Om melankoli

Væggene er lavet af nat. Vi er segnet om for fødderne af vores skygger. Træer synker langsomt i jorden. Fugle med grå fjer, udhungrede skabede ræve, tjørnekrat. Og solen er hæslig, hæslig! Kugle af brændende affald, uundgåelig, påtrængende, belærende. Et åg, to spande, mørket og lyset, ingen af dem til at bære. Skuldrene en sammenstyrtet borgruin, en bunke tørret svaleurt på bunden af den støvede brønd.