DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 2a

NOTE: Jeg havde selvfølgelig læst Burroughs’ Naked Lunch og alle de tegneserier af Robert Crumb jeg kunne finde, inden jeg kastede mig over Maldorors sange, men jeg havde på en eller anden måde fået vredet mig uden om at erkende den påtrængende kropslige karakter af begges værker. Typisk nok var min yndligsserie af Crumb Fritz the Cat, et klart umodent valg, for her var det kropslige netop altid pakket ind i Fritz’ omskrivende forfører-lingo. Jeg fokuserede simpelthen på andre aspekter. Stofferne fx. Det var ikke gået op for mig at der ligefrem kunne være tale om en særlig åndsform (lavkulturel, ’primitiv’ kropslighed + intellektualisme). Jeg så bort fra vulgariteterne hos Burroughs og Crumb, de var ligesom bare at regne på linie med når en af mine venner, som ellers var nogle fede fyre, kom til at sige en plathed, hvad der jo af og til kunne hænde ... Det er også muligt jeg kan have opfattet vulgariteterne som metaforer for det kapitalistiske samfunds råddenskab el.lign. Sådan som de faktisk anvendes i Broby-Johansens Blod. Jeg husker det ikke længere så nøje ...