HAVEN I SLOTH

Dovenskabens have er et sted der uddeler sig selv til dem der ikke vil. I dovenskabens have har man rolige, ligesom tænkende hænder, kvindernes bryster er fyldte med ekstra lunger så de kan trække vejret dybt og langsomt. I dovenskabens have er søvnen så opiumstung at man kan udvinde sjælden kobolt, lækkert guld og behagelige diamanter i dens underjordiske gangsystemer. I dovenskabens have er der paladser hvor man endnu ikke har indlagt rindende vand eller toiletter med skyl, karperne i de ubevægelige voldgrave er meget fede, hvilket er et held, for så er de nemme at fange; der er ikke uoverkommelig anstrengelse forbundet med det. Jeg behøver vel knap nok tilføje at man ikke frygter døden i dovenskabens have, man kender den som sin fætter. Indbyggernes mod er stort, men desværre uanvendeligt. Det er svært at gøre dem interesserede i noget.