygt Digtets størrelse, det ender nemt med at være spildte ord på penis.

MELLEMTID

Hvor kom jeg fra? Jeg holdt lige fri. Men jeg var vist begyndt på en føljeton om Digtets ekstraordinære oplevelser. Eller noget lignende. Jeg syntes mine digte trængte til at opleve noget nyt og spændende. Det var derfor. Det var grunden. Den egentlige anledning eller måske blot anledningen til noget mere egentligt, eller hvordan det nu hænger sammen som om det var klistret fast til hinanden, alting. Jeg går videre, det er gudskelov ikke nogen julekalender ...

Digtet og det knuste øre

Igen drejer det sig om en papegøje der er forsvundet, men for at det ikke skal være løgn, er øret også blevet væk.

Digtet og den blå papegøje

Der er en fugl der er blevet væk, og nu kan fuglen ikke længere gentage hvad der står i Digtet. Men til sidst bliver den fundet igen. Der er en fugl der er blevet væk, rrrrk, og nu kan fuglen ikke længere gentage hvad der står i Digtet. Men til sidst bliver den fundet igen. Og den er blå.

Digtet rundt på 80 dage

Det varer normalt ikke så længe. Men i dag er ham der plejer at koble vognene fra hinanden, ikke mødt på arbejde.

Digtet i det provencalske landkøkken

Digtet anvender mange friske, grønne krydderurter for at kunne rotere. Digtet er bange for at få cancer og angriber sorte, tyste tentakler med tunge rodfrugter. Med en varmere, rigere jord skal jorden bekæmpes. Det samme vil sejre over det samme når de mødes på tungen. Jeg har det lige

OPLÆSNING torsdag

ØK, den/det månedlige #78, på torsdag d. 1. oktober, kl. 20, gratis entré. Enghavevej 82, gården (lige ved Enghave Station)(vi er nok i forhuset igen denne gang, se efter evt. skiltning og små flokke af rygende mennesker/andre)

PROGRAM (cirka):
Lars-Emil Woetmann
Vagn Steen
Amalie Smith
Anette Højlund
Niels Henrik Svarre Nielsen
Thomas Krogsbøl
Sternberg

Digtet tyve år efter

Nu ... nu ... u ... NU!!! ...nU ... nnnn ... n ... nununununununun ... ( ) ... her?

Digtet på opdagelse i myretuen

Der er post fra Moderen. Grannåle gør en forskel nu.

ER udkommet

Gåsehud Horrorland #6: Mumier til middag af R.L. Stine. I min oversættelse. Titlen har en dobbelt betydning man eventuelt kan bide mærke i. Men det var dejligt at få muligheden for at forene min interesse for egyptologi med oversættelsesarbejdet, selv om slutningen er lidt ulækker.

Digtet og den usynlige mand

Man kan ikke se ham, det er derfor han er usynlig. Men pyt med det, en fra eller til, tænker Digtet, jeg har også engang været usynlig. Før jeg blev skrevet. Det er ikke noget at være ked af. Tænk blot på de mange betydningsfulde ting der heller ikke er synlige: Elektricitet, sexfantasier, Heisenbergs usikkerhedsprincip, duften af blomster og andre vellugtende essenser. Du er en mand der er blevet lidt mere ligesom luften og kan ruske i mindre træer, så folk tror det blæser. Jeg kan næsten ånde dig.

Digtet i Draculas borg

Digtet vil gerne lære at kravle på murene, så det rejser til Transsylvanien og ændrer sin døgnrytme. Natten er det stof som Draculas kappe er vævet af, og sammen med slangens bevægelser, hvorfra kappen låner modellen for sin bølgende blafren, udgør den en væsentlig del af hans beklædning. Udklædning, faktisk. Digtet anlægger også en moustache der kræver omhyggelig pleje og en bestemt slags saks. Men Dracula er hos tandlægen da det ankommer.

Digtet og smuglerne

Det kommer ude fra havet, det er en særlig slags havting som ikke er landting, men som skal gemmes i huler, usynlige for landet selv i dets egen bug, og holdes hemmelige så de desto nemmere kan spredes ud over den intetanende tørhed som et lag gødning, på samme måde som Digtet hver morgen bladrer lidt i avisen, en mild kriminalitet der er ulovlig, det er jeg nødt til at gøre opmærksom på, og som interesserer Digtet.

Oplæsning på lørdag

Digtet på den øde ø

Digtet sidder under en palme og lader sandet løbe gennem fingrene. Støv blander sig med sand. Palmer blander sig med mælkebøtter. Øer blander sig med kontinenter. Fisk blander sig med øreringe. Digtet erigerer en form for kvalificeret sand. Man kunne også sige mønstret bark der strutter. En ægtefælde for Digtets partner.

Digtet på rejse til jordens indre

Det kæmpestore, underjordiske grottekompleks med de sylede drypsten og fælt stinkende gasarter er et af de steder hvor Digtet kan få luft under mølvingerne. En eller anden har efterladt en hakke og en lysende hjelm, muligvis en dværg har forgjort sig, men Digtet trives blandt disse spændende aflejringer. Her må man spise alle de sten man vil. Og vådt er her også.

Digtet på månen

Digtet påstår at det var på månen i går, og ingen bliver vrede over det. Det er en god dag i dag. Så Digtet fremturer og vil være et krater i sproget, antydningen af en eksplosion som ikke vælter nogen, eftersom månen mangler atmosfære. Men jeg kan se at Digtet ånder!

Tamilsager HER!

SLUT MED POP UP-REKLAMER

Hæ! Jeg fik dem!

Digtet i forstaden

Digtet er former der hele tiden kører forbi i godstog. DIGTE står der på siden af vognene. Så ved man hvad det er. Bagefter kommer tankvognene og kreaturvognene og vogne med bunker af brædder som skal bruges til at forlænge verden med et andet sted.

DEN SIDSTE HAL torsdag

d. 3. september, Enghavevej 82, kl. 20: Øverste Kirurgiskes månedsoplæsning #77

Program:

MAJA LEE LANGVAD

HARALD VOETMANN læser af SATYRICON

CARSTEN BOE

TINE BRUUN

JENS BLENDSTRUP

THOMAS KROGSBØL

Mere på vej. Gratis entré. Kolde dåseøl.

Digtekunsten bliver healet

Jeg er ved at dø!
Nej, du er ej.

Jeg er ved at dø!
Nej, du er ej.

Jeg er ved at dø!
Nej, du er ej.

Det nye sted

Digtet som en slags perversitet der udbredes i obskure fora på internettet. Psst!

Abort

Digtet har allerede gennemblødt mig idet jeg vandrer omkring i dets spyttåger. Jeg ved ikke om jeg skal skrive eller læse det.

Forslag til ny nationalsang

Danmark Danmark Danmark Danmerk
Denmark Danmerk Denmerk Denmirk
Dinmark Danmirk Dinmirk Dinmork
Donmark Danmork Donmork Donmurk
Dunmark Danmurk Dunmurk Dunmyrk
Dynmark Danmyrk Dynmyrk Dynmærk
Dænmark Danmærk Dænmærk Dænmørk
Dønmark Danmørk Dønmørk Dønmårk
Dånmark Danmårk Dånmårk Dånmark

til melodi af Steve Reich. Teksten kan godt gøres længere hvis det viser sig nødvendigt.

Stoleleg 3

udelukkende for at være mavedanserinde
med syv gange omvendte slør og bjælder
og mave nok til i utroskab over for resten
af verden at fokusere på en del af kroppen

Mole 14 (casual)

middelklassens
nøgne arme

middelklassens
nøgne lår

middelklassens
dybe udskæringer

middelklassen
uden burka

middelklassens
grundige måde
at spise på

freedom at last
kød med kød

Skov 14

mellem træerne
gennem træerne
Sommerlorry
hele vinteren
på alle kardinaler
som splintret
purpurskranke

Horoskop 3

de bedste kokke
hører med hatten

Horoskop 2

det er lyden
som gør en klokke

Stoleleg 2

dette er en spejlvendt tekst som du ser i et spejl
spejlet er spejlvendt men du ser det i et spejl
som spejler spejlet der spejler den spejlvendte tekst
udelukkende for at være mavedanserinde

Horoskop

universets køer
gumler retsindigt
de går aldrig hjem

Vaginamisundelse 2

ekkoets remix
baby på radarbilledet
tomrummets klov

vægge der vokser
nye vægge indeni
brede ansigter

tændernes gitterlåge
pandens hængende haver
kindernes landbrugsareal

næseryggens skrænt
brændingen ved foden
spytter det fødte hav

Vaginamisundelse

ekko
ko
ko
ko
o
o

Godt pap 2

I forlængelse af stemningen som er slået an i det foregående indlæg, iler jeg med at bringe et af de måske mest hashede pladecovers nogen sinde, nemlig omslaget til det tredje album med den tyske halvfjerdsergruppe Guru Guru, Känguru (1972). Jeg vil ikke komme nærmere ind på musikken, der findes øjeblikke af en vis skønhed på dette album, fx de første 29 sekunder af nummeret Immer Lustig, men som helhed står det ikke mål med gruppens debut, UFO, fra 1970. Men coveret! Altså!

Sort på hvidt

De 7 små dværge besøger paven i Rom. Dumpe træder frem og spørger paven om der findes dværgnonner i Vatikanet? Nej, svarer paven, dem har vi ingen af. De andre dværge fniser, da Dumpe igen spørger: Findes der dværgnonner i Europa? Nej, siger paven, desværre. Findes der slet ingen dværgnonner i hele verden? Nej, svarer paven, noget utilpas ved situationen da de andre dværge bryder sammen af grin og råber: Dumpe, du har kneppet en pingvin!

(frit efter Mark Z. Danielewski: House of Leaves)

IGEN

oppustelige digressioner
viljens bikarbonat
det tilsattes uigenkaldelighed

Stoleleg

dette er en spejlvendt tekst som du ser i et spejl

Billeder taget ud ad bilvinduer

Tamil Nadu, SØ-Indien

Danmark

”Alt forlænge gav man dem ret, disse småfolk: således gav man dem tilsidst magt – nu præker de: “Godt er kun det, som små folk kalder godt.”

Nietzsche: Det sagde Zarathustra osse, oversættelse v. Louis von Kohl

At insistere på at insistere

1) Det ene dansende æsel træder det andet dansende æsel over tæerne.

2) Det er svært at svømme og skryde samtidigt.

3) Det er viljen til at være et æsel der driver æselet fremad.

4) Det hedder ’hove’, ikke ’tæer’.

Den radikale position

kan netop ikke være en position, kun blive. Alting flyder, jeg kan skrive hvad som helst, og i morgen kan jeg skrive noget der modsiger det jeg skrev i går. Det eneste jeg ikke kan modsige i den position, det er selve idéen om det flydende og konstant tilblivende. Måske var det dette problem der fik Heraklit til at forlade floden og søge op i bakkerne, hvor han spiste græs og i det hele taget ønskede at leve som en ko. Som noget der har sin begrundelse i sig selv, som er subjekt og objekt på samme tid.

NU

Hm ... det er august og ved at være på tide at komme i omdrejninger igen, op at hoppe ... Er der nogen der ved hvordan jeg slipper af med de der irriterende pop up-reklamer?

Digt med overskæg

føde fløde stjerne
sejle søjle dans
drømme dråbe kaos

kaos sejle fløde
dans føde dråbe
stjerne drømme søjle

drømme dans fløde
føde kaos søjle
sejle stjerne dråbe

Løve med overskæg

Pallava-dynastiet, 7. århundrede, SØ-Indien

NU

jeg begynder et hvilket som helst sted på min krop, jeg er den nye indgang, jeg har åbnet mig

hele vejen rundt om bygningen, hud i stedet for døre og mure, større gennemsigtighed i kønsorganer, øjne som i et vandland

nøgenhed et våben vi retter mod hinanden for ikke at dø alene, læderet der hviskes ind i huden af mumlende øjne, fredeligt, fredeligt

Teoretisk digt

Mine bedste digte skriver jeg med en tyve meter lang kuglepen der indeholder blæk nok til at stemme flere millioner gange på delfinerne og de åndssvage, hver gang der er valg til skolebestyrelsen eller sangforeningen. Men de meget store emner jeg behandler på denne måde, tvinger mig til at anlægge en større krop. Jeg har været et norsk fjeld mens jeg skrev, og en overgang var jeg kuplen over Peterskirken i Rom. Som et kontinent af hud berører jeg kuglepennen, men i min udvidede tilstand ænser jeg knap nok den hårde plastic eller den roterende klode i pennens spids. Jeg lader den blot rulle hen over enhver tør, fast overflade, jeg tænker kun på store ting, jeg føjer nye lag til jordens overflade, geologiske perioder af få minutters varighed. Det er netop det der gør digtene så gode, når de sover i stenene sammen med dinosaurer og bundfældede verdensdele; at man sjældent opdager dem før end man befinder sig helt omsluttet af digte, venlige og kække på samme måde som hoppende pelsdyr hvis øjne skinner om natten. Men i næste øjeblik er de væk, og det begynder at regne, hver dråbe et hav, på størrelse med et birketræ, din hud kaos, skruet i fedt.

Om ægget

Ved slutningen af 1965 var tiden inde til at definere Aurovilles centrum. Moderen koncentrerede sig foran et kort over området nord for Pondicherry og pegede så på et bestemt område. Arkitekten Roger Anger fandt dér et ensomt baniantræ, et træ der betragtes som helligt i Indien, på et fuldstændig øde plateau med udsigt over Den Bengalske Bugt. Moderen besluttede at det skulle være Aurovilles geografiske center. Baniantræet (Ficus Bengalensis) er sandsynligvis lidt over hundred år gammelt. Baniantræer har den særhed at der gror ’luftbårne’ rødder ned fra grenene mod jorden, hvor de slår rod og bliver til ny stamme.

Da tiden var nær for indvielsen af Auroville, den 29. februar 1968, anbragte man en hvid urne af form som en lotusknop på toppen af en lille forhøjning. Konstruktionen af amphiteatret begyndte i 1972, men det var først i halvfemserne at det stod færdigt, beklædt med rød sandsten. Aurovilles pagt, nedfældet i hånden af Moderen, forsegledes i urnen sammen med håndfulde af jord fra hele verden. Tre gange om året, til nytår, på Aurovilles fødselsdag og på Sri Aurobindis fødselsdag, tændes et stort bål ved daggry i amphiteatrets midte, og samfundet mødes for at meditere i fællesskab.

I midten af hendes by havde Moderen sagt at der ville blive en Enhedens Park og en pavillon som hun benævnte Matrimandir, hvilket kan oversættes til Moderens Alter. Den 21. februar 1971 nedlagdes den første sten til Matrimandirs fundament. Den 17. november 1973, kl. 19.25, tilendebragtes støbningen af de fire betonpiller der understøtter Matrimandir. I præcis samme øjeblik forlod Moderen sin krop. Arkitekten Roger Anger gav Matrimandir form af en lotus i blomst med dens tolv store kronblade, et symbol på den guddommelige bevidsthed. Gulvet i kapellet, murene og loftet, færdiggjordes i 1979. Den ovale sfære er dækket af omkring 1400 gyldne skiver for at symbolisere en strålende, gylden supramental sol.

Moderen navngav Matrimandirs tolv haver således: Eksistens, Bevidsthed, Blidhed, Lys, Liv, Kraft, Rigdom, Nytte, Fremskridt, Ungdom, Harmoni og Fuldendelse. Rækkefølgens orden er væsentlig, fordi de første tre navne på sanskrit danner Sat-Chit-Ananda, hvilket er det guddommeliges essens. Fuldendelse som er evolutionens endelige mål kommer først til sidst på listen. Mod enden af 1971 udvalgte Moderen den centrale blomst til hver af haverne. Hun valgte en hibiscus til alle haverne undtagen Rigdom: Åkander og kaktus, og til Fuldendelse: Plumeria, psykologisk fuldendelse.

Readymade. Teksten er min oversættelse af den informationstavle man har anbragt ved bygningen på billedet.

Om

Spinath

Der er dejligt her i Pudukhottaparamtivappurtitsiturappundimer-konamramanyam (tidligere kendt som Piddikhuttaparumtivappur-palakpaneerharamrumyabarpuriyan). I morgen tager vi videre til U-u. Der nok ligeså varmt.

Om forstillelse

Vi går til yderligheder, og vores gang på jorden er ekstra let som skibsdrenge og pludseligt megakød. I den indhegnede verden har vi forspildt os selv, vi har mistet alt, så vi står foran eller ved siden af os selv og bader slangerne i mælk. Jeg har lyst til at kneppe din nakke og i det hele taget danse skabelsen sammen med uhøflige aber, der pralende udstiller enhver udspilet plusform. I grunden blot en uventet udvidelse af ildens bygninger.

Om alkohol

Hjertets glas er fyldt til randen med en blanding af væsker som brandvæsenet hader. Men vi vil sejre! Vi er enorme! Vi er våd ild, mur af bær, løs jord. Øgler kan føle sig trygge under vores anerkendende blikke, vi byder varanerne velkommen hjem fra krigen og bemærker ikke at deres tænder ligner smadrede flasker på fliserne, hvor vi plejede at zigzagge slingrende mellem hundelortene mens vi blødte et nyt hjerte. Og igen! Vi taler et ansigt, forstørrer visse sigende enkeltheder, genkender spøgelser, erektioner i 1914.

PAUSE

Jeg holder ferie nu, det bliver nok lidt sparsomt med opdateringer et stykke tid. Men måske ses vi til Roskilde Festival? Der er oplæsninger på loungescenen om formiddagen. Program:

Fredag d. 3. juli
10.00 Palle Sigsgaard
10.30 Kristina Nya Glaffey
11.00 Christian Yde Frostholm
11.30 Christel Wiinblad

Lørdag d. 4. juli
10.00 Peter Dyreborg
10.30 Nikolaj Zeuthen
11.00 Kristian Bang Foss
11.30 Dy Plambeck

Søndag d. 5. juli
10.00 Morten Søkilde
10.30 Peter Adolphsen
11.00 Thomas Krogsbøl
11.30 Lars Skinnebach

Om sadisme

Slå mig, slå mig! siger masochisten. Sadisten griner og siger: Nej, jeg vil ej. Når latteren lægger sig og slipper grebet om de fortabte muskler, er nydelsen helt på vores side. Du må vente. Og vente. I mellemtiden stiller vi alle bøgerne på plads. Vi er ranke og tynde. Du skal føle vores barnlige kulde, du skal se ind i tomheden sammen med os. Er den ikke flot? Er vi ikke flotte?

Om narkotika

Det hvide, matterede savl, lidt som en åndssvag hat eller en dør af spyt. En indgang til melodramaets blege synapser, et slim af rystet, håndholdt hukommelse og klodsede metaforer eller groteske forenklinger. Men en anden fart, en hjerne der imiterer et kønsorgan, et rum for spjæt og spray, flossede vægge, utætte dryppende sprog. Jeg ved ikke hvem der elsker mig herinde.

Om kastration

Mennesket var oprindeligt kuglerundt og kunne både trille omkring på en arkaisk slette som på et umindeligt billardbord og gå på alle fire, daskende med alle fire arme. Disse oprindelige mennesker var derfor svært tilfredse med sig selv, så guderne skar dem i halve, de blev godt og grundigt stynede. Som poplerne langs en nedlagt amtsvej. Nu måtte de gå på to ben og nøjes med ét kønsorgan hver. Slut med at blære sig. Siden da har de vandret ulykkeligt rundt og ledt efter deres forsvundne halvdel. De er væk over det hele, fra væg til væg i elendigt indeklima.

Senere i en film

Om hypokondri

De bløde punkter skifter plads hver dag, døden glemmer vi kun når vi kigger på blanke ting eller fuldmånen triller med os. Til daglig farer blodets røde trompet gjaldende rundt i vores kroppe som floder af ild. Det svider. Og det kløer når cancerens sorte fangarme gennemborer vores cellevægge og bedrager os med vores indvolde. Jeg har snart samlet en stor posefuld brok, jeg går en pukkelrygget tid i møde. Som spedalsk vil min fødsel blive underkastet forsøg på rekonstruktion. Kan vi ikke prøve igen? Uden diesel!

Ventilation

jeg er medlem
af min bevidsthed
uden at betale
jeg er gratis
endeløs biograf
spoler mig selv
tager hat på
tager hat af

Gratifikation

jeg er synlig nok
til at du kan
afsky mig
uden helt at vide
hvorfor

Delokering

jeg ved aldrig
hvor du skriver henne

jeg ved ikke
i hvilken retning du peger

selv om du skriver teksten
på din finger

Visualisering

jeg kan se på dig at
du har et bornholmerur
inden i dig, på en måde
er du et folkeopdragende
projekt, du er synlig
nok til at være det

Stratifikation

jeg er et landskab
under huden eller
en folkelivsscene
jeg er en genre
et geologisk lag

Dekupering

Blodskam, bondedreng, bollemælk, boligydelse, braklægning, alle mulige ting som begynder med det samme bogstav uden at blive bedre af den grund, men måske af en anden grund. Jordskred, jordemoder, jolle, jomfrufødsel, jobtilbud.

Hvem er vi i fremtiden der allerede er der?

Paris 2005

Altings øl

De overfyldte beholdere, de endeløse rør, mit fugtige åndedræt, min ganes palads, mit jegs alting, min ubegrænsede tilstedeværelse i øllets dinosaur, min rambuk i dine lunger når du tøvende gentager hvad jeg siger, altings øl, mine blodkar der smælder, min på en måde smukke kloak, min røv som jeg har med mig hvor jeg går, min aura af fimrehår som samler de mindste partikler, min gråd som jeg har kogt i dine lunger, når du ikke gider svare mig på en øl af alting og vil danse mazurka alene på det glatte gulv under de velskabte cisterner, det lækre porcelæn omkring os.

Hensigtserlæggelse

Jeg vil helst ikke være andet end en dejlig aften
der også er en slags mørkets kommune.

Parafakse

tillad mig at sige og
og og og og og og

nattens hest og dagens hest
ved siden af hinanden

klapren af skrivende hov
og daggry stiller sig

DEN SIDSTE HAL torsdag

Øverste Kirurgiskes 76. månedsoplæsning foregår på torsdag d. 4. juni, kl. 20, i Den sidste hal, Enghavevej 82 (gården), tæt ved Enghave Station.

Program:

Asger Schnack

Claus Handberg Christensen

Gerd Laugesen

Peter Grønlund

Lars Overby

Sternberg & Jexper Holmen (festsang)

Jens Blendstrup

Thomas Krogsbøl

Mere kan forekomme. Gratis entré. Bar.

Om bleghed

Hvalens bug, blottet pattedyr. Mælkekomplot. Verdensherredømme. Levende albinoklinik. Så melet! Den ubeskrevne hud der snart fyldes af brune pletter, maddikerne fyldes indefra. Men også blidhed, næsten som kalveøjne eller gamle film. Dagens skønhed i små aflukkede kamre.

Senere i en film

Om nihilisme

Vi står ud fra væggen i en malstrøm og mærker kun bevægelsen, farten. Enkeltvis eller nogle stykker ad gangen, ikke for mange ting eller mennesker. Henvist til vores kroppe og de nærmeste par træer, en bygning, nogens livmoder. I en situation der på et øjeblik kan blive til en anden situation. Vi er med i et program, men vi ved ikke hvorfor. Vi skyder heller ikke nogen, vores dagbøger er affekterede og belæste. Vi ser udmærket herfra.

Om skindød

Dødlignende tilstillelse med så svage livvidder at de vanskeligt kan erkendes, kan for ekshibitionist forekomme ved forgrovning, nedmejning eller umage, hjerteveninde eller hos nykker efter en kompliceret fødselshjælp. Genopsætning kan ofte medføre at der atter optræder livvidder. I Danmark kan der først udstedes et dødsfald når en lægeroman har konstateret sikker dødvægttonnage.

Senere i en film

Om hypnose

Kroppen er en vind, fuldstændig gennemhullet. Træk, overtræk, prêt-à-porter. Som våde og vågne søvngængere ændrer vi os mens vi går. En velkommen tomhed, afsindige lethed. Gør mig blank! Som et spejl, et vand der flyder forbi dig, lad dig omslutte hvis ikke du finder overfladen dyb nok.

Om kvælning

Blå. Blå. Efterhånden sort. Grimt, men alligevel en form for personlig henvendelse. Et silketørklæde, en livrem, et reb. Mærkelige frugter! Pervers podning! En forbrydelse imod træheden. En knivspids klokkeblomst for meget!

Senere i en film

Om melankoli

Væggene er lavet af nat. Vi er segnet om for fødderne af vores skygger. Træer synker langsomt i jorden. Fugle med grå fjer, udhungrede skabede ræve, tjørnekrat. Og solen er hæslig, hæslig! Kugle af brændende affald, uundgåelig, påtrængende, belærende. Et åg, to spande, mørket og lyset, ingen af dem til at bære. Skuldrene en sammenstyrtet borgruin, en bunke tørret svaleurt på bunden af den støvede brønd.

Om programmet

En parodi der samtidig er det som parodieres, et fuldstændigt kalkérbillede. Et nyt niveau af encyclopædisk ikke-viden. Et råb om hjælp. Til andre planeter. Til en sten og nogle buske. Dobbeltløbet, tveægget, beggesidigt.

En af de medvirkende i ANTICHRIST

Om angst

Det sker lige om lidt. Intakt bevidsthed i fuldstændig tomhed eller alt for hvidt lys. Ingenting tager ordene tilbage. Bange bogstaver, bange for hvad? Det er dét vi ikke ved. Og vi er ikke hjemme, man kan slet ikke være hjemme på den her måde. Og vi er heller ikke ude, kun langt ude. På spidsen, allerlængst fra skæftet, kniven i hele kroppen, stivnet under dynen, i bundløs bomuld. Liggende eller oprejst svimmelhed, frit fald i alle retninger.

Om fetichisme

Et vilkårligt begær, en overvurderet og umådelig værdsat overflade, et slags yderste led i kæden af tegn, noget som enhver tankerække risikerer pludselig at gå i stå foran. Eller vi kan simpelthen ikke holde fingrene fra fletningerne idet vi får kastet perlerne i fjæset. Et sår man ikke kan lade være med at pille i. Blodrødt skinnende, tag det bare på. Smukke genstand af skorpe.

Hensigtserklæring

Principielt er jeg tilhænger af mere dialog. Bare ikke lige nu.

Malmö onsdag

aften så jeg Sonic Youth spille i KB for et publikum på kun omkring 500. En luksusforestilling. Bandet kom med en ekstra bassist jeg ikke har set før og spillede alt det vi gerne ville høre, nemlig omtrent halvdelen af Daydream Nation plus lidt mere fra samme periode. Jeg mente også at kunne detektere numre fra Murray Street, Rather Ripped og The Whitey Album. Og et par nye numre fra et snartkommende album. De virkede endda som om de selv kunne lide det og havde det okay med at være Sonic Youth på mindst syvogtyvende år, selv om Thurston Moore beklagede sig over jetlag. Som at møde gamle venner igen.

I øvrigt kan man downloade tonsvis af musik fra deres eget site, helt legalt og tilmed gratis. Følg linket her og lyt til Sonic Death, en kassetteudgivelse fra 1984 baseret på meget tidlige liveoptagelser, klippet sammen på kryds og tværs af numre i lettere manipuleret tilstand. Some product! Det er noget af det vildeste, indholdet lever fuldstændig op til titlen. Og det varer en hel time! Man kan også nedhente en baglæns version af deres første selvtitlede plade. Eller hvad med EP’en Master Dik fra 1987, hvor Thurston Moore faktisk rapper og slipper levende fra det. I det hele taget et komplet overflow af rariteter, underlige soloprojekter og plader som bandet selv har udgivet på deres eget selskab SYR. Ikke alt sammen lige ophidsende, men altid insisterende.

Vi var for resten en hel del sortklædte, midaldrende mænd og vores gennemgående lidt yngre og ligeledes sortklædte koner.