Tekstiler i kølergriller

motorvej

fire grå baner

som fire hvide baner

som lad mig være i fred

som at undgå at blive indhentet

af begivenhederne

DIOPSY

regn ikke med at være vågen

når noget som helst sker

regn i total uden regning

regn med at sky ethvert middel

regn ikke med imperativ

stol ikke på imperativ

sæt dig og ske siddende

Indlæg nr. 1000

Dette er indlæg nr. 1000 på bloggen her. Hvad skal jeg sige til det? Jeg kunne blive imponeret over min vedholdenhed. På den anden side er det et fuldkommen ligegyldigt tal. Dem er der så mange af, sådan er det jo. Det er syttende kamp i træk at højre back må give indkast 14 gange og bla bla. Jeg kunne også skrive et miniessay om den indbyggede redundans i jubilæer generelt. Eller den indbyggede redundans i statistik i det hele taget. Eller måske et miniessay om talmagi baseret på et sammenlignende studie af Umberto Ecos Rosens navn og Dan Browns forfatterskab. Men meget tyder i øjeblikket på at det nok bliver en anden gang.

RAPPORT 5 (når nu)

Det er helt slut, hører I?

Fra nu af står tiden stille.

’Og’ + ’så’ + ’hvis’ er døde.

Jeg er den sidste bevægelige del

af den store Mææhsserschmitt.

Hvad kan du?

Hvor vil jeg hen med alt det? Jeg ved det ikke, men det bliver ikke mindre indviklet af de følgende tre citater fra Per Højholts Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne (1979). Jeg-fortælleren har et projekt af en art, han søger overskridelsen, han opfører sig primitivt. Muligvis er han vanvittig, noget familie figurerer i krogene, men hans nærmere forhold eller relationer til omverdenen er uklare, og de bliver ikke klarere af at teksten efterhånden overtages af en fodnote om Manets billede, Frokost i det grønne, med den underlige, ligesom påklistrede nøgne kvinde i forgrunden, samt en række afsluttende bemærkninger ved Per Aage Brandt. Det er nok slet ikke meningen vi skal bekymre os så meget om jeg-fortællerens personlige situation, det er lissom en tekstmontage, ikk, og han er der hvor han nu er, vi skal bekymre os om overskridelsens problem:

”I aftes forsøgte jeg at brænde mig selv inde. Jeg stak ild i noget papir henne ved døren men der gik ikke ild i den. Så tændte jeg en tændstik og stak den tilbage i æsken mens den endnu brændte og smed æsken i papirkurven. Det lykkedes anden gang. Lidt efter gik der ild i papirkurven og det begyndt at ryge meget. Jeg skyndte mig at tænde i loftet, så man ikke kunne se ilden udefra. Det var et helt bål, men papirkurven stod for langt fra gardinet og andre ting og ilden ville ikke fænge i gulvet, så bålet brændte ud lidt efter. Rummet blev fyldt med røg, men jeg turde ikke lufte ud. Da det var færdigt lavede jeg en lort på gulvet og sad og kiggede på den til det blev lyst.”

Frokost i det grønne #13

”Jeg gik ned på gaden den morgen og stod og så op og tænkte: deroppe, inde på gulvet, ligger en lort. Jeg skyndte mig op igen og håbede at ingen havde set mig. Alligevel gik jeg ned igen lidt efter og da jeg igen sad heroppe begreb jeg at jeg prøvede at sige det til nogen. Jeg ville have at nogen skulle vide det, jeg løb ned to gange i håb om at det jeg frygtede skulle ske. Jeg håbede at nogen ville se mig og undre sig, om ikke andre så hundene.”

Frokost i det grønne #23

”Hvis man var mindre filosofisk tog man den på et fejeblad og gik ind og præsenterede den for sin nabo: Se hvad jeg har gjort, hvad kan du? Hvis, siger jeg, for han ville tro det var en hundelort og det hele en spøg af de grove og jeg ønsker ikke at forulempe mine onkler. Så jeg bliver her ved vinduet.”

Frokost i det grønne #26

Indtrængende betragtninger (eller var det et møntvaskeri?)

Af og til sker det
at et pindsvin
om natten går gennem
en kroketbue.

På samme måde
opfandt jeg en computer
i et venteværelse
næsten uden forskelle.

Et glas vand
kan være en fejltagelse
ligesom en festtale
kan være løgn.

Imod tapetet

Det er godt at det er godt. Jeg er glad.

Jeg taler med en sten, men det er en god sten.

Vi synker til bunds i tingene og tager munden fuld.

Vi er tunge, stenen og mig, vi udtaler os med en vis vægt.

Man kan hamre søm i væggen med os, og det er godt.

MIN INDERLIGHED

Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden i kog. Jeg holder gryden. Den er varm. Den er i kog. Mine hænder bliver varme. Jeg bliver varm. Jeg er i kog. Jeg og gryden er i kog. Gulvet bliver varmt. Gulvet koger ikke, det er for hårdt. Men det bulner op. Nu bliver det sværere at stille gryden fra sig. I kog holder jeg gryden i kog. Jeg stiller den ikke fra mig. Det damper op af den. I kog holder jeg gryden i kog i det aftalte tidsrum. Det holder jeg mig for øje mens jeg koger og holder gryden i kog. Jeg holder mig for øje og holder gryden i kog, jeg koger og holder, jeg koger og holder i det aftalte tidsrum i rummet hvor gulvet bulner. Dampene er flotte, I kan holde jeres brød ind over gryden. I kan holde jeres brød ind over gryden som jeg holder i kog mens jeg holder mig for øje at holde mig inden for det aftalte tidsrum. Jeres brød bliver flotte af de flotte dampe, jeres hænder bliver flotte af at holde på det flotte brød, jeres munde bliver flotte af at spise det, og jeres maver holder det. I og jeg og gulvet og gryden og hænderne holder alting, alting er noget der bliver holdt, og jeg har mig selv i hånden, klar til at blive kastet og grebet inden for det aftalte tidsrum.

NyOrd 4

jeg taler ud i rummet
månen kan høre mig
og du indånder
rester af mine ord

NyOrd 3

tunge poser
skrabede knæ
forstærkede sko

tømte beholdere
puttes i andre
større beholdere

tomhed møder tomhed
og rummet er der
hele tiden

NyOrd 2

fortovet er ubønhørligt
som en verdensdel
som flydende tjære
og moderkagen
i tjørnehegnet

NyOrd

jeg lægger mig tungt
og ligger påfaldende
som en udestue en gildestue
en tegning på huset
med tråde trukket
gennem stuerne

Tiltale

Dine kommentarer er naturligvis meget interessante. Nu ved jeg at du har sagt sådan. Jeg blev klogere og kom videre / længere / over det / i gang / på banen.

Europa bryder sig ikke om fremtiden, det er ikke det folk vil høre om. Det er faktisk lidt nedladende at tale om fremtiden. Jeg vil ikke finde mig i den. Jeg skal jo videre.

Vi havde det godt. Lige før. Det var et beboeligt øjeblik, ikke sent eller tidligt, men omtrent til tiden.

ALLAN ER MÅDEN

Jeg er Allan, jeg er et system

med ledninger og overvågning.

Jeg er en kedelig sorthvid film

om folk der går ind og ud

ad døre for at møde døden.

Så hvorfor bliver de ikke

bare siddende her sammen

med mig på denne side

af døden? Den højre eller

den venstre? Den her!

OLE BLIVER BEGRAVET AF MAFIAEN

Ole er som om han ligger helt bleg på et metalbord, Ole er som om han har en seddel bundet fast til den ene storetå, Ole er som om han er stendød, Ole er som om han aldrig har levet, som om han er en sten idet den bliver kastet eller ligger stille eller bliver sammenlignet med noget, som om den ikke bare var en sten der aldrig har levet, Ole er som om han er blevet voksgul i huden som for at understrege det, netop da det er som om det ikke var nok med sedlen, som om det ikke stod på den hvordan han er som, Ole der er som om han hører sammen med de mørklødede mænd i mørke habitter som er nogen som skal begrave ham og kaste ham i jorden uden at han bliver kædet sammen med noget som helst der kunne involvere nogen som helst, Ole er som om han er ham som er som

STILHED, ØRKEN OG PARKERINGSKÆLDER

jeg siger ingenting

jeg lyver ikke

stilheden er sand

også ørkenen er rigtig

altid det samme sand

more or less

parkeringskælderen

har ikke myrdet nogen endnu

den virker kun langsomt

NOK AND NYHEDER (et træ igen)

jeg åbner og lukker æsken

folder mig ind i en lille fest

tråder og flosser mig selv

som snor, ikke tråd, ikke rød

vikler mig ud og ind væk

gennem tunnellers blodflom

hjemme i hjertets mørke

Ubestemt (road movie)

Angst for statistik

I forbindelse med nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd der bl.a. angiver at 24.000 børn i Danmark lever i fattigdom, udtaler Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby til Politiken i dag: Jeg mener ikke, man kan bruge de tal til noget som helst. De siger ikke noget om, hvad man har at gøre med økonomisk. Det siger ikke noget om, hvilken livssituation man har. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd reducerer folk til at være et beløb frem for at se på de individuelle skæbner. Tak for de ord, Ellen. Jeg er glad for ikke bare at være et beløb. I det hele taget bør dette få vidtrækkende lovgivningsmæssige konsekvenser idet Folketinget fremover, for at leve op til ånden i udtalelsen, bør begynde at lovgive om enkeltpersoner i stedet for at tage udgangspunkt i umenneskelige, bureaukratiske statistikker: Lov om Johnny Møller, bistandsklient, Amager, Lov om Irene Jensen, sygemeldt, Gentofte osv osv. I sidste ende bør der findes en lov om hver eneste dansker, så der kan tages hensyn til den individuelle skæbne bag de kolde, kolde tal. Klø bare på, Ellen.

Hændelse

Denne begivenhed har øjensynlig ingen sammenhæng med den foregående. Men her er vi.