Hm, jeg har faktisk grund til at mistænke at det beredne politi IKKE fjerner hestepærer efter sig ... (se tidligere indlæg: http://thomaskrogsboel.blogspot.com/2008/10/onsdag.html) ... Jeg bygger mistanken på de hestepærer, der nu en hel uge har ligget på Bryggebroen, som vist på billedet nedenunder.
Her er hestepærerne udsplattede, men da jeg kørte over broen tordag morgen i sidste uge (uden kamera), var de endnu ret friske og kugleformede ... Og politistalden ligger på Artillerivej, altså på Islands Brygge-siden af broen. Det er meget nærliggende at antage at det beredne politi, for at komme til min gade på Vesterbro, har passeret Bryggebroen. Og selvom der faktisk ligger en rideskole ved Ballonparken på Brygge-siden, er det ikke nærliggende at antage at de lader eleverne, i hovedsagen småpiger, ride den vej hvor de vil støde på mest trafik, når nu hele Amager Fælled er disponibel til deres anden side. Alt sammen peger i retning af at det er politihestenes efterladenskaber man finder på Bryggebroen. Jeg siger det bare.
torsdag den 6. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar