Biler 1-3

Jeg smed et skod i rendestenen
og en bilalarm gik igang.
Bilerne er nervøse i aften.

Engang i New York
mødte jeg et talende toilet.
Hello, how are you?
gentog det
flere gange.

Jeg kunne have spurgt
om det samme.

* * *

Bilerne bevæger sig rundt
jeg bevæger mig rundt.
Altså er jeg en bil
når jeg har det sådan.

En anden dag
så jeg en bil
der lignede
en cykel.

* * *

Idéen med en bil
ligger på dens overflade.
Det er kun chaufføren
som har en underbevidsthed.

Lyset rammer mig pludseligt.
Jeg som er født i harens år
må danse igen i forsøget
på at nå op til min overflade.

Observation

Klokken er 11.17, og en due nede i gården sidder på en gren i et træ og spiser rønnebær mens den skider ned i hovedet på en imaginær ræv (jeg tror faktisk det er et rødt plasticgevær, det ligger helt stille, men det ser nu alligevel lidt hidsigt ud). Det er tilmed en fucking skovdue! Hvad laver den her? Hvorfor er der så mange træer på Vesterbro? Frank?!?

Détrompe l'æil

Eller som den fulde titel lyder: Détrompe l'æil - Foret vierge. La jungle ou Hommage au Douanier Rousseau. Værk fra 1963 af Daniel Spoerri, set i Palais Tokyo's permanente samling af moderne kunst. Paris.

CLAIM IT BACK

Ørken, bare sådan

De mørkere partier af sandet omkring kamelerne er kamellorte - som muligvis er dromedarlorte og godt kunne minde en del om fårelorte. Jeg er blevet fårrådt!

På tur i pakken

Fri mig for flere
meningsløsheds-
undersøgelser.

Lad mig være det
jeg bliver

eller hesten
bliver til pest.

Anliggender

Du har engang befundet dig i rummet her. Med din krop. Det virkede mere forpligtende på den måde. Tiden var moden som en revnet figen eller en statue uden hoved.

Du var en gruppe af verber der ville efterlade et kæmpe hul i sproget ved dit fravær. Vi var så komplet arbitrære sammen, ligesom en hest i et køkken.

Vi havde en skattesag sammen. Men det var mest de andres problem. Vi var uskyldige som et substantiv. Hesten siger muh.

ALLAN ER AFTENSMAD

Jeg er Allan, jeg er kornet

jeg er kvæget, jeg er

køledisk og mælkevarer

jeg er yverste kirurgiske.

Jeg er alle pengene, jeg

løber rundt og er fuldt

finansieret uden lukkedage.

Lyset er tændt hele natten

og et ukendt antal pædagoger

vogter over mig.

ALLAN I ALLE RETNINGER

Jeg er Allan, jeg er stor

jeg har engang set en hvalros

med syv meter lange knurhår.

De var lange, og jeg var stor.

Og høj, hævet som et hvedebrød

der er et helt land

og en slags knogle indeni

på stor jorddybde.

ALLAN ER SUVERÆN

Engang stillede jeg syv køer op på et tag.

Så spurgte de Allan: Hvorfor gør du det?

Og Allan svarede: For at I skulle spørge Allan og finde svar.

Så spurgte de: Jamen, hvad er svaret så, Allan?

Og jeg sagde: Det ved jeg sgu da ikke, jeg er Allan!

NOK AND NYHEDER

langsomt glider du igennem mig

som en dansende flodhest, en tung fjer

katastrofens håndgribelige ømhed

Svinestigen

flæskeflet

trædenet

slingrehinde

skinkeglans

uopskåret

ubetrådt

optil

NU

Jeg må le en latter

NU

Jeg revner af grin
fordobler mig selv
en del af massen

Digtet og Gyngehøvdingen

Frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. Svend er ganske enkelt svimlende, det gamle lædersvin. Også de døde svenskere hænger uroligt på deres kødkroge. Måske er det et haiku-digt.

Horoskop

universets køer
gumler retsindigt
de går aldrig hjem

Godt pap 2

I forlængelse af stemningen som er slået an i det foregående indlæg, iler jeg med at bringe et af de måske mest hashede pladecovers nogen sinde, nemlig omslaget til det tredje album med den tyske halvfjerdsergruppe Guru Guru, Känguru (1972). Jeg vil ikke komme nærmere ind på musikken, der findes øjeblikke af en vis skønhed på dette album, fx de første 29 sekunder af nummeret Immer Lustig, men som helhed står det ikke mål med gruppens debut, UFO, fra 1970. Men coveret! Altså!

FØR

Det sidste var et tilfælde
af ikke nærmere forklaret
zebraopkast

Se!
Ålene parrer sig
i et særligt hav

Skitse og udførelse

Arbejdstegningen til en mammutskulptur af Andreas Schulenburg og Thomas Krogsbøl:



Det færdige resultat på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg 2001:


Foto: Jens Blendstrup. Også tak til Birgitte
Krogsbøll der gav mammutten neglelak
på tæerne (gennemsigtig med glans).

Bemærk taleboblerne der samtidig er stødtænder. En praktisk løsning. Vov! ... Muh! ...

Skriftbillede

Fra bagsiden af min første bog.