Om indbildning

Jeg gnider mine knæ med billeder, mine albuer holder op med at sige KNÆK når jeg smører dem med fede olierede farver, og nogen bør rasle med en aerosoldåse for at angive takten til et mere omfattende raseri, som er livets. Man vokser ukontrollabelt i aparte og faktisk asociale retninger, gror hen over møbler og mure, kravler på loftet gennem de oversvømmede værelser med de sejlende stole og borde. Sengen er en blender hvor hukommelsen røres sammen til en dejagtig horisont som klaskes hen over forhaverne og parkeringspladserne. Jeg siger dig, jeg skriver memoirs!