Jeg husker også København, denne pudsige, lille by bygget på unge sumpe. Det første jeg gjorde da jeg ankom, var at købe Gammel Strand. Snart efter købte jeg også Grønningen, Gl. Kongevej og Østergade. Jeg byggede hotel på Gl. Kongevej. Så blev jeg træt af at købe. Så solgte jeg. Men jeg beholdt Gammel Strand. Først boede jeg i nr. 1, hvor jeg udvidede kælderen for at få plads til min samling af Jeff Koons-skulpturer, disse morsomme og ekstremt kostbare parodier på Franklin Mint. Så boede jeg i nr. 3, hvor jeg konstruerede en krypt under huset til min arvetante der dog nægtede at dø på trods af den smagfulde indretning. Så boede jeg i nr. 5, hvor jeg lagde rør ned til Helvede; jeg førte rørene gennem hjerterne på alle de mennesker der boede til leje i kælderen. De glemmer mig aldrig. Under nr. 7 fandt jeg spor af fortidens mammutjægere der også måtte have gennemstrejfet disse tågevædede egne, så fjernt fra Sibiriens rene, klare kulde, afskåret fra at nyde de særprægede glæder som i Olenjok og Sjigansk tilbydes af skindklædte og talgduftende kvinder, hvis sprog minder om finsk. Til sidst blev jeg træt af de stinkende, tandløse kællinger der stod nede på gaden og solgte fisk fra uhumske boder, jeg mindes endnu deres opspærrede, råbende munde og påtrængende, kødfulde arme. Jeg flyttede tilbage til Sloth.
Et typisk Franklin Mint-produkt
tirsdag den 18. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar