Viser opslag med etiketten I stedet for. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten I stedet for. Vis alle opslag

søndag den 23. marts 2014

Den anden avis

INGEN HASHHANDLERE VIL MELDE SIG UDEN FRIT LEJDE. Politikerne tøver, men i Sverige har man konfiskeret 17 tons hash, marihuana og cucaracha gennem frit lejde-ordning. "Mange af mine klienter vil faktisk rigtig, rigtig gerne ud af det her, også af hensyn til deres børn og familier," udtaler advokat.

SKATTEUNDDRAGELSE ER ORGANISERET KRIMINALITET. Politiet har nu indsamlet materiale nok til at få dømt flere banker ulovlige som kriminelle organisationer. Heller ikke almindelige skattesnydere skal føle sig sikre. "Vi følger efter dem og visiterer dem i metroen for at se om de har kontanter på sig," siger politichef.

torsdag den 13. december 2012

Nok en and nyheder (mest om får, faktisk)

Radiatoren er fuld af fårkert, lunken risengrød.

Mææhlankolien er lammende.

Jeg kan kun undslippe ved at fårklæde mig.

tirsdag den 11. december 2012

Nok en and nyheder (3-D)

Der var en undertone i dét, en lammekraft.

Eller var det en overtone der kastede et fårklaret skær?

Jeg er helt opad nedad. Jeg tror jeg kører ligeud.

tirsdag den 18. september 2012

Kunstens Dag forts.

Alle vil være kunstnere
i stedet for kunstnerne.

Det ligner noget
alle kunne have lavet

og alle er ikke nogen
at lave kunst om.

fredag den 1. juni 2012

Vi har gjort det i mange år for ikke at gøre ikke noget.

Vi gør det for ikke ikke at have gjort det, så vi ikke blev ingen eller bliver det.

Vi gjorde det, og vi gjorde det ikke, for vi gør det stadigvæk og stadigvæk ikke.

Vi har gjort det altid og ikke altid, men nu!

Jeg så tallet hundred i guld!

søndag den 8. januar 2012

NyOrd 7

jeg så kål
det voksede
jeg sank sammen

jeg så grøfter
tilstoppede
jeg flød over

jeg så mor og far
jeg gjorde noget andet
jeg blev barn

lørdag den 7. januar 2012

mandag den 12. december 2011

Henvåndelse

Hvorfor skal du altid skrive dine bøger færdige? Bliver de bedre af det? Prøver du at lave en stabel som kan vælte ned over dig, så du aldrig behøver at skrive igen?

Jeg modsiger mig selv, og jeg er ligeglad. Måske findes der en sandhed mere end den om at vi ikke må modsige os selv. Som absolut, på den måde som en sætning, bør man undgå adjektiver.

Nu ved jeg det! Jeg begynder og slutter på samme tid. Men hvad så med alt det ind imellem? Det kommer til sidst. Her. Brug det til din madpakke.

onsdag den 7. december 2011

Henvældelse

Du er en anden. Du er anden person. En tredje person vil forsyne os med et køn hver, så vi kan blive en hest i et køkken.

Hvis Europa var en hest, ville hun løbe og løbe. Og springe. Og gumle med våde, vidåbne øjne. Og gnubbe mulen kærligt mod min kind.

Så hvorfor er Europa ikke en hest? Jeg ved det ikke. Måske har hun for mange ben. Måske hænger hendes ører nedad, så hun lytter for meget til mulden og stenene. Især nu til jul.

tirsdag den 6. december 2011

Anliggender

Du har engang befundet dig i rummet her. Med din krop. Det virkede mere forpligtende på den måde. Tiden var moden som en revnet figen eller en statue uden hoved.

Du var en gruppe af verber der ville efterlade et kæmpe hul i sproget ved dit fravær. Vi var så komplet arbitrære sammen, ligesom en hest i et køkken.

Vi havde en skattesag sammen. Men det var mest de andres problem. Vi var uskyldige som et substantiv. Hesten siger muh.

søndag den 13. november 2011

I DAG HAR JEG FÅET NOBELPRISEN

Dette er min erkendelsesbrik fra BogForum. Damen i skranken anede ikke hvem John Steinbeck var, eller også var hun skideligeglad, så da jeg kom og mumlede et eller andet om at jeg skulle ind og tale om John Steinbeck, ja, så blev jeg bare til John Steinbeck. Han stod på hendes liste. He-he ... jeg huskede at drikke et par glas rødvin. Det føltes dejligt at være John Steinbeck ... Faktisk tror jeg aldrig jeg har følt mig mere afslappet og selvsikker inde på BogForum end jeg gjorde i dag ... Måske også en anelse mere viril ...

tirsdag den 8. november 2011

Man kan lære meget af popmusik

"There must be better things to do
than sitting around, sniffing glue."

Amanda Lear: Follow Me (1978)

onsdag den 30. marts 2011

Evighedsmaskinen


Bauhaus: Bela Lugosi's Dead, Small Wonder Records 1979

Måske forestiller billedet af den derangerede Dracula på bagsiden af Seriemagasinet Solohæfte nr. 4 i virkeligheden Bela Lugosi og altså Dracula, der jo ikke eksisterer, pr. stedfortræder. Bela Lugosi, skuespilleren der skulle have identificeret sig så meget med rollen som Dracula i tredivernes filmatiseringer, at han angiveligt sov i en kiste derhjemme (et rygte viderebragt af Dan Turèll i Alverdens Vampyrer (Borgen 1978)). Det hjalp imidlertid ikke stakkes Bela Lugosi. Han måtte samme vej som alle andre, og det er om hans død at den ovenfor afbildede debutsingle med Bauhaus drejer sig ... Vi bevæger os rundt i populærkulturens labyrinter ... Bauhaus lyder fuldstændig som Bauhaus fra første øjeblik. Det er en flyvefærdig gruppe der træder frem her med denne over ni minutter lange skæring om en frikadellevampyrs død. Nummeret er uden overdubs, det er optaget ud i ét, så at sige live i studiet ... Det lyder pissegodt. Man bliver helt forelsket i døden ... Vi bevæger os rundt i populærkulturens labyrinter ... Bauhaus er det selvsamme, topteatralske gothrock-band der giver et nummer i filmen Hunger hvor Catherine Deneuve og David Bowie spiller et uhyggeligt vampyrpar. Eller det vil sige, Catherine er faktisk mere hårdnakket end David, viser det sig. David har knap været andet end hendes gigolo, og da han bliver træt og visner bort, må hun på jagt efter nyt, ungt kød. For hun holder aldrig op ... Sådan cirka, jeg er sjældent særlig koncentreret når jeg ser fjernsyn, hvilket man vil vide hvis man har læst min første bog ... Filmen har en vagt usædvanlig vinkel på vampyrismen idet den i flere scener tydeligt viser hvor dræbende kedsommelig og ørkesløs tilværelsen som udød kan være. Der er isnende koldt hjemme hos Catherine ... Okay, hun får så noget op at køre med Susan Sharandon til sidst, og vi overværer et par 'lesbiske' scener ... Men hvad så på næste søndag? Og næste igen? Mere sidde og stirre på hinanden i stuen ... Det er fandme noget underligt noget at sende i fjernsynet ...

onsdag den 5. maj 2010

Helleristning, Vesterbro (slut)


Henry blev vildt glad da han fik sin pik tilbage.

mandag den 3. maj 2010

søndag den 2. maj 2010

Helleristning, Vesterbro


Her lå Henrys pik i lang tid og rådnede.

onsdag den 3. februar 2010

Erindringens passive modstand

Af en eller anden grund ved jeg hvad cykelløbet Flandern Rundt hedder på flamsk. Hvorfor? Det virker meningsløst. Alligevel repeterer jeg det flamske navn for mig selv hver gang jeg hører dette cykelløb omtalt, fordi det lyder sjovt. Men jeg kan ikke huske hvem der har vundet løbet.

”Hvis man i oldtiden under læsning af en bog stødte på en passage man fandt nyttig eller bemærkelsesværdig, lod man den skrive ned af en slave.”

Gyldendals Verdenslitteraturhistorie, Bd. 1, s. 302

lørdag den 24. oktober 2009

Digtet i den forstende skov

Det er meget mystisk. Sådan ser det ud. Men der er en forklaring. Desværre er forklaringen meget lang og svær at forstå.

tirsdag den 29. september 2009

Digtet tyve år efter

Nu ... nu ... u ... NU!!! ...nU ... nnnn ... n ... nununununununun ... ( ) ... her?

tirsdag den 8. september 2009

Digtet i forstaden

Digtet er former der hele tiden kører forbi i godstog. DIGTE står der på siden af vognene. Så ved man hvad det er. Bagefter kommer tankvognene og kreaturvognene og vogne med bunker af brædder som skal bruges til at forlænge verden med et andet sted.