Det er et bånd der taler 10

I den aldrig offentliggjorte dokumentarfilm Cocksucker Blues fra 1972 (som selvfølgelig kan ses alle mulige steder alligevel) følger man Rolling Stones på en USA-turné samme år. På et tidspunkt dukker en speedsnakkende pusher op på et af bandets hotelværelser i New York. Han fortæller om et monument han vil lave for byens mange døde junkier, simpelthen ved at samle alle de brugte sprøjter og bygge en kæmpestor amorf og hæslig skulptur af dem ... Men den bedste scene i filmen er nu den hvor Rolling Stones-medlemmerne smider et fjernsyn ud ad vinduet. Filmen starter med at de sidder og keder sig på et hotelværelse. Fjernsynet kører, og de snakker om hvad det dog er for noget lort der bliver sendt. Hvorfor ikke smide det fordømte apparat ud ad vinduet? Simpelthen! En spontan, revolutionær handling, ikke sandt? Der viser sig dog hurtigt at være en række problemer forbundet med det. For det første er der nogle kabler som ikke er til at få ud af væggen. For det andet kan det godt være lidt farligt at smide et fjernsyn ud ad vinduet på et højhus. Hvad nu hvis de rammer nogen? De bliver enige om at smide det ud til gårdsiden som virker tilpas øde, da de kigger ned. For det tredje er apparatet skidetungt så de må være to om at bære det ud på altanen og løfte det op over rækværket. Sikke et besvær. Det hele foregår i et meget roligt, for ikke at sige døsigt eller tømmermandsagtigt tempo. Stones-medlemmerne minder mere om en flok rådvilde flyttemænd end om vitalistiske rockstjerner. Som om det er noget de gør af pligt. Til ære for kameraet, måske? Nå, nu må vi også se at få smidt det fjernsyn ud ad vinduet inden kl. 16! Men til sidst, efter at have kontrolleret endnu en gang om der er nogen i gården (tak for det, hav en fortsat god dag!), ryger fjernsynet ned og smadrer behørigt, og situationen kan forløses med en passende mængde skoledrenget fnisen. Klip. Det bliver lidt festligere da de efterfølgende skal tjekke ud af hotellet, og Mick Jagger stikker damerne i receptionsskranken et stort, fjollet og småflirtende smil. Han prøver at lade som ingenting, men har tydeligvis svært ved at undertrykke en fnisen. Og så af sted! Rock’n’roll!!! Sympathy for The Devil!!!

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (24. december)

Sådan har det altid været!

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (23. december)

Det var sgu da et underligt krybbespil!

Tror du det gjorde indtryk?

Det er ikke det jeg siger.

Nå, men siger du det så nu?

Dokumentation

Farveblyant og tusch, 1996. En slags dokumentarisk gengivelse af en kulisse fra Roskilde Festival 96, udført af Christian Schmidt-Rasmussen og undertegnede. Kulissen var fritstående, så egentlig kan man diskutere om det var en kulisse eller en slags skulptur i 2,5 dimensioner.

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (22. december)

Krybbespil:
Det var en tysk malarialæge.

Det er ikke en almindelig karrysild.

Han var et gammelt snapsedrikkende frontsvin.

Der er æbler og æg i.

Han skulle altid høre Ave Maria mens han drak.

Laksen er også god.

Han havde fremtrædende blodårer i panden.

Forleden var jeg til tandlæge.

Skål for Gudenåen i panden, sagde jeg til ham, skål for fanden!

Min undermund var lidt løsagtig.

Senere fik jeg job som dødsborydder.

Men hun skulle føde, tandlægen.

Der var jo et aftryk af de mennesker, der var døde.

Så fødte hun.

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (21. december)

Jeg er julen!

Jamen, jeg er en modkoblet kulturnisse, jeg vil gerne forholde mig kritisk.

Jeg er julen! Sagde jeg.

Bare et lille krybbespil så? ... Et lille bitte et?

Gå ikke derind

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (20. december)

Jeg har aldrig sagt vi skulle lave et krybbespil!

Hvorfor er det hele tiden dig der siger, hvad jeg skal gøre?

Fordi jeg hele tiden siger hvad du skal gøre!

Hvorfor siger du hele tiden hvad jeg skal gøre?

Jeg er julen, min søn, du kan intet stille op!

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (19. december)

Nej, for resten, jeg gider ikke alligevel!

Hvad er der nu i vejen?

Jeg var ikke med til at beslutte det med krybbespillet.

Jeg troede du syntes det var en god idé?

Du hører aldrig efter hvad jeg siger.

Her var det nær gået galt

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (18. december)

Jeg keder mig egentlig lidt ... Keder du dig ikke også?

Vi kunne da invitere elverpigerne over til noget krybbespil.

Okay, jeg bygger lige en hjemmebar!

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (17. december)

Der er lige udkommet en skidegod bog om smølfer, hvor der står at smølfer er farlige, fordi de er smølfer ...

Vil du gerne have den i julegave?

Sådan en hel bog?

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (16. december)

Nu er du ikke én af de hersens perverse, vel? For så kan jeg godt sige dig ...

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (15. december)

Det er snart jul. Vi må hellere få lavet nogle fletninger.

Jeg fletter, jeg fletter ... Se! Er det ikke pænt?

Nej. Det skal slet ikke se sådan ud. Hvad fanden tænker du på, mand?

Jeg tænker på sådan en slags dialog.

... ?

Her var der afgjort også noget på færde

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (14. december)

Bambis snude er så glansfuld og skinnende, som en slags levende lakrids. Og de øjne, altså ... synes du ikke?

At hvad?

Jeg tror ikke du kan lide Bambi! Du sidder hele tiden og udsender stråler, gør du, onde anti-Bambistråler.

Nej-nej, jeg sidder bare og tænker på én der hedder Rune. Det er sandt!

Det er sandt, det er snadt!!!

He-he, jeg stårler på dig ...

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (13. december)

Jamen, jeg fik lige øje på nogle små pindsvin der stak hovederne frem under en busk.

... ?

De var så ullamindeligt søde ...

Det var hér det skete

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (12. december)

Tør det åndssvage grin af dit fjæs, det er ikke noget at grine af.

... ?

DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (11. december)

Det er især ALTING jeg bliver VRED OVER!!!! SATANS PIS!!!