tirsdag den 25. november 2008

Meddelelse fra Peter-Clement Woetmann

Yo! Jeg optræder sammen med min bror, Lars-Emil (Brødrene Woetmann af Danmark) og bandet Camilla i domkirken nu på fredag d. 28 nov. kl 21:30. Det er Brødrene Woetmann af Danmark og Camilla, det er litteraturens skattekiste, det er os der citerer stjernerne og os selv og det er Camilla der skaber klange og flader af lyd og rytmiske strukturerererere som ikke bare sniger sig ind under huden men som roligt skramlende mønstre af sprog, musik og andre lyde danner en fortolkning af alt det besværlige. En kirkelig installation af raslende stilhed og litterært blæs. Stemmerne fra de blå pull-overs, fra høje mænd med madpakke og sporvognsbillet, fra det demokratiserede åndsliv, fra upersonlighedens fugtige papfigurer. Det bevæger sig farende langsomt opad for at slukkes. Når det kan være stille, kan det også larme. Det er ikke kun lyde og ord, selvom det er lyde og ord. Jeg siger kom kom! Det er *Vor Frue Kirke*, det er *Nørregade 8*, det er ord, det er lyd, det er kl *21:30 *og man kan komme og gå, men helst blive til lydene bliver og bliver og bliver. Jeg ønsker alt godt og Yo Yo!
Herlighed
Peter-Clement

Ingen kommentarer: