onsdag den 7. december 2011

Henvældelse

Du er en anden. Du er anden person. En tredje person vil forsyne os med et køn hver, så vi kan blive en hest i et køkken.

Hvis Europa var en hest, ville hun løbe og løbe. Og springe. Og gumle med våde, vidåbne øjne. Og gnubbe mulen kærligt mod min kind.

Så hvorfor er Europa ikke en hest? Jeg ved det ikke. Måske har hun for mange ben. Måske hænger hendes ører nedad, så hun lytter for meget til mulden og stenene. Især nu til jul.

Tautologi i praktisk anvendelse

Posthuset på Hovedbanen i går:
TK (nogenlunde høfligt): Hej, jeg skal bare have et frimærke til 8 kr.
Postdame (uden gnist af humor): Det bliver 8 kr.

tirsdag den 6. december 2011

Anliggender

Du har engang befundet dig i rummet her. Med din krop. Det virkede mere forpligtende på den måde. Tiden var moden som en revnet figen eller en statue uden hoved.

Du var en gruppe af verber der ville efterlade et kæmpe hul i sproget ved dit fravær. Vi var så komplet arbitrære sammen, ligesom en hest i et køkken.

Vi havde en skattesag sammen. Men det var mest de andres problem. Vi var uskyldige som et substantiv. Hesten siger muh.

mandag den 5. december 2011

Tiltale

Dine kommentarer er naturligvis meget interessante. Nu ved jeg at du har sagt sådan. Jeg blev klogere og kom videre / længere / over det / i gang / på banen.

Europa bryder sig ikke om fremtiden, det er ikke det folk vil høre om. Det er faktisk lidt nedladende at tale om fremtiden. Jeg vil ikke finde mig i den. Jeg skal jo videre.

Vi havde det godt. Lige før. Det var et beboeligt øjeblik, ikke sent eller tidligt, men omtrent til tiden.

søndag den 4. december 2011

Henvendelse

Kære, det glæder mig at vide at du også befinder dig i 15:17 lige nu.

Jeg har mikroprofiteret af dine oplysninger. Jeg har samlet støv på bestandigt mindre måder.

Det er som om bjergene vender ryggen til mig. Planeten er lukket i dag. Jeg må gå et andet sted hen for at finde nogle hurtigere produkter.

Oplæsning TORSDAG

Jeg deltager i Poesi på Staden, Operaen, Pusher Street, på torsdag, kl. 20.

fredag den 2. december 2011

Næææh ...

Bukdahl anmelder JEG ER FLUEN i Weekendavisen i dag. Godt. Desværre kan jeg ikke linke til den, det er kun for betalende læsere. Men citere lidt kan jeg vel. Underrubrikken lyder således: "Krigsbal. Thomas Krogsbøl spiller poetisk bandespil med sin pladesamling, det fyger med for syge finter." Og "Motherfuckerne i JEG ER FLUEN er underspillede, sidesteppende motherfuckere, der i al hast kratter siden distinkt til. Fluer på isen!" ... Fluer på isen? ... Nu ved jeg det, JEG ER BAMBI ... som voksen ... vokset inde i ovnen ... Sjovt nok er anmeldelsen nærmest en dobbeltanmeldelse, dels af bogen, dels af bloggen her ... Men hvad, jeg klager ikke ... "Pga. sit lige så krøllede som ligefremme poesi-attak kan Krogsbøl skrive digte om Gud og livets mening, der ikke bare fremstår rimeligt sære, men også sært rimelige, ..."

tirsdag den 29. november 2011

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes 96. månedsoplæsning i Mayhem, Ragnhildgade 1, torsdag d. 1. december, kl. 20.

PROGRAM:
Rune T. Kidde
Kåre Wangel
Arash Sharifzadeh Abdi
Frederikke Lindahl s. m. Rikke Mulvad Mortensen
Sternberg
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Fri entré, bar.

fredag den 25. november 2011

I aften

Det var den hersens RECEPTION for JEG ER FLUEN i MAYHEM i aften kl. 20-24+, Ragnhildgade 1, gården. Det er nemmest at komme ind ad sti fra hjørnet Haraldsgade/Ragnhildgade. Øl, vin, vand og musik. Liveindslag ved Claus Handberg på elhegn. DJ er Michael Mørkholt, samt moi.

tirsdag den 22. november 2011

DET VILDESTESTE IKKE NYE

Jeg rister lige en rune for det her: To musikere der læser bøger, besluttede sidste år at de ville bruge mindst et par måneder på "Finnegans Wake". Det var Andreas Führer og Anders Lauge Meldgaard, begge medlemmer af musikkollektivet Yoyooyoy. De har spillet sammen i bl.a. Slutspurt, og hver for sig har de optrådt under en lang række aliaser, Anders bl.a. som Supermelle og Frisk Frugt, Andreas som Kalle del Hey - og senest som sig selv på det fine album "Obligatorisk undervisning" ... Projektet mundede ud i et tre uger langt forløb på Stadens Museum For Kunst hvor "Finnegans Wake" blev gennemgået med et kapitel om dagen. Både som den skratterat-musik den selv er, og med musik til. Den blev læst op af forskellige digtere og spillet af forskellige musikere. Jeg gider ikke forklare op og ned ad stolper, men henviser til den her fotoreportage, og den podcast om projektet man finder der ... Selv sad jeg en lille halvandens times tid og læste kapitel fire op. Indimellem kom der folk ind på galleriet for at se 'udstillingen', mest turister tror jeg, og de blev mødt af et næsten tomt rum, dog udstyret med et par lange strenge der hang under loftet og udsendte en dronende lyd og nogle interferenser. Der var også noget med et par orgelpiber der fik luft fra en haveslange tilsluttet en kompressor ude bagved ... Og så sad der en mand ved et lille bord og læste op af den hersens uforståelige og tilsyneladende endeløse tekst ... Jeg var på en måde reduceret til udstillingsgenstand, en del af en installation ... Men det føltes befriende rygvendt ... Det var egentlig mest for min egen skyld at jeg sad og læste op, ja, og så for Anders' og Andreas' skyld. Og for den ene hårdnakkede tilskuer der blev hængende under hele seancen. Og for forestillingen om litteratur ... Men forestillingen om litteratur som forestilling fortonede sig faktisk lidt ... det var mest bare lyd ... en eftermiddag i floden ... ZZZuUuUMmmmmMMDRrRUUUmmmM ... Bladyughfoulmoecklenburgwhurawhorascortastrumpapornanennykocksapastipattappatupperstrippuckputtanach ... BrOuUUUUMMMmmmNNNHhhh ... Og også lidt et billede. Jeg havde imidlertid svært ved at se det eftersom jeg selv var en del af det ...

torsdag den 17. november 2011

I morgen FREDAG


udkommer min nye digtsamling JEG ER FLUEN på Kronstork. Omslag af Michael Mørkholt. 58 s., kr. 125 ... Det er jo altid lidt spændende, den slags ... hm ... Men det står fast at der bliver RECEPTION for bogen i MAYHEM, Ragnhildgade 1, gården, fredag d. 25. november, kl. 20 ... Der bliver et par musikindslag, men minimalt med oplæsning. Nu er det BOGEN, dette dejligt håndgribelige fænomen, det drejer sig om for mit og forlagets vedkommende. Den kan købes til en særligt fordelagtig åbningspris ... Musikindslagene varetages af Claus Handberg på elhegn og ... mere info følger ...

tirsdag den 15. november 2011

I morgen ONSDAG


Mere info her. Guitaristen Bibi Ahmed er blevet kaldt "Nordafrikas Jimi Hendrix". Egentlig ret fjollet med den slags sammenligninger, det er jo en noget andet kontekst, det her, men det giver alligevel en idé om at vi befinder os i den mindre polerede ende af Sahara Blues.

mandag den 14. november 2011

NOTE 1b til ”Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?”

ad 2. Fordi jeg kan tale? (forts.)) Apropos Burroughs har Jesper Elving sendt dette link til en (usigneret) tekst fra Internationale Situationiste nr. 8, 1963.

NOTE 1a til ”Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?”

ad 2. Fordi jeg kan tale? (forts.)) Sjovt nok vælger Burroughs så i sit forsøg på at genetablere en art helhedssyn at sprænge det hele endnu mere i luften med sine cut up-montager. Noget han så som et politisk attentat imod sproget og de bevidsthedsformer det tvinger os ind i. Ved normal brug, altså, åbenbart ... Han ville ændre tidens gang. I og med at handlingen i bogen, for der er en slags handling, det er en vigtig pointe, ikke er sekventiel. Det vil sige, den er klippet op i tid. Slutningen på en af romanens opklippede tråde (Routines som han kaldte dem, små prosafragmenter der beskriver et sted, en situation, nogle personer) kan fx stå på side 4. Men vi ved ikke det er slutningen på noget. Vi møder bare den her flom af løsrevne bidder der først efterhånden begynder at give mening som narration. Hele bogens handling er potentielt til stede samtidig på hver eneste side ... Dette gælder i øvrigt ikke kun Nova Express, men hele cut up-trilogien der også omfatter The Soft Machine (1961) og The Ticket That Exploded (1962). Faktisk er jeg tilbøjelig til at mene at The Soft Machine er hans bedste bog. De to næste bind i trilogien tilføjer egentlig ikke så meget nyt. Andet, selvfølgelig, end flere af hans groteske og indimellem ret morsomme påhit.