AFLYSNING (Borte med blæsten)

Vi giver op, vi kaster håndklædet i ringen, vi bider i græsset. Vejret er simpelthen for åndssvagt, så ØK's oplæsning i aften er AFLYST.

OPLÆSNING, torsdag

d. 5. december, kl. 20: ØVERSTE KIRURGISKE's 111. månedsoplæsning i Mayhem.

PROGRAM:
Theresa Salomonsen
Nikolaj Zeuthen
Olof Olsson (tale)
Frank Langmack (performance)
Lars-Emil Woetmann
Vagn Remme
Sternberg
Thomas Krogsbøl

fri entré

Jeg gør mig lang i kagedåsen

Gamle Prut sagde at fingre også er en slags ledninger eller optrævlede garnnøgler, hvis ikke kroge på havelåger eller aflytningssystemer. Endvidere træskafter, kontakter, aftrækkere og andre lukkemekanismer. Og tremmer i gitre, blyanter i penalhuse, gafler i kartofler og zeppelinere i horisonten.

Hvad var det jeg ville sige da jeg kom ud af bad? Mit hår er ikke vådt, ikke indvendigt vådt. Vandet har blot anbragt sig dråbevis uden om de lange tynde hornfibre. Det var dengang. Det var bare som noget andet.

Program for Solidt F-Forspring

Frugten er til for dem der ønsker at være levende og opleve små jordskælv i det daglige, små jordskælv der ryster frugten ned og masserer trædepuder og trætte fødder og hjælper cykler over kantsten og faciliterer fremstillingen af flødeskum og opbagte sovse. Og ingen løfter et øjenbryn hvis du er skidefuld, og mange får erektion på grund af rystelserne hvor andre får faste balder, og alle dyner og puder reguleres fordi fjerene fordeler sig jævnt og nemt drysser af fuglene når de lander på den dirrende jord som overalt antager mere spiselige og renlige former. 

Begyndelse til et flodhestesprog

store skinnende afgrunde

gebissets fordele

mellemrummene

små ekstra afgrunde

festerne i tandkødet

Tekstiler i kølergriller

motorvej

fire grå baner

som fire hvide baner

som lad mig være i fred

som at undgå at blive indhentet

af begivenhederne

DR K-digtet

Jeg drømte engang i 7 sekunder at jeg var Hitler. Jeg nåede at udtale ordene, "Aber es ist kein Autobahn, Mama." Jeg er bange for at mine drømme er mindre litterære og smagfulde end mine digte. Så blev jeg forvandlet til en skildpadde der lå på ryggen, og senere til andre gamle ting som for længst er ødelagte fordi jeg har set alle de programmer om dem. I drømmen om Hitler nåede jeg ikke at mærke efter om det var rigtigt at jeg kun havde én testikel, men det sneede ganske kraftigt. Snefnuggene var store, næsten på størrelse med testikler.

Ærligt ærgerlig og æltende

Når man skal spise sig selv, virker det mest oplagt at begynde med en arm. Når man skal spise en bog, er det bedst at lægge omslaget til side til en start, ligesom mange mennesker vælger at skære brødkanten af deres pizza. Når du skal æde dine ord i dig igen, så gem det sidste ord til du har spist alle de andre. Prøv også med gulvtæppet.

Tilbagefodring

Han sagde det med sin krop, "Hun pudsede min geværrem med sit næsefedt," sagde han igennem sin krop som et slags blæseinstrument. Han sad oppe i et træ, han kiggede ud ad vinduet, han stod krumbøjet over en mønt der lå på jorden, det er ligegyldigt. Det vigtige er at han befandt sig et sted, altid et sted, også når han var iført fastelavnskostume, "I just loove those layers of feedback, man! It's so great to be with you, guys!" Bare mere krop på flere steder.

Observation

Klokken er 11.17, og en due nede i gården sidder på en gren i et træ og spiser rønnebær mens den skider ned i hovedet på en imaginær ræv (jeg tror faktisk det er et rødt plasticgevær, det ligger helt stille, men det ser nu alligevel lidt hidsigt ud). Det er tilmed en fucking skovdue! Hvad laver den her? Hvorfor er der så mange træer på Vesterbro? Frank?!?

Fodnote til nyre-realismen

Der er noget sært uigenkaldeligt, for ikke at sige klæbrigt, over ord og udtryk som: Pattedyr, hængerøv, skaldepande, snothvalp, møgøre, muskelbundt, lamselår, lemmedasker, lækkermund, langfinger, sorte hånd, surmulende fjæs, skævøje, pensionatarm, pikhoved, båtnakke, bagvasker, bænkevarmer, bussemand, knokkelmand, grovæder, gavflab, mavedanserinde, tarmrenser, rygsvømmer, hovedjæger og fodgænger. Ja, der er vel noget sært uigenkaldeligt over ord og mennesker i det hele taget, uden hinanden er de som løsøre, fantomlemmer og skrumpelever.

Ommøblering af program

til ØK's oplæsning i aften. Der er desværre kommet hele TO afbud, Yahya Hassan og Bjørn Rasmussen melder fra af forskellige tungtvejende årsager ... I stedet er KRISTIAN BANG FOSS og JULIE STEN-KNUDSEN sprunget til i sidste øjeblik. Velkommen om bord, I friske mennesker!

OPLÆSNING torsdag

d. 7. november i Mayhem, kl. 20: Øverste Kirurgiskes 110. månedsoplæsning.

PROGRAM:
Marianne Larsen
Yahya Ben del'Orm Hassan
Peter Frederik Jensen
Bjørn Rasmussen
Thomas Ahrensbøll Hansen
Sternberg
Thomas Krogsbøl

Fri entré

DIOPSY

regn ikke med at være vågen

når noget som helst sker

regn i total uden regning

regn med at sky ethvert middel

regn ikke med imperativ

stol ikke på imperativ

sæt dig og ske siddende

Det skæve tårn i Saxogade

Efter stormen forleden har gud rykket sig en anelse til højre.

A|B|C|D|E|F|G|H (spil selv)

af ged facade

af ebbe gade

af eder abbed

af begge BH

da bede abbed

da abe gedde

ad gade edda

ad had ged bad

bag chef facade

bag hage fade

af edda CD

af CD café

af HF HA

af DA AF

da hedde adda

da gabe aha

bag chef abbed hed

bag gedde bage

bag ebbe bade

bag facade ged

For eller imod landbruget

Det pornografiske er en utopisk genre hvorimod en silo er konkret magt over omgivelserne, faktisk magten over mange års grød.

VBLPOP

Jeg skal være som en lampe når jeg skriver om en lampe. Jeg skal lyse, jeg skal være slukket, jeg skal lyse, og idet jeg slukkes, er jeg et øjeblik kontakten. Så kan der også blive en b-side.

A|B|C|D|E|F|G|H (spil selv)

af hed behag

af gedde fed

af fade eg

af EDB

da gabe bed

da bade eg

ad gade bag

ad ebbe dag

da ae had

da hedde chef

bag edda ed

bag gade fed

af hage chef

af chef HF

da behage

da ged BH

af ABC

af hed BH

LITTERATURHAUS torsdag

d. 31. oktober er der Litteraturcafé #7 med Kenneth Jensen, Lone Hørslev og undertegnede. Mad og drikke fra kl. 19, oplæsning og musik fra kl. 20.

Kort over Oulipo

Fra omslaget til paperbackudgaven af Oulipo-antologien Atlas de littérature potentielle

KÖO

Poesien har meget på samvittigheden. Hvad skete der med kælkebakken og kondistien? Fuldstændig fatalt! Men ligger der ikke i dens undvigende smil en tilkendegivelse af mangel på perfektion. Og af at vi bærer vores fornuft som en slags frakkehylster-pølserør der gør at intet er fatalt, men blot står og runger af betydning som en tændt forstærker i en tom fabrikshal? Og at en følge af al denne betydningsfuldhed på tube som preller af på frakkerne, er en let mistænkeliggørelse af alt og alle? Eller er det bare mig som er paranoid?

TTJ

Det forestillede et landskab uden præsidenten for Bandidos. Poesien var bare en lille, gammel dame som fodrede ænder med udskårne småbørn der var blevet kvalt med karameller og klavertimer. Alting var foregået helt lovligt. Anede man krusningen af et smil på den gamle dames læber? Rynkedes de let dunede og porøse kindbakkelser?

HYT

Surmulende, sælsomt dejagtig og flødeblød bevægelse af mundvig og kind, trækning der virkelig er trukket ud som verdens mindste harmonika, man tror det næppe, men poesien smiler til os uvist af hvilken grund.

LGÆ

Poesi er billig og fås overalt. Man skal bare helst undlade at nævne den. Man kan i stedet kalde den Adam Diderichsen eller Hanne Albeck.

Random sammenligning

Kun med den alleryderste flig af blufærdighed husker jeg synet af min nøgne mor. Det var ikke noget særligt, snarere som et køligt konstateret fysiologisk faktum. Jeg var blevet stor.

Jeg rødmer ved tanken om at jeg har været med til at bruge næsten 10.000 kr. på at restaurere en unik amerikansk lænestol fra 1950'erne som jeg engang købte for 30 kr. af Frelsens Hær.

Aften

NSMRK

Loftet sænker sig over himlen, de kalkede skyer klæber til os og dyrene i mosen er ikke alle tørre bag ørerne. Loftet nærmer sig, nu hører vi historie, ordene skal opføre sig ordentligt. Der var engang nogen som købte en culottesteg. De købte også to flasker rødvin, en æggedeler, tre liter tomatjuice og en digtsamling. Da de kom ud af butikken, sad himlens hat højt omkring troldens runde hoved hvoraf en del stak op igennem hullet i himlens krater.

TJUPP

Jeg har anbragt hele Napoleons hær på brættet. Hvor skal den hen? Til venstre, tror jeg, toilettet er derude, soldater er altid trængende. Nej, ligeud, de er for flotte i deres farvestrålende uniformer til at gå på toilettet. De skal marchere lige frem og komme under beskydning fra en smukt skinket skøge. Nu står det blot tilbage at afgøre hvad man stiller op mod indholdet af hendes natpotte. Jeg har det bedre i dag.

HLØPS

Jeg spiller et spil med mig selv. Jeg står på nogle felter, jeg rykker, jeg kan bevæge mig, men jeg foretager mig det samme som altid, nemlig at spille et spil med mig selv. Jeg skal prøve at se hvor langt man kan komme med et menneske, et hvilket som helst menneske, spillet er vigtigere end mennesket. Noget som dog ikke forhindrer mig i at snyde.

GJULN

Jeg skulle nok ikke have skrevet digtet mens jeg så pornofilm, der stod for meget glans om mig. Men jeg følte mig ikke i tråd med tyngdekraften efter at have spillet skalaer med så stor følelse at jeg ringede til et havecenter og bestilte en omvendt pyramide, men fik at vide at de kun havde en almindelig pyramide som jeg da bare kunne vende på hovedet. Det var ikke det jeg mente!

TYPTK

Det var ikke det jeg havde tænkt mig. Det utænkelige indtraf et kort øjeblik inden realiteten indfandt sig, ledsaget af en lyd som af våde karklude der klaskes mod flisevæggen på et badeværelse.

Détrompe l'æil

Eller som den fulde titel lyder: Détrompe l'æil - Foret vierge. La jungle ou Hommage au Douanier Rousseau. Værk fra 1963 af Daniel Spoerri, set i Palais Tokyo's permanente samling af moderne kunst. Paris.

PLØL

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg må dreje baghovedet og kun det.

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg er trods alt også en slags krybdyr.

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Vejen er faktisk aflyst, vejen er en mark hvor jeg løber nøgen og skrigende rundt. Tak, Frank.

NUNX

Med hensyn til døren må jeg medtage flere muligheder i mine beregninger. Jeg har både hastighed og retning, det er minimum to ting. Måske geometrien kan redde mig, også kopulering har et geometrisk aspekt.

FULX

Måske skulle jeg tænke på noget andet. Jeg kunne fx. tænke på at kopulere, denne ukoncentrerede form for koncentration. Som desværre også indbefatter en forhøjet selvbevidsthed, i hvert fald i den indledende fase.

INGT

Dørkarmen er lavet af brædder ligesom jeg selv er stiv som et bræt. Brædder med indvolde over det hele. Tak, Frank.

URDG

Døren ligner en kiste når den er lukket. Den er ved at spise håndtaget for at skide det ud igen som snubletråd.

RÆTL

Først var jeg inde, så var jeg ude. Et sted omkring overgangen stod der en lygtepæl som jeg ikke gik ind i fordi jeg kunne se den i dens eget lys. Tak, Frank.

ØMLX

Jeg har taget mine indvolde med i dag. Der kan stå ret meget på tyve meter tarm.

Middag

UGH

Jeg har måttet droppe at blive pusher selvom det er en indbringende branche, og nem at komme ind i. Men jeg er ikke gangsta, jeg skriver digte. Fucking digte vel at mærke. Jeg kunne være blevet glarmester, men i en periode var jeg så fascineret af glas at jeg nægtede at se ud igennem vinduet. Kun et indgående studium af Marcel Duchamps' pissekumme og enkelte andre af hans værker kunne have bragt mig tilbage på sporet, men da jeg ikke vidste hvor lang tid det ville tage, blev jeg i stedet digter, så jeg kunne omskrive mine notater til digte. Jeg kunne være blevet balletmester eller fitnesstræner, men så havde det været slut med bøf bearnaise hvorfor jeg foretrak digtene som trods alt også er en slags sovs. Jeg kunne være blevet rocker, men jeg har ikke kørekort til motorcykel, og de få gange jeg prøvede at køre på en Puch tregear, kunne jeg knap nok finde ud af at skifte gear, så i stedet anskaffede jeg mig en speedmarker og udførte mine første forsøg med digtningen på skoletoiletterne. Jeg kunne være blevet hjemmehjælper, men jeg havde allerede fået nok af toiletter da jeg havde nået den alder hvor man bliver hjemmehjælper, og desuden havde jeg åbenbart nok at gøre med at hjælpe mig selv, hvilket kan have noget med digtene at gøre. Jeg kunne være blevet telefonsælger, men jeg hader at ringe og forstyrre folk med noget som ikke er ordentligt skrevet ...

På den side

Ark med tryk på begge sider fra en lille samling af ark ved navn Gø selv som Claus Ejner lavede ca. 2003. Jeg fylder, argh, ark ud. Lidt bagatelagtigt, men jeg kunne godt lide det med spejlingen.

Non-nonklusioner

Jeg skriver det uden at vide hvad det er. Jeg er fortrolig med brugen af ordene, det er dem jeg bruger til det som jeg ikke ved hvad er, det som gør det spændende. Men hvor længe? Hvor længe er det spændende ikke at vide hvad det er?

Flere nonklusioner

Hver eneste sætning som hver eneste fårekylling på hvert eneste blad på nogle buske.

Hver eneste gade som hver eneste beboer af hver eneste slette i omegnen af Bagsværd.

Hver eneste ting som hver eneste af alle andre ting, en halvt nedfalden sky der ligner en tunge eller en vandmand.

Hver eneste shawarma som en uendelighed af ukendte får, hvert eneste får som kronen på en tidsel.

Hver eneste djævel som hvert eneste saltkorn der rammer hjertet som hver eneste røde sky under en hvilken som helst solnedgang.

Nekrolog

ØK's nekrolog(er) om Martin Budtz på Promenaden

Lars Frost kommer også

til oplæsningen i Mayhem på torsdag.

OPLÆSNING torsdag

d. 3 oktober, kl. 20: ØVERSTE KIRURGISKE's 109. månedsoplæsning, i Mayhem

PROGRAM:
Lone Aburas
Cecilie Lind
Kenneth Jensen
Sternberg
Thomas Krogsbøl
Jens Blendstrup

The show must go on. Baren er åben. Vi læser også nogle digte af Martin Budtz for at hædre den netop afdøde medstifter af Øverste Kirurgiske.

På trapperne

Døden er kommet for at blive, forekommer det mig at nogen engang har sagt, men den er sådan set altid kommet når den ville, og blevet lige så længe den havde lyst. Døden er permanent komning.

Martin Budtz (1961-2013)

R.I.P.

Ferieminder (forerindring)

Døden er en meget smuk pakke græske cigaretter. Døden er gammel som de græske bogstaver på pakken. Døden fortæller ikke vittigheder om havenisser.

I i I

A i Æ

A i Å

C i O

E i Æ

F i E

F i Æ

I i B

I i D

I i E

I i F

I i H

I i L

I i M

I i N

I i P

I i R

I i T

I i Æ

O i Ø

P i B

P i R

U i O

U i Ø

V i W

V i Y

Ø i Å

Nonklusioner

Man kan ikke vide noget om dét som man ikke kan vide noget om. Derfor siger jeg ikke noget.

- - -

Hej igen, jeg fandt nogle tandhjul omme bag skuret.

- - -

De minder om noget fra et urværk, men jeg tror ikke de kan bruges mere. Eller også skal de først bruges senere.

Ferieminder (bla bla)

Færgen er kommet ind, folk går ud. Hvem? Færgen er kommet ind, folk går ud. Er de døde? Nej, kun de lokale har mønter i øjnene når dagturisterne fra Rhodos ankommer. Om aftenen bliver her stille igen, og det hele foregår i større magelighed. Jeg mangler en gaffel. Could I have a fork, please? Yes, a fork, like that one. Jeg føler mig besværet over at skulle bede om den i stedet for bare selv at tage en fra skuffen lige ovre ved indgangen. Hvorfor? Jeg har ikke noget imod at tale med tjeneren, han er nem nok at få fat på, hurtig, effektiv, venlig og smilende, ser os i øjnene, det er mere den type relation, kunde og tjener, som gør mig lidt utilpas. Jeg vil hverken være færge eller passager. Så hellere selve landgangen. Jeg vil være permanent landgang.

DER, HER OG ANDRE STEDER

På dette billede befinder ouzoen sig på bjergtoppen overfor. De er nogle drillepinde, de grækere.

Mere fra Novi Sad

Her er minsandten et interview med mig - på engelsk, fra den meget komfortable Absolut Bar på byens hovedgade. Det lykkedes mig omtrent at undgå at rode mig ud i noget der var alt for indviklet, men helt komfortabel ved den slags situationer bliver jeg nok aldrig. Og endydermere kan man se hvordan en omgang poetry slam foregår i Serbien. Andrew Buchanan Jackson og jeg underholder i pausen fra 14:25. Slutningen er lidt pudsig. Vinderen af slamkonkurrencen siger at han synes nr. 2 burde have vundet. Nr. 2 knæler foran ham og eksklamerer sin accept af nederlaget, og de nærmest udfordrer hinanden på ærefulde og galante attituder. Bagefter blev de i øvrigt enige om at gå ned i en park hvor den lokale ungdom hænger ud om aftenen, for på egen hånd at afvikle en ny slam, så sagen ligesom kunne blive afgjort. Og se så den skarpe londoner David Crystal 0:40 inde i den her.

HER, HER

Den rare lille ouzo ligger i en krybbe inde i stalden sammen med et par får som fik det for varmt.

Baglæns lys

Solen er fuldstændig ligeglad, derfor virker den flink. Bøgerne synes neutrale fordi der ikke er nogen i nærheden. Naturen figurerer dagligt uden at røbe sin plan. Jeg kunne blive ved og præcisere endnu flere udgravninger foretaget med hønseknogler og kloakdæksler. Jeg kunne blive ved, der er endda måske noget smukt ved ikke at holde op, ved ikke at ikke. Der er endda måske noget glimrende ved at fastholde støvfnug i solen, prikker uden i'er, punktvis dagsuorden. Der er måske endda noget som er noget, en halvtredsøre, en pakke vaskepulver, lyden af blodet, pulserende decentralt i omegnen af betydning.

NU OGSÅ HER

Her har man gemt ouzoen under en figenkaktus.

Ferieminder (m.m.)

Jeg ved ikke for hvis skyld han gør det, strandløven. Når man lægger så meget omhu i at pleje sit udseende, så må der vel være nogen man ønsker at gøre indtryk på. Skulle man tro. Men han er meget seriøs i sin tilgang. Jeg har ikke set ham forsøge at flirte med damerne, eller med nogen af mændene for den sags skyld. Han virker i det hele taget ikke så interesseret i omgivelserne. Han drikker heller ikke øl som flere af de andre, noget som ofte indikerer en vis hang til selskabelighed. Han drikker vand, spiser bananer og ryger cigaretter. Han vil bare ligge i solen. Det er fedt at være et krybdyr.

HER

Godt sted til en ouzo ved solnedgang.

Ferieminder (jeg kan huske dem)

Der er simpelthen ingen flade steder på den her meget lille ø, kun kajanlægget rundt om havnen og en landingsbane til helikoptere. Øen udmærker sig ved et komplet fravær af græsplæner. Takket være klipperne, bjergene faktisk, er en golfbane her en umulighed. Ikke engang en kroketbane kan det blive til. Det har en stærkt beroligende, for ikke at sige terapeutisk virkning på mig.

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes 108. månedsoplæsning, i Mayhem torsdag d. 5. september, kl. 20.

PROGRAM:
Adam Drewes
Vagn Remme
Bue Peitersen
Helga Rosenfeldt-Olsen (performance)
Sternberg
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Fra Novi Sad

Af det mere forståelige: 24 min., 30 sek. inde i videoen, hør den skotske digter Andrew Buchanan Jacksons sammenklipning af Salomons Højsang og en FN-rapport om Guantanamo. Det er sært og politisk. Fulgt af mig selv og Areola på serbisk. Morgen om aftenen. Og tag cubaneren Victor Rodriguez Núñez med til sidst, det er en fornøjelse at høre på ham selvom man ikke forstår spansk. Andre medvirkende digtere: Michael Krüger, Laure Cambau, Ioan Es. Pop og Bratislav Milanovic. Sgu lidt vildt. På nye eventyr og alt det der. Areola er i øvrigt oversat af Predrag Crnkovic som man af og til kan støde på her i byen.

Morgen

På lørdag

d. 31. august, kl. 18.30, jammer Ø-Ø med Spost til ALT_CPH, FABRIKKEN for kunst og design, Sundholmsvej.

Lyskrisen

Engang havde alle mennesker ledninger hængende ud af hovedet fordi de alle sammen havde en lystavle inde i hjernen, og hver gang de kom i nærheden af en stikkontakt, og gerne også en videoprojektor, indså de noget nyt. Men så druknede alle isbjørnene pludselig, og indtil flere skattelylande gik under, ikke jorden, men vandet, og det hele var noget værre rod, indtil man endelig fik en statsminister der altid kunne sige noget der lød så fuldkommen indlysende at strømforbruget faldt. Det faldt simpelthen, og det blev igen mere udbredt at sidde og stritte med tæerne, blandt andet.

Og så til Serbien

Det bliver sjovt

Ørestormen

Engang faldt alle tiørerne på én gang. Hvert eneste menneskes hoved lød som en spilleautomat når den giver jackpot, og tiørerne væltede ud af mund og ører på dem. Overalt vadede man rundt i tiører, men de var ikke noget værd, for tiøren var egentlig blevet afskaffet. Der var ikke længere noget som kostede så lidt, og derfor havde tiørerne kun åndelig værdi. Men oven på denne uheldige episode, blev også den åndelige værdi af tiøren afskaffet. Det er ikke altid hensigtsmæssigt når folks erkendelser antager fysisk skikkelse, måtte man erkende, og lod det blive derved. Man var endda klartskuende nok til ikke at opstille en skulptur i det offentlige rum til minde om hændelsen.

Fiktionaliseringen af alt og alle breder sig

Nu optræder jeg for anden gang som person i en roman. Første gang var i Thomas Hvid Kromanns Saksehånd, og nu er jeg minsandten også dukket op på siderne i Adam Drewes' nyudkomne Radio ... sidstnævnte er nærmere en autografisk montage end en egentlig roman, men never mind ... Hvad jeg synes om det? Tja, når andre skriver om én selv, så føles det unægteligt som om de har et noget ensidigt syn på emnet. Virkelighed er så meget mere komplekst og facetteret, ikke sandt? Især set indefra. Men mest af alt føler jeg mig smigret over at nogen synes jeg er en vigtig nok person til at optræde i en roman. Hø, hø-hø ... I øvrigt kan jeg bekendtgøre at Adam Drewes læser op til ØK's næste månedsoplæsning i Mayhem, torsdag d. 5. september, kl. 20. Mere om det senere. Mere om Radio her og her.

Prikskyen

En dag skete det at alle prikkerne over i'erne rev sig løs og svævede op fra alle bøgerne og aviserne som millionvis af små, sorte balloner, ganske som man ude på landet kan opleve når alle de vingede hanmyrer på én gang stiger op fra myretuerne og hænger over de nyhøstede marker som flimrende, sorte søjler. I lang tid skyggede den store, sorte sky af prikker for solen, og det skabte ikke større klarhed for befolkningen at luften var fuld af alle disse prikker over i'er. Men efter et stykke tid var prikkernes heliumindhold sivet ud, og prikkerne dryssede ned på jorden som almindeligt støv, og det var umuligt, eller i hvert fald uoverkommeligt, at putte dem ind på plads i bøgerne igen. Undervisningsministeren nedsatte et hurtigtarbejdende udvalg som skulle prøve at se hvad man kunne gøre ved situationen, men pointen var gået uigenkaldeligt tabt.

Ferieminder forts.

Måske er han østrigsk kriminalkommissær, strandløven. Frisuren kunne godt pege i den retning. Men jeg bør afholde mig fra den slags fantasiforestillinger, det kan hurtigt gå galt. Så man for eksempel ikke når at opdage at hurtigfærgen til Rhodos har passeret forbi, og at kølvandet fra den snart vil ramme vores lille havnebad med ganske stor styrke. Strandløven står ude i vandet og virker ikke som om han er klar over det. Nu risikerer han at få vådt hår. Burde jeg gøre ham opmærksom på problemet? Men rolig og afslappet når han akkurat op af vandet inden bølgen kommer ind. Han har taget bestik af situationen og timet sin exit rigtigt. Jeg må meget mod min vilje indrømme at jeg efterhånden er kommet til at beundre hans vedholdenhed og cool konsekvens. Ikke et sekund spilder han af sin ferie, han er fuldstændig dedikeret til at nå et stadie af perfekt solbrændthed. Han er her når jeg kommer, og når jeg går. Jeg kan se ham ligge dernede hver eneste gang jeg kommer forbi på vejen oppe over havnebadet. Jeg har endnu til gode at se ham gå ind i skyggen under bambushalvtaget. Manden har et projekt. Selv har jeg ikke nogen særlig grund til at være her.

Ferieminder

Teenagerpigen tager bad. Teenagerpigen vasker hår. Teenagerpigen kommer balsam i håret og reder det omhyggeligt ud. Teenagerpigen tager et håndklæde omkring sig, folder endnu et håndklæde omkring håret og sætter sig for at file negle. Teenagerpigen lakerer neglene røde på både fingre og tæer. Teenagerpigen smører foundation i ansigtet. Teenagerpigen tegner en streg med eyelineren på de våde kanter under øjnene. Teenagerpigen putter mascara på øjenvipperne. Teenagerpigen bruger lang tid på at finde ud af hvilken kjole hun skal tage på. Teenagerpigen bruger lang tid på at bestemme sig for det par sko som passer bedst til kjolen. Nu er hun snart klar til at gå på det nye pizzeria nede ved havnen.

Coda til coda

Hvilken version skal jeg være? I aften er jeg
en total 4, i morgen måske en temperatur.
Jeg kan ikke vide det, bare være det og ikke
vide helt imens. Hvis du ringer mig op i morgen
tidlig, kan du være med til at bestemme. Måske
er jeg også blevet billigere.

Ferieminder

Strandløven ser med foragt på mine slatne overarme, min fremstræbende mave og min stadig ret udtalte bleghed. Men i stedet for at springe i fra bådebroen som jeg gør, tripper han ud i vandet som en gammel kone eller et lille barn. Han tør ikke springe på hovedet. Jeg godter mig en smule indtil jeg må indse at det næppe har noget med eventuelle manglende svømmekundskaber at gøre. Han vil bare ikke have sin frisure ødelagt. Nu sidder han og glatter de lyse hår på lårene ud, så de alle vender den samme vej. Omhyggeligt og minutiøst, som at bygge en myretue.

Coda

I dag skulle jeg have været Simone Tyttekjær Kvæde som læste et digt om nogle delfiner der gjorde hende erotisk opstemt. Jeg skulle også have været en spurv imens.

I dag skulle havet ikke være gået i stykker. I dag skulle jeg være flydt ud i dig, i de muligheder som du selv var grænsen for. Jeg skulle have været fluen i suppen.

Du skulle have været mit naboland med et større rekreativt område. Jeg skulle have været på skiferie i dig. Jeg ville have søgt arbejde i dig. Jeg skulle have været måge ved din kyst.

Nu er jeg i stedet Dan Brown baglæns.

Ferieminder

Jeg ved ikke hvem Henning Mankell er. Eller det vil sige, det er nok muligt jeg har vidst det før i tiden, men glemt det igen. Nu mindede du mig på det, og nu vil det tage mig et par år at glemme det en gang til. Tak, skat, det var godt du tog din iPad med. Vi kunne vinde en quiz sammen.

Nu må det være nok med ham Dan

Meget af tiden sidder man bare ned og ønsker
at man sad et andet sted. Mange gange går man
rundt og ønsker at man gik ligeud. Eller omvendt.
Nogle gange kan man skrive noget om det.

Jeg lyver for jer. Ellers ville det ikke være digt.
Jeg lyver også når jeg ikke skriver digte. Jeg ved ikke
hvorfor jeg skriver et digt om Dan Brown. Jeg har ikke
læst ham eller set filmen. Måske er jeg selv Dan Brown?

Hvis jeg var en kvinde, ville jeg måske synes bedre
om at slikke pik? Hvorfor skal jeg altid være så sur?
Jeg kunne ligeså godt sige noget andet. Sproget
er alligevel altid hovedpersonen. Noget andet.

Imens byerne sønderbombes og ødelægges en efter en.
Nu tilhører de gud igen. De gamle pornografer må
finde andre opholdssteder. Paven har gemt sig under
en ekstra stor hat sammen med Dan Brown.

Ferieminder

Damen ønsker mig en vidunderlig eftermiddag. På væggen i caféen hænger et skilt, et blandt mange med forskellige opbyggelige bon mot'er, de fleste af dem holdt i et humoristisk og vagt optimistisk toneleje, og teksten lyder Be nice or leave, så jeg skynder mig at ønske hende en tilsvarende fortræffelig, ja, endog en guddommelig eller i hvert fald genuint uovertruffen eftermiddag. Af en eller anden grund stirrer hun mærkeligt på mig.

Atter en dag for Dan

Man kan se på dit hår
at du skriver i sidevind.

Mysteriernes bogholder
i angst for galakser.

Søvnen vil få dig til
at tale om noget andet.

Bliv hos dig, bliv hos Dan Brown.

Og igen

Ingen tror på fattigdom længere
folk betaler for at læse om tomhed

og praler af ikke at spise noget.
Men du har bygget en ny carport til

ved siden af den synlige verden
der er blevet meget synlig.

Nu er du en slags blitzkrig.

Jeg blev stadig aldrig færdig med Dan Brown

Du har ikke drømt det her
du er din egen støj

du er dine drømmes grænser.
Månen er ikke din skyld

men du må hellere lære
at elske den som dig selv.

Nu er du Dan Brown om natten.

Huskeseddel til en syndflod

1) Dryp dryp

2) Blop blop

3) Gurgle gurgle

4) Plask plask

5) Slurp slurp

6) Ungh ungh

7) Slrr slrr

8) Pll pll

Hej

Hej-hej

Jeg blev aldrig færdig med Dan Brown

Du er din egen tvilling
du ligner fuldstændig dig selv

tit griber du dig selv i at tænke
det samme som du siger.

Også spejle gør dig usikker
men ikke altid på en dårlig måde.

Nu er du Dan Brown 2.

I dag udkommer

Vagn Remme: Vi er her ikke, en landsbyroman. 88 s., kr. 125. Bestilles her: oeverstekirurgiske@gmail.com. For mere info, se Øverste Kirurgiskes Facebook.

Nej, NU er du den

Fødderne har hele tiden
været under dig

men nu er de begyndt
at gå den anden vej.

Markedet vil lede
dine skridt.

Nu er DU Dan Brown.

Tag nu fat

Dette er mere end
hvad du drømte om

men drømme kan
enhver idiot.

Sproget er blevet mindre
vi må sige mere.

Nu er du Dan Brown.

Nu er du den

Du prøvede at tale om det på samme måde
som man kigger på det.

Så prøvede du at sige det som om
du slet ikke sagde det.

Så prøvede du at tie stille med det
men det var der ingen der hørte.

Nu er du Dan Brown.

Nørrebro, FREDAG

VOKSENFEST
Eksperimenterende oplæsning af Nikolaj Zeuthens drama-debut Voksenfest på Blågårdens Bibliotek, med et til lejligheden sammensat oplæserhold på scenen: Thomas Krogsbøl (Øverste Kirurgiske), Rosa G. Nyholm (Rosa fra Rouladegade), Stine Pilgaard (forfatter til "Min mor siger") og forfatteren selv.

Igen er konfirmationssæsonen over os. Rundt i landet fyldes kirkerne af svedende teenagere med spidse sko og forlængede negle, og i de små hjem holdes store fester med treretters eller buffet. Vi kender modellen... Den 3. maj kl. 19.30 indbyder Blågårdens Bibliotek dog til en overgangsrite, der sprænger alle disse kendte rammer. Her vil Nikolaj Zeuthen og et hold af unge navne fra dansk literatur og kultur læe op af det hidtil uopførte stykke, "Voksenfest", der udkom på Edition After Hand 2012.

ET MORSOMT MARERIDT
I det absurde drama fejrer en familie deres datters indtræden i de voksnes rækker, men middelhavsbuffeten er erstattet af krydrede knækbrødsstænger, gæstelisten skåret ned til faderens psykoterapeut og, mest foruroligende, den harmløse konfirmationsceremoni erstattet af et grotesk rollespil, hvor forældrene og terapeuten i skikkelser af hjælperobot, en knallertbølle og en troldmand hylder og - især - fornedrer "konfirmanden". Stykket er et humoristisk og rammende portræt af et forældrepar, der misbruger deres datter som rekvisit i en ekstremt egocentrisk udforskning af deres egne indbildte problemer. Fra Lars Bukdahls anmeldelse af Voksenfest i Weekendavisen: "Entydigt vellykket på en genuint egensindig facon ... et meget morsomt og meget grusomt miks af Scherfig og Ørnsbo og ham Zeuthen ..."

Fri entre, fredag d. 3. maj, kl. 19.30, Biblioteket Blågårds Plads 5. Dørene lukker når arrangementet starter.

Forfatteren til værket Voksenfest

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes 106. månedsoplæsning foregår i Mayhem, Ragnhildgade 1, torsdag d. 2. maj, kl. 20. Fri entré.

PROGRAM:

Martin Glaz Serup

Peter H. Olesen

Frank Langmack

Jacob Slebsager Nielsen

Victor Boy Lindholm

Terkel Lond

Sternberg

Thomas Krogsbøl

Indlæg nr. 1000

Dette er indlæg nr. 1000 på bloggen her. Hvad skal jeg sige til det? Jeg kunne blive imponeret over min vedholdenhed. På den anden side er det et fuldkommen ligegyldigt tal. Dem er der så mange af, sådan er det jo. Det er syttende kamp i træk at højre back må give indkast 14 gange og bla bla. Jeg kunne også skrive et miniessay om den indbyggede redundans i jubilæer generelt. Eller den indbyggede redundans i statistik i det hele taget. Eller måske et miniessay om talmagi baseret på et sammenlignende studie af Umberto Ecos Rosens navn og Dan Browns forfatterskab. Men meget tyder i øjeblikket på at det nok bliver en anden gang.

Jeg ændrer mig / Jeg ændrer mig ikke

Jeg skrev en huskeseddel

men glemte den.

Jeg betalte husleje

selvom jeg ikke var hjemme.

Jeg rensede gulerødder

og blev helt bleg.

Jeg vaskede op

og følte mig sulten.

Jeg pumpede cyklen

og blev hjemme.

Jeg reparerede et spejl

uden at ændre selvopfattelse.

Jeg gav en tier til en bums

og snød i skat.

Jeg spiste en ispind

undtagen pinden

Jeg tændte fjernsynet

og kunne ikke se min røv.

Jeg læste en digtsamling

og skrev en anden.

Jeg gravede et hul

uden at nogen døde.

Jeg gik på fortovet

uden rigtig at gide det.

Jeg blev stående

og gik alligevel hjem.

Århus, FREDAG (Aarhus?)

Så går det løs igen, denne gang i Rum 46 fra kl. 17. Arrangør er PERFORMANCErum

OPLÆSNING i aften

Torsdag d. 4. april, kl. 20
Øverste Kirurgiskes 105. månedsoplæsning
Mayhem, Ragnhildgade 1

PROGRAM:
Morten Søkilde
Claus Handberg
Maja Lucas
Karl-Emil Heiberg
Anders Abildgaard
Lars-Emil Woetmann
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Fri entré

Nyheder

fra dub-organizeren Lee Scratch Perry. En morgen for nylig vågnede han af en drøm og simpelthen vidste at han skulle købe et stykke land på Jamaica og vende hjem til sin fødeø for at grundlægge et nyt samfund i junglen. Han MÅ tilbage til fuglene, træerne, vandet, skriver han her d. 25. marts ... Facebookbrugere (hvem i alverden bruger dog det?) kan nok se mere der … Men altså, wow, sikke en tilgang. Jeg kender ikke mange mennesker der tager beslutninger på den måde. Og så HURTIGT, som han også skriver. Jorden er allerede erhvervet, og nu kan man simpelthen sende en mail til ham og blive inviteret til at komme med … Det er sikkert sjovere end et nyttejob for kommunen … Lad os alle sende et barn med ham derover … 

OPLÆSNING m.m. torsdag

ØVERSTE KIRURGISKEs 104. MÅNEDSOPLÆSNING

Torsdag d. 7. marts, kl. 20, fri entré.

Kl. 20 Koncert med DorZet (Louise Hjorth og Morten Pedersen)

Kl. 21.15

Morten Søndergaard

Karl-Emil Heiberg

Sidsel Falsig Pedersen

Mia Degner / Anders Remmer

Teater ONT

Far

Sternberg

Jens Blendstrup

Thomas Krogsbøl

SAMTALER MED EN STEN 6

”…”

”Der er mange der taler om ytringsfrihed for tiden.”

”…”

”Men du virker ret ligeglad.”

”…”

”Hvorledes skal jeg nu tolke din tavshed?”

”…”

”Er du bange?”

”…”

”Har de der Piz-Prut Tapir været efter dig?”

”…”

”Eller synes du bare folk snakker for meget?”

”…”

”Nu ved jeg det, du har slet ikke brug for frihed.”

”…”

”Du er allerede alt hvad du kan være eller nogen sinde blive!”

”…”

”Du er verdens lykkeligste sten!”

SAMTALER MED EN STEN 5

"Det er lovligt at være hollænder."

”…”

”Det er lovligt at være hollandsk.”

”…”

”Det er lovligt at være en sten.”

”…”

”Men det er ulovligt at være stenet.”

”…”

”Man gjorde et adjektiv fortræd!”

”…”

”Folk kan åbenbart bedre lide sten end adjektiver.”

”…”

SAMTALER MED EN STEN 4

”…”

”Ja-ja, din sædvanlige planmæssige tavshed.”

”…”

”Altid det samme nummer, et velafprøvet trick.”

”…”

”Du har ikke sagt en lyd i årevis!”

”…”

”Du prøver at skjule din dumhed!”

”…”

”Du virker fuldstændig blottet for personlighed.”

”…”

”Komplet intetsigende.”

”…”

”Se, nu fik du mig til at sige noget absolut.”

”…”

”Det kommer vi til at skulle stencilere.”

SAMTALER MED EN STEN 3

”Du er ikke afhængig af nogen eller noget, du er dig selv.”

”…”

”Du er totalt cool.”

”…”

”Du er i harmoni, du er i fuldkommen balance uanset hvad.”

”…”

”Du er komplet ligeglad med om jeg smider dig i vandet eller brækker mig ud over dig.”

”…”

”Du har ikke brug for noget, du mangler ingenting, du skylder ikke noget.”

”…”

”Hvis du havde arme og ben og kunne bevæge dig, ville du være den perfekte medborger.”

”…”

”Men det gider du heller ikke.”

”…”

”Elitære svin.”

”…”

”Undskyld. Jeg ved godt at du også bare er en del af systemet.”

”…”

”Men du gør det ikke ligefrem nemt for mig at elske dig.”

”…”

SAMTALER MED EN STEN 2

”…”

”Kender du den om disciplen som kom for at spørge en berømt mester: Hvad er Zten?”

”…”

”Ja, det er noget fra Zten-buddhismen.”

”…”

”Så spurgte mesteren: Hvordan kom du herhen?”

”…”

”’Med bussen’, svarede disciplen. ’Det var godt,’ sagde mesteren.”

”…”

”’Hvad var godt?’ spurgte disciplen. ’Det er godt at køre med bus’, sagde mesteren, ’så er man på vej.’”

”…”

”…!”

”…”

”Ztene for brød.”

”…”

”Men det kender du jo allerede.”

SAMTALER MED EN STEN 1

”Hej.”

”...”

”Jeg hedder Thomas.”

”…”

”Jeg hedder Thomas.”

”…”

”Hmm.”

”…”

”Hvad hedder du?”

”…”

”Nå, du gider ikke snakke.”

”…”

”Jeg føler mig ellers ret stenet.”

”…”

”Men den slags ved du vel alt om i forvejen.”

”…”

”Det er nok ikke så spændende for dig.”

”…”

”Det er helt i orden, jeg forstår det udmærket.”

”…”