NATURJOBCENTER

Nu har jeg skidt, pisset, spermet, kastet op, blødt, gylpet, spyttet, pillet næse og trillet ørevoks til kugler. Hvad skal jeg så lave?

Note om at rokke med ørerne

Jeg opdagede at jeg kan rokke med ørerne engang jeg øvede mig på at løfte det ene øjenbryn fordi en af mine kammerater var begyndt at gøre sådan når han skulle se cool og verdensvant ud. Det var imidlertid ikke særlig cool at rokke med ørerne, blandt andet fordi man ikke kan lade være med at gøre nogle ledsagende bevægelser med øjenbrynene når man trækker i de muskler som bruges til at rokke med ørerne. Det ser ret latterligt ud, og i nogle kulturer ville man måske endda anse det for sjofelt. Men det er kun fordi de ikke ved bedre.

Fortsatte rigtigheder

Min kone kan nå sin næse med tungen. Man ser ti år yngre ud når man plukker sine øjenbryn. Hver eneste dag uddør en eller flere dyrearter på grund af vores adfærd. Den sidste dråbe havner altid i underbukserne. Folk som spiser morgenmad er mere produktive. Folk som spiser morgenmad klokken elleve om formiddagen er mere produktive.

Fakta er kedelige, men tit rigtige

Jeg kan rokke med ørerne ... HEYIII, jeg kan rokke med ørerne. Ikke lige så meget som Gøg fra Gøg og Gokke, men et sted imellem en femte- og en sjettedel af den gennemsnitlige Gøg-præstation er alligevel noget ... Jeg kan rokke med ørerne.

Jeg gør mig lang i kagedåsen

Gamle Prut sagde at fingre også er en slags ledninger eller optrævlede garnnøgler, hvis ikke kroge på havelåger eller aflytningssystemer. Endvidere træskafter, kontakter, aftrækkere og andre lukkemekanismer. Og tremmer i gitre, blyanter i penalhuse, gafler i kartofler og zeppelinere i horisonten.

Hvad var det jeg ville sige da jeg kom ud af bad? Mit hår er ikke vådt, ikke indvendigt vådt. Vandet har blot anbragt sig dråbevis uden om de lange tynde hornfibre. Det var dengang. Det var bare som noget andet.

DR K-digtet

Jeg drømte engang i 7 sekunder at jeg var Hitler. Jeg nåede at udtale ordene, "Aber es ist kein Autobahn, Mama." Jeg er bange for at mine drømme er mindre litterære og smagfulde end mine digte. Så blev jeg forvandlet til en skildpadde der lå på ryggen, og senere til andre gamle ting som for længst er ødelagte fordi jeg har set alle de programmer om dem. I drømmen om Hitler nåede jeg ikke at mærke efter om det var rigtigt at jeg kun havde én testikel, men det sneede ganske kraftigt. Snefnuggene var store, næsten på størrelse med testikler.

Fodnote til nyre-realismen

Der er noget sært uigenkaldeligt, for ikke at sige klæbrigt, over ord og udtryk som: Pattedyr, hængerøv, skaldepande, snothvalp, møgøre, muskelbundt, lamselår, lemmedasker, lækkermund, langfinger, sorte hånd, surmulende fjæs, skævøje, pensionatarm, pikhoved, båtnakke, bagvasker, bænkevarmer, bussemand, knokkelmand, grovæder, gavflab, mavedanserinde, tarmrenser, rygsvømmer, hovedjæger og fodgænger. Ja, der er vel noget sært uigenkaldeligt over ord og mennesker i det hele taget, uden hinanden er de som løsøre, fantomlemmer og skrumpelever.

TTJ

Det forestillede et landskab uden præsidenten for Bandidos. Poesien var bare en lille, gammel dame som fodrede ænder med udskårne småbørn der var blevet kvalt med karameller og klavertimer. Alting var foregået helt lovligt. Anede man krusningen af et smil på den gamle dames læber? Rynkedes de let dunede og porøse kindbakkelser?

TJUPP

Jeg har anbragt hele Napoleons hær på brættet. Hvor skal den hen? Til venstre, tror jeg, toilettet er derude, soldater er altid trængende. Nej, ligeud, de er for flotte i deres farvestrålende uniformer til at gå på toilettet. De skal marchere lige frem og komme under beskydning fra en smukt skinket skøge. Nu står det blot tilbage at afgøre hvad man stiller op mod indholdet af hendes natpotte. Jeg har det bedre i dag.

Regler, i tilfældig orden #7

Jeg er et uafhængigt menneske.

Alt hvad jeg får fra andre, betaler jeg for.

Jeg skylder dig ikke noget.

Nok en and nyheder (en ligeud forøgelse af ordforrådet)

Vinteren er ikke særlig kold herinde.

Jeg må gerne sige radiator, har nogen sagt.

Nu har jeg sagt det, ikke et ord om røde kinder.

PP + PA (Det almindelige kropslige synspunkt)

Alexanderplatz. Jeg kunne ikke lade være.

Sådan er modernismen, det ene tager det andet når først man begynder, så da jeg lidt senere kom forbi denne forretning på Torstrasse, kunne jeg heller ikke lade være. Til min undskyldning kan det anføres at jeg var i selskab med en teenager (som elsker South Park) … Så fortalte jeg om Erlend Loes Naïve. Super, om hovedpersonens mange besøg på det enorme Public Library i New York hvor han finder internationale forfatternavne og bogtitler der betyder noget sjofelt på norsk, fx. Albert Fitte og James F. Runke.

Det ekstreme kropslige synspunkt (oscillator #bla bla)

Roberto Bolaño (i engelsk oversættelse ganske vist) i romanen Distant Star om en tidligere fremmedlegionær, Raoul Delorme, der i Paris 1968 grundlagde en sekt kendt som ’the barbaric writers’: ”… the ex-legionnaire shut himself up in his tiny caretaker’s flat in the Rue des Eaux and began to hatch a new kind of writing. The apprenticeship consisted of two apparently simple steps: seclusion and reading. In order to take the first step, one had to purchase provisions sufficient for a week, or go hungry. To avoid inopportune visits, it was also necessary to make it clear that one was not to be disturbed for any reason, or pretend to be away travelling for a week or to have contracted a contagious disease. The second step was more complicated. According to Delorme, one had to commune with the master works. Communion was achieved in a singularly odd fashion: by defecating on the pages of Stendhal, blowing one’s nose on the pages of Victor Hugo, masturbating and spreading one’s semen over the pages of Gautier or Banville, vomiting onto the pages of Daudet, urinating on the pages of Lamartine, cutting oneself with a razor blade and spattering blood over the pages of Balzac or Maupassant, in short, submitting the books to a process of degradation which Delorme called ”humanisation”. A week of these ”barbaric” rituals resulted in a flat or room full of filth, stench and ruined books, with the apprentice writer wallowing in the mess, naked or in underwear, drivelling and wriggling like a new-born baby, or, rather, like the pioneering fish that had decided to make the break and live out of water.”

Hund over hund

Min alderdom (sfinxerindringer 9)

Fluerne summer
om mit hoved

føder på min ånde.
Den forlorne hare

stivner og lammes i
skæret fra mit gebis.

Jeg banker min rollator
ind i din knæskal

foran Føtex
på Vesterbrograde

men det er ikke
fordi jeg er indianer.

Uddannelse (sfinxerindringer 6)

Jeg gik i mine hænders
og fødders gode skole

de lærte mig at gøre
som der blev sagt

selvom jeg endnu
manglede ører.

Et blik siger mere
end to øjne.

Grundlagspoesi (sfinxerindringer 4)

Jeg ser ikke poesien
under mine såler

mønstret eller sporene
de døde fugle

nedskrevet til
jordhastighed

viklet ind i
fortræffelighedens væv.

Bedre end snegl eller orm (sfinxerindringer 3)

Jeg har to gode fødder
jeg er godt stillet.

Mageløst opret
ophængt i luften

betræder jeg
formidabel jord.

Uselviske jord
der bærer mig

himmelfalden
over mine fødder.

Ikke fugl, ikke fisk, ikke amøbe (sfinxerindringer 2)

Jeg har en hånd i stedet for et hoved
men en god hånd, med fem fingre

frugten af flere millioner års
gode udvikling

og en flink biologi
i hovedsagen uden hænder.

XXXXXXX

Det er en forestilling. Nogle indvolde.

Kemisk forstærkede indvolde. I farver.

Frihed er ødelagte ting der kan smides ud.

Frihed er voldpulede indvolde og havenisser.

Farver er lysets regnbuelunge, et eller andet pis.

Kemi er forestilling for forstørrede øjne.