Med hjem (DA PROSE 3)

Lone drejede nøglen rundt i nøglehullet og åbnede den grå, metalliske postkasselåge - som ikke lod denne begivenhed passere hen i stilhed, men tværtimod knirkede højlydt med en ligesom tom og metallisk lyd som af et stort hulrum. Hun trak dagens udgave af Politiken frem og lukkede lågen i igen. 'Rekordsalg af medicin i håndkøb', lød overskriften på forsiden. Hun kiggede ned på sine sko. De lilla kvaster gjorde hende altid glad. Hun vidste ikke engang hvilket mærke skoene var. Det var bare et billigt par hun engang havde købt i en lille boutique, og den ukendte producents logo var blevet slidt helt af. Fra skoene gled hendes blik videre til bunken af reklamer på gulvet, og hun sukkede ærgerligt idet hun så op igen. Nu lød der trin på trappen over hende ...

Til dig (DA PROSE 2)

Erik satte vand over til kaffe ved at hælde vand på elkedlen fra Inspiration som hans mor havde foræret ham, og tænde for strømmen på kontakten fra Lauritz Knudsen. Han kiggede ud ad vinduet fra Velux. Der var ikke mange af genboerne på benene endnu. Vinduerne trængte også til at blive pudset. Nå, det måtte blive næste weekend. Nu skulle han skide. Var der noget toiletpapir tilbage ude på toilettet? Nej! Han kiggede i skabet fra IKEA for at se om der var forsyninger til overs, men heldet var ikke med ham. Heller ingen køkkenrulle. Situationen var ved at udvikle sig. Hvis han ikke kunne komme til at skide, så gik det ikke at drikke kaffe. Det ville han ikke kunne tåle. Hvorfor havde han dog også smidt alle de reklamer ud i går? Der havde ligget en af de der gratis, husstandsomdelte aviser i bunken, trykt på ganske almindeligt avispapir. Nu kunne han godt bruge et nummer af Søndagsavisen. Måske lå bunken stadig og flød nede ved postkasserne?

I kender det godt (DA PROSE)

Lone satte vand over til kaffe ved at hælde vand på elkedlen fra Inspiration og tænde for strømmen på kontakten fra Lauritz Knudsen. Hun kiggede ud ad vinduet fra Velux. Der var ikke mange af genboerne på benene endnu. Vinduerne trængte også til at blive pudset. Måske skulle hun gøre det i dag? Hun skrev 'Vinduespuds' på den gule Post It-blok der lå oven på køleskabet, og som var det sted hvor hun altid skrev de ting ned som hun skulle huske at købe. Hun brugte en blå kuglepen. Var der nu køkkenrulle nok hvis hun skulle pudse vinduer senere? Hun var på vej ud på badeværelset for at tjekke beholdningen af køkkenruller i skabet fra IKEA, men besluttede sig for at gøre det senere. Nu ville hun hente avisen nede i postkassen. Hun stak fødderne i et par lilla sandaler med kvaster og klaprede ned ad trapperne. I hånden holdt hun sit nøglebundt. Her var både nøglen til postkassen og til lejligheden hvis hun nu skulle komme til at smække sig ude. Hun nåede ned til stueetagen og stod og kiggede på området ved de grå, metalliske postkasser. Nu var der igen nogen der havde smidt reklamer på gulvet foran postkasserne. Hvorfor får de ikke et 'reklamer nej tak'-skilt på posthuset hvis de ikke vil have de reklamer, tænkte hun. Hun fandt den rigtige nøgle frem af bundtet og stak den i nøglehullet ...