onsdag den 13. maj 2009
Om hysteri
Det er at være FOR MEGET! At gøre sig ligesom lang og blive længere og længere, en haveslange, et tarmsystem, bredbåndet, rejser til andre planeter under pludselige anfald af rystesyge og blindhed. Og man bare fortsætter ud over det hele som et vandfald eller en blodstyrtning, og bredbåndet er IKKE NOK! Har I måske aldrig hørt om superstrenge? Alt det der ikke står her, findes i andre dimensioner! Man kan læse det i et schweizisk eller østrigsk laboratorium, der står alting under sådan en lampe forbundet med en kæde af begivenheder. Nu ikke længere noget man kan røre ved uden handsker på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Havde Freud ret i at det kun var kvinder der led af hysteri, eller er det en frygtelig misforståelse der kan få bygninger til at synke i grus?
Jeg kan ikke huske hvad freud mente om det
Jeg læser Rousseaus bekendelser (pretty præ-Freud) og stødte netop i dag på det følgende om fænomenet:
"Jeg var henvist til en uvirksomhed, der var højst pinefuld for et så uroligt menneske som mig. Det er sikkert, at der i alt dette indgik en hel del hysteri. Hysteri er de lykkelige menneskers sygdom, og det var også min: de tårer jeg ofte udgød uden grund, min heftige forskrækkelse ved lyden af et blad eller en fugl, mit svingende humør midt i den roligste og blideste tilværelse, alt dette var udslag af denne velværets kedsomhed, der så at sige fører vor følsomhed ud i overdrevet. Vi er så lidet skabt til at være lykkelige hernede, at enten sjælen eller legemet nødvendigvis må lide, når ikke begge lider; og befinder en af delene sig vel, er det så at sige altid på den andens bekostning."
Hysteri er altså i virkeligheden en slags kommunisme der skal sikre en vis lidelsernes konstans?
Jeg ved ikke, om man kan snakke om, at kroppen udbytter sjælen ... eller omvendt ... det kan man vel godt.
Send en kommentar