PLØL

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg må dreje baghovedet og kun det.

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg er trods alt også en slags krybdyr.

For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Vejen er faktisk aflyst, vejen er en mark hvor jeg løber nøgen og skrigende rundt. Tak, Frank.

NUNX

Med hensyn til døren må jeg medtage flere muligheder i mine beregninger. Jeg har både hastighed og retning, det er minimum to ting. Måske geometrien kan redde mig, også kopulering har et geometrisk aspekt.

FULX

Måske skulle jeg tænke på noget andet. Jeg kunne fx. tænke på at kopulere, denne ukoncentrerede form for koncentration. Som desværre også indbefatter en forhøjet selvbevidsthed, i hvert fald i den indledende fase.

INGT

Dørkarmen er lavet af brædder ligesom jeg selv er stiv som et bræt. Brædder med indvolde over det hele. Tak, Frank.

URDG

Døren ligner en kiste når den er lukket. Den er ved at spise håndtaget for at skide det ud igen som snubletråd.

RÆTL

Først var jeg inde, så var jeg ude. Et sted omkring overgangen stod der en lygtepæl som jeg ikke gik ind i fordi jeg kunne se den i dens eget lys. Tak, Frank.

ØMLX

Jeg har taget mine indvolde med i dag. Der kan stå ret meget på tyve meter tarm.

Fiktionaliseringen af alt og alle breder sig

Nu optræder jeg for anden gang som person i en roman. Første gang var i Thomas Hvid Kromanns Saksehånd, og nu er jeg minsandten også dukket op på siderne i Adam Drewes' nyudkomne Radio ... sidstnævnte er nærmere en autografisk montage end en egentlig roman, men never mind ... Hvad jeg synes om det? Tja, når andre skriver om én selv, så føles det unægteligt som om de har et noget ensidigt syn på emnet. Virkelighed er så meget mere komplekst og facetteret, ikke sandt? Især set indefra. Men mest af alt føler jeg mig smigret over at nogen synes jeg er en vigtig nok person til at optræde i en roman. Hø, hø-hø ... I øvrigt kan jeg bekendtgøre at Adam Drewes læser op til ØK's næste månedsoplæsning i Mayhem, torsdag d. 5. september, kl. 20. Mere om det senere. Mere om Radio her og her.

Som oscillator brummer man af og til en smule

I det foregående indlæg … det med ’et slags tværsnit af en bevidsthed i netop det døgn’, det kunne jeg godt lide … Det giver mig anledning til at sige noget om min egen bog, Jeg er fluen: Jeg blev træt af altid at sidde og polere på teksterne, både to og tre og flere gange. Så i den bog er der ingen overdubs. Alle digtene er skrevet ud i et og ikke ændret siden … Det er selvfølgelig løgn, i en håndfuld af digtene fjernede jeg faktisk slutningen … altid slutningen … hvor den lukkede mere end den åbnede … men ellers lavede jeg ikke noget om … Og det var mit bud på en slags mikroautenticitet, en smule fornyet umiddelbarhed … ikke sådan at forstå at bogens improviserede, lidt løsere præg er nogen garant for ’sandhed’ eller ’ægthed’, men sådan at forstå at jeg valgte at forblive trofast imod det øjeblik hvor digtet blev skrevet, det var vitterligt hvad der for igennem hovedet på mig dén formiddag, simpelthen, intet mindre, ikke andet. Den oprindelige række af associationer står uforstyrret af sin fremtid som et billardstød der ikke kan kaldes tilbage, og ligger nu som kegler der er væltede. Og hele bogen udgør et tværsnit af en periode på et par uger i juni 2007 … Det siger sig selv at en større mængde andre improdigte blev kasseret i processen, jeg holdt mig mere tilbage end Dan Turèll gjorde i Here Comes Your 19th Nervous Breakdown, så det er et par nedbarberede og temmelig kondenserede uger, men alligevel … Måske skulle jeg have givet den mere gas. Min samarbejdspartner, Michael Mørkholt, har ved flere lejligheder leget med idéen om at lave et netforum for ’hæmmede anarkister’ … Jeg har kun kunnet udtrykke min fulde forståelse for projektet … På den anden side har netop bloggen her siden 2008 fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf. navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD. Af en eller anden grund er jeg stadig tilbøjelig til at bilde mig selv ind at det er mere uforpligtende hvad man publicerer på nettet, end hvad man publicerer i bøger, selvom sandheden er at bloggen her er blevet set og til dels læst af langt flere end mine bøger er … Udledning? DETTE ER EN FORURENET Å, de døde fisk ligger på siden og stirrer mere monofokalt frem for sig end nogensinde før med øjne så blanke og alligevel matterede som et olympisk isstadion … Men pludselig rejser en ny og hidtil ukendt art sig af slammet … Bare vent!!!

At stryge tiden med hårene

Det bedste ved at lægge kabale, er at det ikke er arbejde

Bekæmpelse af borebiller

som led i bekæmpelsen af bureaukrati

udfylder vi i dag et forenklingsskema

vi stikker simpelthen fingrene langt ned

i tastaturet for at komme til bunds

vi ånder dybt ind for at mærke efter

og finde vores klasse af totemdyr

vi løfter tastaturet op med neglene

for at vise vi mener det

Ubestemt (road movie)

Knips knips knips (New York lodret)

Knips knips knips (New York vandret)