CLAIM IT BACK

Godt nyt får

Fårslaget er vedtaget

jeg mææhlder mig

åfrivilligt

Regler, i tilfældig orden #7

Jeg er et uafhængigt menneske.

Alt hvad jeg får fra andre, betaler jeg for.

Jeg skylder dig ikke noget.

RAPPORT 5 (når nu)

Det er helt slut, hører I?

Fra nu af står tiden stille.

’Og’ + ’så’ + ’hvis’ er døde.

Jeg er den sidste bevægelige del

af den store Mææhsserschmitt.

Regler, i tilfældig orden #2

Jeg genkender dit ansigt. Jeg ejer dig næsten.

Hver dag går du forbi, og jeg må se på dig. Du er ret påtrængende.

Jeg gør plads på fortovet for dig. Med hvilken ret hæmmer du min frihed?

Regler, i tilfældig orden

Hvilken muskel i kroppen er mon den mest velsmagende og saftige?

Du får ikke min. Det er en af forudsætningerne for vores bekendtskab.

En anden er vores ansigter. Mit er blegt, lige til at skrive på.

Ørken, bare sådan

De mørkere partier af sandet omkring kamelerne er kamellorte - som muligvis er dromedarlorte og godt kunne minde en del om fårelorte. Jeg er blevet fårrådt!

Er det sådan det er?

”Du har ret,” sagde Jopp, ”intelligens er mistænkelig: Afblomstrede reklamechefers skarpsind. Asketforeningen ’Hæslige Skank’ har opfundet den platoniske idé. ’Tingen i sig’ er i dag et skopudsemiddel. Verden er smart og fuld af epilepsi.”

Hugo Ball: Fantasten Tenderenda (på dansk v. Peter Laugesen, Bebop)

Der er noget om det! I dag er det apollinske jo det samme som et nyt badeværelse.

RAPPORT 4

Der er ikke mere.

Fedtet er væk

’og’ er død.

Gå hjem.

Fårlad

området.

Indørken

Knap var jeg ankommet til Sahara førend det begyndte at regne for første gang i årevis. De lokale på stedet stirrede måbende op mod himlen og mææhlede ikke et ord.

RAPPORT 3 (øg, ågg, æjjjj)

Jeg fucker også ’og’

jeg steger ’og’

i ’og’s eget fedt.

RAPPORT 2

Noget om ænder, mand.

Jeg fucker dem op med

cox orange og svesker.

Jeg knepper dem

til de skinner svedigt

og danser grød.

Jeg fårker dem fandme.

Og på engelsk

staver man ikke

’and’ med stort

i titler og navne

på institutioner.

Tag den!

Ikke en udørken

Nok en and nyheder (korrektion)

Narkoluderen overfor har hængt kravlenisser i vinduet.

Radiatoren, heroinen, nej, sneen daler stille udenfor.

Sammenligningen mellem sperm og risengrød er smagløs.

RAPPORT

En and er noget andet.

Svømmehud og ingen

fårhud eller religion

eller nogen indre

egentlig andethed.

Nok en and nyheder (mest om får, faktisk)

Radiatoren er fuld af fårkert, lunken risengrød.

Mææhlankolien er lammende.

Jeg kan kun undslippe ved at fårklæde mig.

Nok en and nyheder (en ligeud forøgelse af ordforrådet)

Vinteren er ikke særlig kold herinde.

Jeg må gerne sige radiator, har nogen sagt.

Nu har jeg sagt det, ikke et ord om røde kinder.

Nok en and nyheder (3-D)

Der var en undertone i dét, en lammekraft.

Eller var det en overtone der kastede et fårklaret skær?

Jeg er helt opad nedad. Jeg tror jeg kører ligeud.

Nok en and nyheder (internationalt)

Jeg har på fåranledning af Angela Mææhrkel

omviklet jyderne med Gaza til deres fårmææhling

med pyramidernes helbredende geomææhtri.

Nok en and nyheder (flere)

Engang var jeg i Jylland, men havde glemt mit fårklæde.

Jeg var uden fårklædning, og uld dækkede ikke

for ulv eller fåran for bagved i Jylland, isoleret betragtet.

Nok en and nyheder

Jeg har glemt at hente mine får ind for vinteren.

Det er nok fordi jeg ikke har nogen får.

Men tænk alligevel. At jeg kunne glemme dem.

OPLÆSNING, i aften

ØK #103, torsdag d. 6. december, kl. 20, i MAYHEM, Ragnhildgade 1. Fri entré.

Peter Adolphsen

Ursula Andkjær Olsen

Eva Tind Kristensen

Christian Schmidt-Rasmussen

Nicolai Stochholm

Thomas Ahrensbøll Hansen

Sternberg & Tora Balslev

Jens Blendstrup

Thomas Krogsbøl

Flipperkitsch

(forts.)

OPLÆSNING torsdag

Øverste Kirurgiskes 102. månedsoplæsning, torsdag d. 4. oktober, kl. 20, i Mayhem, Ragnhildgade 1 (nemmest adgang ad stien fra hjørnet Haraldsgade / Ragnhildgade).

PROGRAM:
Pia Juul
Nikolaj Zeuthen
Iben Engelhardt Andersen
Joachim Aa. Sørensen
Sternberg
Thomas Krogsbøl

Der kan komme mere på inden torsdag. Og baren er i hvert fald åben.

UDKOMMET

er min nyoversættelse af John Steinbeck: Vredens druer. 616 s., Forlaget Sohn.

Kunstens Dag forts.

Alle vil være kunstnere

i stedet for kunstnerne.

Det ligner noget

alle kunne have lavet

og alle er ikke nogen

at lave kunst om.

I dag er KUNSTENS DAG

OPLÆSNING torsdag

Øverste Kirurgiskes 101. månedsoplæsning finder sted torsdag d. 6. september, kl. 20 i Mayhem, Ragnhildgade 1, nemmest adgang ad stien fra hjørnet Haraldsgade / Ragnhildgade. 

Vi har samlet et overordentligt program:

Lars Frost

Stine Pilgaard

Birgitte Krogsbøll

Asta Olivia Nordenhof

Doctor Hielpeløs aff Græcken Land

Peter-Clement Woetmann

Thomas Krogsbøl

Jens Blendstrup

Sternberg

NEJ

Hvad kan du?

Hvor vil jeg hen med alt det? Jeg ved det ikke, men det bliver ikke mindre indviklet af de følgende tre citater fra Per Højholts Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne (1979). Jeg-fortælleren har et projekt af en art, han søger overskridelsen, han opfører sig primitivt. Muligvis er han vanvittig, noget familie figurerer i krogene, men hans nærmere forhold eller relationer til omverdenen er uklare, og de bliver ikke klarere af at teksten efterhånden overtages af en fodnote om Manets billede, Frokost i det grønne, med den underlige, ligesom påklistrede nøgne kvinde i forgrunden, samt en række afsluttende bemærkninger ved Per Aage Brandt. Det er nok slet ikke meningen vi skal bekymre os så meget om jeg-fortællerens personlige situation, det er lissom en tekstmontage, ikk, og han er der hvor han nu er, vi skal bekymre os om overskridelsens problem:

”I aftes forsøgte jeg at brænde mig selv inde. Jeg stak ild i noget papir henne ved døren men der gik ikke ild i den. Så tændte jeg en tændstik og stak den tilbage i æsken mens den endnu brændte og smed æsken i papirkurven. Det lykkedes anden gang. Lidt efter gik der ild i papirkurven og det begyndt at ryge meget. Jeg skyndte mig at tænde i loftet, så man ikke kunne se ilden udefra. Det var et helt bål, men papirkurven stod for langt fra gardinet og andre ting og ilden ville ikke fænge i gulvet, så bålet brændte ud lidt efter. Rummet blev fyldt med røg, men jeg turde ikke lufte ud. Da det var færdigt lavede jeg en lort på gulvet og sad og kiggede på den til det blev lyst.”

Frokost i det grønne #13

”Jeg gik ned på gaden den morgen og stod og så op og tænkte: deroppe, inde på gulvet, ligger en lort. Jeg skyndte mig op igen og håbede at ingen havde set mig. Alligevel gik jeg ned igen lidt efter og da jeg igen sad heroppe begreb jeg at jeg prøvede at sige det til nogen. Jeg ville have at nogen skulle vide det, jeg løb ned to gange i håb om at det jeg frygtede skulle ske. Jeg håbede at nogen ville se mig og undre sig, om ikke andre så hundene.”

Frokost i det grønne #23

”Hvis man var mindre filosofisk tog man den på et fejeblad og gik ind og præsenterede den for sin nabo: Se hvad jeg har gjort, hvad kan du? Hvis, siger jeg, for han ville tro det var en hundelort og det hele en spøg af de grove og jeg ønsker ikke at forulempe mine onkler. Så jeg bliver her ved vinduet.”

Frokost i det grønne #26

PP + PA (Det almindelige kropslige synspunkt)

Alexanderplatz. Jeg kunne ikke lade være.

Sådan er modernismen, det ene tager det andet når først man begynder, så da jeg lidt senere kom forbi denne forretning på Torstrasse, kunne jeg heller ikke lade være. Til min undskyldning kan det anføres at jeg var i selskab med en teenager (som elsker South Park) … Så fortalte jeg om Erlend Loes Naïve. Super, om hovedpersonens mange besøg på det enorme Public Library i New York hvor han finder internationale forfatternavne og bogtitler der betyder noget sjofelt på norsk, fx. Albert Fitte og James F. Runke.

Det ekstreme kropslige synspunkt (oscillator #bla bla)

Roberto Bolaño (i engelsk oversættelse ganske vist) i romanen Distant Star om en tidligere fremmedlegionær, Raoul Delorme, der i Paris 1968 grundlagde en sekt kendt som ’the barbaric writers’: ”… the ex-legionnaire shut himself up in his tiny caretaker’s flat in the Rue des Eaux and began to hatch a new kind of writing. The apprenticeship consisted of two apparently simple steps: seclusion and reading. In order to take the first step, one had to purchase provisions sufficient for a week, or go hungry. To avoid inopportune visits, it was also necessary to make it clear that one was not to be disturbed for any reason, or pretend to be away travelling for a week or to have contracted a contagious disease. The second step was more complicated. According to Delorme, one had to commune with the master works. Communion was achieved in a singularly odd fashion: by defecating on the pages of Stendhal, blowing one’s nose on the pages of Victor Hugo, masturbating and spreading one’s semen over the pages of Gautier or Banville, vomiting onto the pages of Daudet, urinating on the pages of Lamartine, cutting oneself with a razor blade and spattering blood over the pages of Balzac or Maupassant, in short, submitting the books to a process of degradation which Delorme called ”humanisation”. A week of these ”barbaric” rituals resulted in a flat or room full of filth, stench and ruined books, with the apprentice writer wallowing in the mess, naked or in underwear, drivelling and wriggling like a new-born baby, or, rather, like the pioneering fish that had decided to make the break and live out of water.”

At kaste runer (oscillator #2)

Men jeg læser stadig bøgerne på en anden måde, grundigere og med mere blik på helheden hvori de enkelte tekstdele indgår. I bogen er enhver karakter af noget foreløbigt gået tabt. Bordet fanger, man kan ikke længere lave ændringer i teksten. Til gengæld får man den fysiske dimension med, det taktile, hvilket ikke er uden betydning, selvom jeg har svært ved at forklare hvordan det hænger sammen. Som nu fx. min glæde over en sjælden førsteudgave af Dan Turèll … Jeg prøver en omvej: Da jeg gik på universitetet tog jeg som regel noter når jeg deltog i undervisningen. Det var ret sjældent at jeg overhovedet læste disse hastigt nedkradsede og delvist ulæselige noter (selvom enkelte af arkene alligevel viste sig nyttige ved eksamenstid), men jeg opdagede at selve handlingen, at skrive tingene ned, gjorde det nemmere for mig at huske dem – uden at læse hvad jeg havde skrevet! På en eller anden måde havde jeg ved at tage notater etableret en fysisk forbindelse mellem det indimellem ret abstrakte stof og min egen krop … Det er det samme med huskesedler til indkøb: jeg skriver sedlen og behøver næsten ikke kigge på den. Men når jeg ikke har skrevet den, farer jeg forvirret rundt i butikken og kommer til at købe alt muligt andet mærkeligt junk … AT SKRIVE TING NED ER AT PROGRAMMERE SIG SELV!!! … Og du skal røre ved dine bøger?

Som oscillator brummer man af og til en smule

I det foregående indlæg … det med ’et slags tværsnit af en bevidsthed i netop det døgn’, det kunne jeg godt lide … Det giver mig anledning til at sige noget om min egen bog, Jeg er fluen: Jeg blev træt af altid at sidde og polere på teksterne, både to og tre og flere gange. Så i den bog er der ingen overdubs. Alle digtene er skrevet ud i et og ikke ændret siden … Det er selvfølgelig løgn, i en håndfuld af digtene fjernede jeg faktisk slutningen … altid slutningen … hvor den lukkede mere end den åbnede … men ellers lavede jeg ikke noget om … Og det var mit bud på en slags mikroautenticitet, en smule fornyet umiddelbarhed … ikke sådan at forstå at bogens improviserede, lidt løsere præg er nogen garant for ’sandhed’ eller ’ægthed’, men sådan at forstå at jeg valgte at forblive trofast imod det øjeblik hvor digtet blev skrevet, det var vitterligt hvad der for igennem hovedet på mig dén formiddag, simpelthen, intet mindre, ikke andet. Den oprindelige række af associationer står uforstyrret af sin fremtid som et billardstød der ikke kan kaldes tilbage, og ligger nu som kegler der er væltede. Og hele bogen udgør et tværsnit af en periode på et par uger i juni 2007 … Det siger sig selv at en større mængde andre improdigte blev kasseret i processen, jeg holdt mig mere tilbage end Dan Turèll gjorde i Here Comes Your 19th Nervous Breakdown, så det er et par nedbarberede og temmelig kondenserede uger, men alligevel … Måske skulle jeg have givet den mere gas. Min samarbejdspartner, Michael Mørkholt, har ved flere lejligheder leget med idéen om at lave et netforum for ’hæmmede anarkister’ … Jeg har kun kunnet udtrykke min fulde forståelse for projektet … På den anden side har netop bloggen her siden 2008 fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf. navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD. Af en eller anden grund er jeg stadig tilbøjelig til at bilde mig selv ind at det er mere uforpligtende hvad man publicerer på nettet, end hvad man publicerer i bøger, selvom sandheden er at bloggen her er blevet set og til dels læst af langt flere end mine bøger er … Udledning? DETTE ER EN FORURENET Å, de døde fisk ligger på siden og stirrer mere monofokalt frem for sig end nogensinde før med øjne så blanke og alligevel matterede som et olympisk isstadion … Men pludselig rejser en ny og hidtil ukendt art sig af slammet … Bare vent!!!

”Dette samfund / denne konstante provokation”

Forleden var Birgitte Krogsbøll så venlig at forære mig et selvudgivet hæfte af Dan Turèll fra 1973: Here Comes Your 19th Nervous Breakdown. Teksten er skrevet i løbet af et døgn nytårsaftensdag (og aften) 1972, og hæftet er et fotografisk aftryk af DT’s håndskrevne tekst. Selv kolofonen er håndskrevet, og her kaldes forlaget SOFT MACHINE PRODUCTIONS, med adresse på Forhåbningsholm Allé 18. Og ligesom forlagets navn er et Burroughscitat, er hæftets titel også planket, nemlig fra omkvædet til The Rolling Stones’ 1966-single: 19th Nervous Breakdown.Teksten rummer en del Stones-citater, samt citater fra og referencer til andre plader som digteren velsagtens hørte imens han skrev (Pink Floyd, Thelonius Monk, The Grateful Dead m.fl.). Foruden andre massemedierede størrelser som Frankenstein, Frankensteins monster, Anders And, Giro 413, Timothy Leary, Ekstrabladet, Andy Warhol m. fl. Heller ikke politikerne går fri, ” Henry Christensen, Venstre, / fhv. landbrugs-minister, / er død i nat. Så havde / han altså en krop”.

Teksten er i øvrigt aftrykt i sin helhed i de to tykke bind ”Udvalgte Digte” som Borgens Forlag udgav for nogle år siden, redigeret af Peter Laugesen - med undtagelse af den sidste side med kolofonen og nogle temmelig udførlige, men i sig selv som digt læseværdige, oplysninger om tidligere og kommende udgivelser af forfatteren (herunder et dobbeltskrift med samme Peter Laugesen). Det er den slags ting som er med til at placere skriften i en kontekst, den side af sagen man godt kan savne lidt når man sidder med et stort, musealt bind ”samlede” eller ”udvalgte digte”. Så ironisk nok, i forhold til DT’s henkastede budskaber, er min begejstring over at kunne føje originalen til samlingen STOR. Det ER noget andet at sidde med originalen i hånden. En fysisk, taktil og lidt undervurderet fornemmelse. TAK, Birgitte.

Her er ikke tale om en ”digtsamling”, men snarere om en fortløbende serie optegnelser, hvoraf nogle er stillet op med ulige højrekant (=”digt”), andre ikke (=”prosa”), alt sammen lidt hulter til bulter på kryds og tværs af siderne. Med DT’s egne ord: ”Jeg er ikke en digter som er træt af at være digter / jeg er en digter som er træt af at digte i digte”. Og i lighed med opstillingen springer teksten rundt som det passer den. I alt udgør den et slags tværsnit af en bevidsthed i netop det døgn, d. 31. december 1972: ”Jeg betragter mig som bevidsthedsarbejder, arbejder i primært min egen bevidsthed, siden det er den eneste jeg kan tillade mig at eksperimentere med. Da jeg imidlertid ikke både kan eksperimentere med bevidstheden som materiale og som kontrollant af svingningerne i sig selv, har jeg måttet indføre sproget. Spørgsmålet kunne så være, kunne så bl.a. være, om det er bevidstheden eller sproget der er materiale eller kontrollant. Begge dele er naturligvis begge dele og er hinanden, lige så lidt som ”jeg” har ”måttet” indføre noget som helst. Igen skifter planerne bare hurtigere end de krystalliserer sig.”

Tiden er ikke underligt, datoen taget i betragtning, et genkommende tema: ”Nytåret vil finde / det samme svineri uantastet /… / Nytåret vil finde / det gamle år overalt”. Nytåret er naturligvis blot et datoskift, ikke meget vil se anderledes ud i morgen, bortset fra affaldet i gaderne, men ikke desto mindre efterspørger teksten noget NYT: ”men intet er nyt uden en ny bevidsthed / og en ny bevidsthed kan ikke være der / før en anden er væk, destrueret”. Det er i det hele taget i bevidstheden at det foregår, iflg. sidste citat: ”Der er nogen der tror demonstra- / tioner begynder eller / slutter / eller går fra ét sted til et andet / Men jeg siger jer der kun er / én demonstration / som er jer / og man kan ikke demonstrere / mod ”USA's krigsførelse” / og så se ”Godfather”. ”

Bibliofile læsere af denne blog kan evt. printe billedet af kolofonen ud og klistre den ind i deres udgave af ”Udvalgte digte”: 

I DAG UDKOMMER

Birgitte Krogsbølls Betelgeuse brænder jern på Biblioteket Øverste Kirurgiske. Kr. 125, 48 s. Salg: oeverstekirurgiske@gmail.com

Tidligere udgivelser af Birgitte Krogsbøll:

Wöldums pulsar syndrom, B.Ø.K. 2002

Stumfilm, Arena 2010

Foruden talrige bidrag til tidsskrifterne Øverste Kirurgiske og Hvedekorn m.m.

”Inger Christensen skrev om Det i storværket af samme navn: Birgitte Krogsbøll skriver igen og igen om ”den” i sit iltert veloplagte lilleværk … der er en lige så total, men så godt som entydigt grum og brutal størrelse … Helt centrifugalt oppe at køre på at være helt nede i sort huls kulkælder”

skriver Lars Bukdahl (bl.a.) i dagens Weekendavis.

I MORGEN LØRDAG

FÆL FEST, lørdag d. 18 august, BKS-Garage, Carlsberg

PROGRAM:

16.00. Dørene åbner.

17.00. DJ Død og Søster Sot (Glenn og Sonja) spiller black metal.

17.30. Første oplæsningsrunde. De fem fæle:

Viggo Madsen, Karin Toft, Naja Vucina Pedersen, Nicolaj Stochholm, Lars Frost

18.45. Jørgen I Jensen docerer over en glemt russisk komponist.

19.15. Anden runde. De arge og de onde:

Vagn E Olsson, Keith Thomas Lohse, Shadi Angelina Bazeghi, T.S. Høeg, Kristina Stoltz, Niels Thomsen

20.30. Kjeld Frandsen fortæller om den tidligste jazz, ledsaget af talrige eksempler.

21.00. Tredie halvleg. De søde og de døde:

Rasmus Graff, Claus Handberg Christensen, Julie Sten-Knudsen, Martin Johs. Møller, Thomas Krogsbøl

22.15. Industrial noise ved DJ Swan (Daniel).

22.45. Sidste opløsning: Pablo Llambías, Jeppe Brixvold, Asta Olivia Nordenhof, Kenneth Jensen, Katinka My Jones

23.45. DJ Punch (Xenia) spiller jamaicansk tråd til 26.

FORSLAG TIL EN NY RELIGION

Ja er nej
nej er ja

vi er alle
i samme båd.

Den er våd
underneden.

Hund over hund

Vi udgør fortroppen

Der er ingen
der er nyere
end lige nu.
Skriv hvad
du tænker
men tænk
over hvad
du tænker.

Vi opfinder kulturtillægget

Hvad har vi dog gjort som
vi ikke allerede har gjort
eller som vi allerede
har undladt at gøre?
Og som kom af noget
der var begyndt uden os
på en slags hjul eller
langs med en stråle.
Det var derude og kom
mest i form af bølger
og de kildede sjovt
mellem tæerne som
vi også skrev med.
Har jeg sagt dét?

Vi opfinder boghandlen

Nu bladrer vi
og finder sted
med fingrene
nede i bladene
og iblandt
døde træers
gavmildhed
idet vi gør
arbejdet færdigt
med myrerne
og samler nåle
til at bygge
en intuition
med tilhørende
gangsystem.

Senere

Skod, mand!

Vi laver våben

Det er en gren
vi har snor i den.
Det er en kæp
kan du se den?
Gulvtæppet
kan også være
frygtindgydende!
Og røget ål.

Vi opdager poesien

Nu kan vi sige
alt det som ingen
har brug for at vide.
Netop dét beviser
vores rigdom og
for eksempel
buskadsets
enormitet.

De gjorde det faktisk! (Vi tæmmer ilden 2)

Charlottenborg, i går aftes.

Vi opfinder hjulet

Nu kan vi komme
hurtigere væk
fra den gruppe træer!
Vores had
til markerne
kan formildes.

Vi tæmmer ilden

Forskellen
på det vi æder
og det vi dræber
er blevet større.
Alle har ret
til et fedt køkken!
Vi har fået
meget næse.

Frihed er nødvendighed

Afgiv din stemme!
Du bruger den
alligevel ikke meget.

Vi finder melodien

Da tiden startede
kunne man enten
ignorere det
eller opfinde
fortsættelsen!

Psyk-Midsommer forts.

Hmm ... vejret opfører sig overordentligt midsommeragtigt. Men til beroligelse for alle interesserede rykker koncerten indenfor i udstillingsbygningen.

Program for Psyk-Midsommer fredag

21:58 TROMMECIRKEL + SAX AF MIKKEL BOGH OG ASGER NIELSEN
22:10 LARS PRÆSENTERER PROFETISK TIL AKKOMPAGNEMENT AF MADS OG MICHAEL
22:25 ANN LISLEGAARD I CHING FOR FESTEN
22:30 ORKESTERET SPILLER
22:45 FOS FORTÆLLER FRØ-HISTORIE
22:55 RIKKE LUTHER OM SVAMPE / SYLVIA PLATH
23:00 JORD-HOOKAH-BYGNING MED ALBERT OG ESKE OG MUSIK AF MARTIN VOGNSEN
23:30 ORKESTERET SPILLER
23:45 FINSK FILM: PASI MYLLIMÄKI INKL. MUSIK (KMT PRÆSENTERER)
23:50 CHRISTIAN SCHMIDT-RASMUSSEN: NATTIMEN OG VARULVE
00:00 TRIO HAXHOLM / OXHOLM / POULSEN
00:15 SØREN ANDREASEN TALER OM ... AKKOMPAGNEMENT AF MADS OG MICAHEL
00:35 BARRAS - LITAUISK FILM - MED MUSIK (KMT PRÆSENTERET AF LARS)
00:40 JØRGEN MICHAELSEN + THOMAS KYHN ROVSING-HJØRNET. DIGTOPLÆSNING
01:05 MARIE KØLBÆK IVERSEN LAVER FEEDBACK PÅ SANSEINDTRYK
01.14 TROMMECIRKEL +++
01:30 THOMAS KROGSBØL + SOLHORN
01:50 LEA PORSAGER, DIGTOPLÆSNING + LYD
02:00 ORKESTERET SPILLER
02:15 MARTIN VOGNSEN - GUITAR OG EFFEKTER
02:35 THORGEJ STEEN HANSEN
02:45 LOUISE HARBO
02:55 ORKESTERET SPILLER
03:10 LARS BANG LARSEN FORSVAR BAGLÆNS + MADS OG MICHAEL + MORTEN VAMMEN SAMPLER
03:40 STURE JOHANNESON-FILM
03:50 TRIO HAXHOLM / OXHOLM / POULSEN + ORKESTERET
04:17 TROMMECIRKEL +++

04:27 Morgenmad ... NÅ ja, det hele foregår som sagt i gården til CHARLOTTENBORG hvor der er grill og øl fra kl. 20

HEJ TIL MINE FJENDER

Jeg repræsenterer firmaet Konkurrent A/S.

Jeg er lovlig. Jeg har også følelser.

Det kløer ved skjortekraven. Jeg har kvalme.

Jeg ved ikke om jeg knepper eller tager armbøjninger.

Men det meste af tiden arbejder jeg.

Gebis-indhegning

Vil du ikke godt
sige hvad du mener?

Pædagogernes fest
gav intet resultat.

Sig nu noget til os
vi giver en øl

en nøglering, en
kasket, et stakit.

Op og ned ad nakke

Af kultiske grunde
ifører prinsessen sig
en usædvanlig hat.

Hvorfor er min støvekost
i de samme farver
som Belgiens flag?

Vi får mere kærlighed
af at synge.

På tur i pakken

Fri mig for flere
meningsløsheds-
undersøgelser.

Lad mig være det
jeg bliver

eller hesten
bliver til pest.

Kort slutning (uden begyndelse)

Hun siger at hun ikke sover
men det eneste hun siger
er at hun ikke sover.

Kast nu flagermusen
så jeg kan ramme den
med mit bat.

Psykedelisk midsommer

Charlottenborg inviterer til fest, grill, drinks, musik og bål i Charlottenborgs gård fredag d. 22. juni fra kl. 20 til den lyse morgen!! Festen ligger i forlængelse af åbningen af Rundgang (åbne atelierer) på Kunstakademiet. Denne hedenske solhvervsfejring cirkulerer omkring en maratonkoncert af Michael Mørkholt / Lille Kommune med en større besætning af musikere, poeter, plattenslagere, magikere m.m. Et psykedelisk eksperiment som (efter grill, øl, DJ etc.) strækker sig fra solnedgang (21.58) til solopgang (04.27) - en fest fra dag til nat til dag - mellem lys og mørke - psykedelika og akademia - med trommecirkler, ringmodulation, faseforskydning, fokuseret tale og tågesnak. Festen er en del af Dexter Bang Sinisters igangværende researchprojekt på Charlottenborg om sort/hvid psykedelika. Udstilingen er åben hele natten, og der bliver præsenteret nye værker. Læs mere her.

Tentativt line-up til maratonkoncerten:

Lars Bang Larsen, vokal

Søren Andreasen, vokal

Lea Porsager og 7 venner, vokal / lyd

Thomas Krogsbøl, vokal

Louise Harbo, vokal

Martin Vognsen, guitar og laser

Kristian Poulsen, guitar

Jonas Oxholm, vokal

Claus Haxholm, guitar

Benedikte Sander Laursen, violin

Eva Marie Hartvig Lund, harmonika

Karen Mette Fog Pedersen, tangenter, trommer

Gitte Kjær, banjo

Jesper Poulsen, trommer

Mads Lund Kolding, harpe

Morten larsen, lyssystem

Michael Mørkholt, musik og teknik
M. FL.

Indtrængende betragtninger (eller var det et møntvaskeri?)

Af og til sker det
at et pindsvin
om natten går gennem
en kroketbue.

På samme måde
opfandt jeg en computer
i et venteværelse
næsten uden forskelle.

Et glas vand
kan være en fejltagelse
ligesom en festtale
kan være løgn.

Imod tapetet

Det er godt at det er godt. Jeg er glad.

Jeg taler med en sten, men det er en god sten.

Vi synker til bunds i tingene og tager munden fuld.

Vi er tunge, stenen og mig, vi udtaler os med en vis vægt.

Man kan hamre søm i væggen med os, og det er godt.

Jeg holder med bolden

Jeg tænker ikke over døden i løbet af dagen. Jeg bruger i forvejen så meget af min tid på at sove.

MIN INDERLIGHED

Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden. Den er varm. Den er i kog. Mine hænder bliver varme. Jeg bliver varm. Jeg er i kog. Jeg og gryden er i kog. Gulvet bliver varmt. Gulvet koger ikke, det er for hårdt. Men det bulner op. Nu bliver det sværere at stille gryden fra sig. I kog holder jeg gryden i kog. Jeg stiller den ikke fra mig. Det damper op af den. I kog holder jeg gryden i kog i det aftalte tidsrum. Det holder jeg mig for øje mens jeg koger og holder gryden i kog. Jeg holder mig for øje og holder gryden i kog, jeg koger og holder, jeg koger og holder i det aftalte tidsrum i rummet hvor gulvet bulner. Dampene er flotte, I kan holde jeres brød ind over gryden. I kan holde jeres brød ind over gryden som jeg holder i kog mens jeg holder mig for øje at holde mig inden for det aftalte tidsrum. Jeres brød bliver flotte af de flotte dampe, jeres hænder bliver flotte af at holde på det flotte brød, jeres munde bliver flotte af at spise det, og jeres maver holder det. I og jeg og gulvet og gryden og hænderne holder alting, alting er noget der bliver holdt, og jeg har mig selv i hånden, klar til at blive kastet og grebet inden for det aftalte tidsrum.

Min alderdom (sfinxerindringer 9)

Fluerne summer
om mit hoved

føder på min ånde.
Den forlorne hare

stivner og lammes i
skæret fra mit gebis.

Jeg banker min rollator
ind i din knæskal

foran Føtex
på Vesterbrograde

men det er ikke
fordi jeg er indianer.

Militærtjeneste, session (sfinxerindringer 8)

Tombola for livet
og også lidt døden

der ikke kan læses
i al ulæselighed

amen. Ammunition
og vi ses igen

en dag solen skinner og
jeg er atten og nøgen

og atter går bort
med et nummer i guld.

Portræt

"Tak! - fordi du bidrager med dit ansigt til min serie af portrætter tegnet på en antik smartphone anno 2004."

Søren Helvildt Raagaard

Ungdom (sfinxerindringer 7)

I dag forstår folk kun noget når deres chimpanse mimer det for dem.

Snart forstår folk kun det som deres chimpanse mimer for dem.

Ingen forstår noget uden at en chimpanse mimer det for dem.

Gentagelsen gør efterhånden chimpanserne overflødige.

Uddannelse (sfinxerindringer 6)

Jeg gik i mine hænders
og fødders gode skole

de lærte mig at gøre
som der blev sagt

selvom jeg endnu
manglede ører.

Et blik siger mere
end to øjne.

Bogstavmagt (sfinxerindringer 5)

På den sammenkrøllede chipspose i grøftekanten står der skrevet i guld at man ikke må smide posen i naturen.

Det medfører at den skinnende pose ikke kan være blevet smidt, men blot at nogen af tvingende grunde midlertidigt må have anbragt den her i den stålblanke grøftekant.

Også det er godt når nu det er sådan. Mange skoler må nøjes med sådanne bøger.

Grundlagspoesi (sfinxerindringer 4)

Jeg ser ikke poesien
under mine såler

mønstret eller sporene
de døde fugle

nedskrevet til
jordhastighed

viklet ind i
fortræffelighedens væv.

Bedre end snegl eller orm (sfinxerindringer 3)

Jeg har to gode fødder
jeg er godt stillet.

Mageløst opret
ophængt i luften

betræder jeg
formidabel jord.

Uselviske jord
der bærer mig

himmelfalden
over mine fødder.

ØK #100 TORSDAG

Øverste Kirurgiskes månedsoplæsning nr. 100, det er i Mayhem, Ragnhildgade 1, på torsdag d. 7. juni, kl. 20.

PROGRAM:
Rasmus Nikolajsen
Gerd Laugesen
Sara Mejlvang Møller
Teater ONT: Niklas Åkesson & Per Alvsten (performance)

T/S Sterndolph (Sternberg, TS Høeg & Peter Adolphsen)
Thomas Ahrensbøll Hansen
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

INDEN oplæsningen er der koncert udenfor med

Den Satans Mads
&
Mads Mouritz

+DJ's fra kl. 18. Baren er åben under hele forløbet og grillen tændt under noget saltmad som kan stimulere tørsten.

Ikke fugl, ikke fisk, ikke amøbe (sfinxerindringer 2)

Jeg har en hånd i stedet for et hoved
men en god hånd, med fem fingre

frugten af flere millioner års
gode udvikling

og en flink biologi
i hovedsagen uden hænder.

Nu er de tomme (sfinxerindringer)

Jeg lægger mig for at ligge, skyerne skygger
for tågen, og toget kører videre.

De parkerede biler er indhegnede som farlige dyr
og jeg indhenter mig selv i et slags kartotek.

Der er ikke længere nogen der er fulde
når de er på arbejde.

SÅ

Vi har gjort det i mange år for ikke at gøre ikke noget.

Vi gør det for ikke ikke at have gjort det, så vi ikke blev ingen eller bliver det.

Vi gjorde det, og vi gjorde det ikke, for vi gør det stadigvæk og stadigvæk ikke.

Vi har gjort det altid og ikke altid, men nu!

Jeg så tallet hundred i guld!

NÅ

Jeg må vel hellere komme i gang med bloggen igen. Jeg tog tilløb for et par måneder siden og var endda så dumdristig at kaste mig ud i en rugbrødsføljeton som kunne følge rugbrødsreformen til dørs, så vi alle sammen kan få bedre tænder og harmoniske oplevelser under vores toiletbesøg ... Men så gad jeg ikke alligevel, for det kunne jo endnu ikke betale sig at arbejde, det ville sikkert bare være endt med at jeg skulle have betalt topskat ... Arbejde adler, men adelen arbejder sgu ikke, lød et af min morfars valgsprog, min morfar som var socialdemokratisk sognerådsmedlem et sted i omegnen af Nyborg ... Hmm ...

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes månedsoplæsning nr. 99, torsdag d. 3. maj, kl. 20, Mayhem, Ragnhildgade 1 (gården, nemmest adgang ad stien fra hjørnet Haraldsgade/Ragnhildgade).

PROGRAM:

Mia Degner

Vagn E. Olsson

Martin Snoer Raaschou

Kasper Schulz

Jesper Elving & Anders Monrad (ord & lyd)

Claus Ejner (performance)

Sternberg

Thomas Krogsbøl

Baren er åben.

DYRESEX

jeg var et klima
jeg var et nyt klima
jeg regnede meget
jeg blæste meget
jeg var varm
jeg forsøgte mig
med andre arter

ATHENEUM, torsdag

kl. 16.30: Gratis forfatterarrangement med Sternberg og Thomas Krogsbøl

Odense i går

Fra Ø's koncert i går aftes.

At stryge tiden med hårene

Det bedste ved at lægge kabale, er at det ikke er arbejde

Med hjem (DA PROSE 3)

Lone drejede nøglen rundt i nøglehullet og åbnede den grå, metalliske postkasselåge - som ikke lod denne begivenhed passere hen i stilhed, men tværtimod knirkede højlydt med en ligesom tom og metallisk lyd som af et stort hulrum. Hun trak dagens udgave af Politiken frem og lukkede lågen i igen. 'Rekordsalg af medicin i håndkøb', lød overskriften på forsiden. Hun kiggede ned på sine sko. De lilla kvaster gjorde hende altid glad. Hun vidste ikke engang hvilket mærke skoene var. Det var bare et billigt par hun engang havde købt i en lille boutique, og den ukendte producents logo var blevet slidt helt af. Fra skoene gled hendes blik videre til bunken af reklamer på gulvet, og hun sukkede ærgerligt idet hun så op igen. Nu lød der trin på trappen over hende ...

Megalomane fodnoter er selvmodsigende

Hvorfor skulle gud have skabt universet hvis ikke det var fordi (3. person) havde indset det partikulæres fordel?

ODENSE, tirsdag

d. 17. april, kl. 21 (fri entré), Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C:

Bdr. Woetmann af Danmark

Sternberg / Ragnhild May

Ø (Thomas Krogsbøl / Solhorn)

Det foregår på foyerscenen, og baren er åben.

Til dig (DA PROSE 2)

Erik satte vand over til kaffe ved at hælde vand på elkedlen fra Inspiration som hans mor havde foræret ham, og tænde for strømmen på kontakten fra Lauritz Knudsen. Han kiggede ud ad vinduet fra Velux. Der var ikke mange af genboerne på benene endnu. Vinduerne trængte også til at blive pudset. Nå, det måtte blive næste weekend. Nu skulle han skide. Var der noget toiletpapir tilbage ude på toilettet? Nej! Han kiggede i skabet fra IKEA for at se om der var forsyninger til overs, men heldet var ikke med ham. Heller ingen køkkenrulle. Situationen var ved at udvikle sig. Hvis han ikke kunne komme til at skide, så gik det ikke at drikke kaffe. Det ville han ikke kunne tåle. Hvorfor havde han dog også smidt alle de reklamer ud i går? Der havde ligget en af de der gratis, husstandsomdelte aviser i bunken, trykt på ganske almindeligt avispapir. Nu kunne han godt bruge et nummer af Søndagsavisen. Måske lå bunken stadig og flød nede ved postkasserne?

I AFTEN

Wang Li (jødeharpenist, Kina) + Solhorn, Global kl. 21, Nørre Allé 7, 2200 N, entré 70 kr (50 for studerende). Og så ind på Andy's hvor Kronstork har oplæsning ...

I kender det godt (DA PROSE)

Lone satte vand over til kaffe ved at hælde vand på elkedlen fra Inspiration og tænde for strømmen på kontakten fra Lauritz Knudsen. Hun kiggede ud ad vinduet fra Velux. Der var ikke mange af genboerne på benene endnu. Vinduerne trængte også til at blive pudset. Måske skulle hun gøre det i dag? Hun skrev 'Vinduespuds' på den gule Post It-blok der lå oven på køleskabet, og som var det sted hvor hun altid skrev de ting ned som hun skulle huske at købe. Hun brugte en blå kuglepen. Var der nu køkkenrulle nok hvis hun skulle pudse vinduer senere? Hun var på vej ud på badeværelset for at tjekke beholdningen af køkkenruller i skabet fra IKEA, men besluttede sig for at gøre det senere. Nu ville hun hente avisen nede i postkassen. Hun stak fødderne i et par lilla sandaler med kvaster og klaprede ned ad trapperne. I hånden holdt hun sit nøglebundt. Her var både nøglen til postkassen og til lejligheden hvis hun nu skulle komme til at smække sig ude. Hun nåede ned til stueetagen og stod og kiggede på området ved de grå, metalliske postkasser. Nu var der igen nogen der havde smidt reklamer på gulvet foran postkasserne. Hvorfor får de ikke et 'reklamer nej tak'-skilt på posthuset hvis de ikke vil have de reklamer, tænkte hun. Hun fandt den rigtige nøgle frem af bundtet og stak den i nøglehullet ...