Filosofgangen P-hus (Odense)
Hampen Camping (Sønderjylland)
FladskærmsTV og kulturnat (reklamemail fra Klasselotteriet)
Totalforsvarsregion Fyn (hemmeligt)
Integrationscenter (over det hele, stort set)
Kondikage (helsebutik, Fisketorvet)
Sportslagkage (La Glace)
Brændende kærlighed, dybfrost til én person (færdigret, SPAR)
Venlighed, service, anholdelse (annonce for politiuddannelsen)
onsdag den 31. december 2008
mandag den 29. december 2008
søndag den 28. december 2008
ØVERSTE KIRURGISKE #50
Nummeret indeholder bidrag af:
Thomas Ahrensbøll Hansen, Jens Blendstrup, Jonas Bruun, Martin Budtz, Bob Hvid Green, TS Høeg, Elton Jorn, Stefan Kjerkegaard, Jesper B. Korndal, Thomas Krogsbøl, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Andreas Schulenburg, Sternberg, Niels Henrik Svarre Nielsen, Morten Søndergaard & Tomas Thøfner, Nikolaj Zeuthen.
Bestillinger modtages her: oeverstekirurgiske @ gmail.com
Kan også købes hos Arnold Busck på Købmagergade
onsdag den 24. december 2008
DIGT
til herlighed at hvile på fedtsten
i superintendering af behængt grantræ
uden forargelse at fodre fedtarme fugle
ideligt at sne hvor der ikke er hvidt
i superintendering af behængt grantræ
uden forargelse at fodre fedtarme fugle
ideligt at sne hvor der ikke er hvidt
tirsdag den 23. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (23. december)
Det var sgu da et underligt krybbespil!
Tror du det gjorde indtryk?
Det er ikke det jeg siger.
Nå, men siger du det så nu?
Tror du det gjorde indtryk?
Det er ikke det jeg siger.
Nå, men siger du det så nu?
Dokumentation
Farveblyant og tusch, 1996. En slags dokumentarisk gengivelse af en kulisse fra Roskilde Festival 96, udført af Christian Schmidt-Rasmussen og undertegnede. Kulissen var fritstående, så egentlig kan man diskutere om det var en kulisse eller en slags skulptur i 2,5 dimensioner.
mandag den 22. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (22. december)
Krybbespil:
Det var en tysk malarialæge.
Det er ikke en almindelig karrysild.
Han var et gammelt snapsedrikkende frontsvin.
Der er æbler og æg i.
Han skulle altid høre Ave Maria mens han drak.
Laksen er også god.
Han havde fremtrædende blodårer i panden.
Forleden var jeg til tandlæge.
Skål for Gudenåen i panden, sagde jeg til ham, skål for fanden!
Min undermund var lidt løsagtig.
Senere fik jeg job som dødsborydder.
Men hun skulle føde, tandlægen.
Der var jo et aftryk af de mennesker, der var døde.
Så fødte hun.
Det var en tysk malarialæge.
Det er ikke en almindelig karrysild.
Han var et gammelt snapsedrikkende frontsvin.
Der er æbler og æg i.
Han skulle altid høre Ave Maria mens han drak.
Laksen er også god.
Han havde fremtrædende blodårer i panden.
Forleden var jeg til tandlæge.
Skål for Gudenåen i panden, sagde jeg til ham, skål for fanden!
Min undermund var lidt løsagtig.
Senere fik jeg job som dødsborydder.
Men hun skulle føde, tandlægen.
Der var jo et aftryk af de mennesker, der var døde.
Så fødte hun.
søndag den 21. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (21. december)
Jeg er julen!
Jamen, jeg er en modkoblet kulturnisse, jeg vil gerne forholde mig kritisk.
Jeg er julen! Sagde jeg.
Bare et lille krybbespil så? ... Et lille bitte et?
Jamen, jeg er en modkoblet kulturnisse, jeg vil gerne forholde mig kritisk.
Jeg er julen! Sagde jeg.
Bare et lille krybbespil så? ... Et lille bitte et?
lørdag den 20. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (20. december)
Jeg har aldrig sagt vi skulle lave et krybbespil!
Hvorfor er det hele tiden dig der siger, hvad jeg skal gøre?
Fordi jeg hele tiden siger hvad du skal gøre!
Hvorfor siger du hele tiden hvad jeg skal gøre?
Jeg er julen, min søn, du kan intet stille op!
Hvorfor er det hele tiden dig der siger, hvad jeg skal gøre?
Fordi jeg hele tiden siger hvad du skal gøre!
Hvorfor siger du hele tiden hvad jeg skal gøre?
Jeg er julen, min søn, du kan intet stille op!
fredag den 19. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (19. december)
Nej, for resten, jeg gider ikke alligevel!
Hvad er der nu i vejen?
Jeg var ikke med til at beslutte det med krybbespillet.
Jeg troede du syntes det var en god idé?
Du hører aldrig efter hvad jeg siger.
Hvad er der nu i vejen?
Jeg var ikke med til at beslutte det med krybbespillet.
Jeg troede du syntes det var en god idé?
Du hører aldrig efter hvad jeg siger.
torsdag den 18. december 2008
TORSDAG
”Mor solgte babyer for fedtsugning”
”Gartneriansatte føder børn med små testikler”
Overskrifter fra dagens MetroXpress
”Gartneriansatte føder børn med små testikler”
Overskrifter fra dagens MetroXpress
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (18. december)
Jeg keder mig egentlig lidt ... Keder du dig ikke også?
Vi kunne da invitere elverpigerne over til noget krybbespil.
Okay, jeg bygger lige en hjemmebar!
Vi kunne da invitere elverpigerne over til noget krybbespil.
Okay, jeg bygger lige en hjemmebar!
onsdag den 17. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (17. december)
Der er lige udkommet en skidegod bog om smølfer, hvor der står at smølfer er farlige, fordi de er smølfer ...
Vil du gerne have den i julegave?
Sådan en hel bog?
Vil du gerne have den i julegave?
Sådan en hel bog?
tirsdag den 16. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (16. december)
Nu er du ikke én af de hersens perverse, vel? For så kan jeg godt sige dig ...
mandag den 15. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (15. december)
Det er snart jul. Vi må hellere få lavet nogle fletninger.
Jeg fletter, jeg fletter ... Se! Er det ikke pænt?
Nej. Det skal slet ikke se sådan ud. Hvad fanden tænker du på, mand?
Jeg tænker på sådan en slags dialog.
... ?
Jeg fletter, jeg fletter ... Se! Er det ikke pænt?
Nej. Det skal slet ikke se sådan ud. Hvad fanden tænker du på, mand?
Jeg tænker på sådan en slags dialog.
... ?
MANDAG
At blogge: Grafisk præsenteres indlæggene således at det nyeste altid ligger øverst. Man skal med andre ord læse noget bagfra som er skrevet forfra. Måske skulle jeg prøve at skrive bagfra. Begynde med slutningen ... AAARRRRGGGHHH!!!!
søndag den 14. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (14. december)
Bambis snude er så glansfuld og skinnende, som en slags levende lakrids. Og de øjne, altså ... synes du ikke?
At hvad?
Jeg tror ikke du kan lide Bambi! Du sidder hele tiden og udsender stråler, gør du, onde anti-Bambistråler.
Nej-nej, jeg sidder bare og tænker på én der hedder Rune. Det er sandt!
Det er sandt, det er snadt!!!
He-he, jeg stårler på dig ...
At hvad?
Jeg tror ikke du kan lide Bambi! Du sidder hele tiden og udsender stråler, gør du, onde anti-Bambistråler.
Nej-nej, jeg sidder bare og tænker på én der hedder Rune. Det er sandt!
Det er sandt, det er snadt!!!
He-he, jeg stårler på dig ...
lørdag den 13. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (13. december)
Jamen, jeg fik lige øje på nogle små pindsvin der stak hovederne frem under en busk.
... ?
De var så ullamindeligt søde ...
... ?
De var så ullamindeligt søde ...
fredag den 12. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (12. december)
Tør det åndssvage grin af dit fjæs, det er ikke noget at grine af.
... ?
... ?
FREDAG
I går var det fandens fødselsdag. Men at tro på djævlen er på en måde at skyde skylden på andre, så jeg ved ikke rigtig om man bør sige tillykke ... ”Hr. Dommer, jeg var ’som besat’, leasingaftaler var det eneste jeg kunne tænke på.” ... På den anden side kan ovennævnte synspunkt nemt virke overdrevent protestantisk. Og hvor ville underholdningsindustrien have været henne uden fanden? Så, what the hell, tillykke alligevel ...
torsdag den 11. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (11. december)
Det er især ALTING jeg bliver VRED OVER!!!! SATANS PIS!!!
onsdag den 10. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (10. december)
Du kan heller ikke fordrage de tre bukkebruse, de vil være enormt gode til at være døde!
Grr ...
Dem og Nøkken, de kan godt pakke sammen og glemme det!
Skarntyde? Galnebær? Fluesvamp? Lavine? Grød?
Grr ...
Dem og Nøkken, de kan godt pakke sammen og glemme det!
Skarntyde? Galnebær? Fluesvamp? Lavine? Grød?
tirsdag den 9. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (9. december)
Du skal udtrykke din tilslutning til det synspunkt at jorden er flad. Det kan man se at den er!
Øh ... !
Nå ja, den er i hvert fald mere flad end hvad folk i almindelighed tror. Det synes du også.
Ja, helt sikkert. Det virker lidt sådan. Man ville da ikke kunne gå til Ølstykke hvis ikke der var en smule fladt.
Øh ... !
Nå ja, den er i hvert fald mere flad end hvad folk i almindelighed tror. Det synes du også.
Ja, helt sikkert. Det virker lidt sådan. Man ville da ikke kunne gå til Ølstykke hvis ikke der var en smule fladt.
mandag den 8. december 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 27
Jeg har fundet mit nye hjem i poesien. En slags hverdag. Lidt besværlig, men ikke umulig ... Forholdene her er både mere indviklede og mere primitive end jeg er vant til fra min egen planet ... Der har vi fx usynlige vindmøller og gratis telepati i stedet for telefoni ... MEN HVAD ER NU DET? ... Mens jeg sad og tænkte over tingene, vendte jeg ryggen til baby. Og da jeg kigger på den igen, er den svulmet op til dobbelt størrelse ... Den er ved at miste sin form ... Jeg kan simpelthen ikke se hvad det skal forestille ... Hm, jeg bliver nødt til at gå ud i poesien og finde ØVERSTE KIRURGISKE. På den ene side er deres forbindelse til lægevidenskaben nok af en temmelig tvivlsom karakter. På den anden side kan de måske hjælpe. Men hvor er de nu?
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (8. december)
Du skal tage denne spraydåse og lave en stor, grim graffiti på pandekagehuset, hvor heksen bor. Vi kan ikke lide hende, hun har vorter på næsen.
Grr ... !
Du skal sige at du ikke kan lide hende, prøv at lyde mere overbevist.
Jeg kan ikke udstå hende, hun siger mig ikke rigtig noget. Hun spiser små børn og bruger margarine i pandekagerne.
Grr ... !
Du skal sige at du ikke kan lide hende, prøv at lyde mere overbevist.
Jeg kan ikke udstå hende, hun siger mig ikke rigtig noget. Hun spiser små børn og bruger margarine i pandekagerne.
søndag den 7. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (7. december)
Jeg vil have at du bekræfter vores had til, og sværger på at ville udslette, vores irriterende fætre, smølferne, de hæslige små blå gnomer som ikke har nogen kønsorganer!
Grr ... !
Du skal sige at du ikke kan lide dem, jeg siger at du skal lyde indædt.
Jeg hader smølfer, jeg kan ikke lide dem. Jeg har lyst til at udslette dem, man kunne nemt undvære dem!
Grr ... !
Du skal sige at du ikke kan lide dem, jeg siger at du skal lyde indædt.
Jeg hader smølfer, jeg kan ikke lide dem. Jeg har lyst til at udslette dem, man kunne nemt undvære dem!
lørdag den 6. december 2008
fredag den 5. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (5. december)
Jeg vil have at du putter en mellemstor kogle op i hvert af dine næsebor!
Hvorfor skal jeg putte en mellemstor kogle op i hvert af mine næsebor?
Fordi jeg siger du skal putte en mellemstor kogle op i hvert af dine næsebor.
Hvorfor siger du at jeg skal putte en mellemstor kogle op i hvert af mine næsebor?
Jeg har lyst til at du putter de mellemstore kogler op i dine næsebor, en i hvert!
Hvorfor skal jeg putte en mellemstor kogle op i hvert af mine næsebor?
Fordi jeg siger du skal putte en mellemstor kogle op i hvert af dine næsebor.
Hvorfor siger du at jeg skal putte en mellemstor kogle op i hvert af mine næsebor?
Jeg har lyst til at du putter de mellemstore kogler op i dine næsebor, en i hvert!
torsdag den 4. december 2008
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (4. december)
Jeg vil have at du sætter dig på måsen i det mudderhul i skovbunden!
Hvorfor skal jeg sætte mig på måsen i det mudderhul i skovbunden?
Fordi jeg siger du skal sætte dig på måsen i det mudderhul i skovbunden.
Hvorfor siger du at jeg skal sætte mig på måsen i det mudderhul i skovbunden?
Jeg har lyst til at du sætter dig på måsen i et mudderhul i skovbunden!
Hvorfor skal jeg sætte mig på måsen i det mudderhul i skovbunden?
Fordi jeg siger du skal sætte dig på måsen i det mudderhul i skovbunden.
Hvorfor siger du at jeg skal sætte mig på måsen i det mudderhul i skovbunden?
Jeg har lyst til at du sætter dig på måsen i et mudderhul i skovbunden!
onsdag den 3. december 2008
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 5
Læg mærke til at jeg nu har produceret ikke mindre 8 indlæg om Lautréamont, og ikke én gang har jeg nævnt det bekendte citat om mødet mellem et paraplystativ og en symaskine på et dissektionsbord, og om sammenstødet på sætningsplan mellem ellers uforenelige og adskilte elementer, som netop er så afgørende for den surrealistiske æstetik, der ganske vist ikke opfattede sig selv som en æstetik, men anså sig selv for at være noget langt mere alvorligt og verdensomspændende. Men hvorfor så alle de mænd med fuglehoved? ... Faktisk kunne der godt have været lidt flere sammenstød af ellers uforenelige elementer i 1. sang af Maldoror. Det er i høj grad det der savnes. Til gengæld får vi mulighed for at iagttage Lautréamont’s afsæt i det morads af godtkøbsfiktion hvorfra han stiger op. Han letter simpelthen for øjnene af os, selve bevægelsen er indkapslet i teksten, som en sprællende mammut i en ravklump ... Det kan bestemt ikke udelukkes at teksten er begyndt i en slags parodisk hensigt, så skoledrenget pueril (og på en måde rørende) som den er. Men den bevæger sig meget hurtigt ud over parodiens begrænsning og får sit eget liv (parodiens begrænsning er netop at dens eksistens er tæt bundet til dét som den parodierer). Skolekomediens tempo bliver så voldsomt opskruet at der må ske noget i hver eneste sætning. Skolekomedien ophøjes til DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMAN, og kondensationen, selve det greb, synes at være nøglen til et vedvarende, ekstatisk orgie i totalskadende sammenstødspoesi. I hvert fald indtil evt. tømmermænd en dag indfinder sig, eller tuberkulosen får bugt med én ...
(forts.)
(forts.)
EXTRA
Inden Den sidste hal kl. 20 kan man jo lige nå forbi Cafe Mødestedet, Njalsgade 80 (KUA), Kl. 17, gratis entré. Her er der oplæsning ved:
Lars-Emil Woetmann
Peter-Clement Woetmann
Sternberg
Thomas Krogsbøl
Jeg lover ikke at læse det samme op begge steder. Amar (hvor det også er).
Lars-Emil Woetmann
Peter-Clement Woetmann
Sternberg
Thomas Krogsbøl
Jeg lover ikke at læse det samme op begge steder. Amar (hvor det også er).
SENESTE NYT
TIL ALLE der vil i Den sidste hal: Arrangementet kommer IKKE til at foregå i hallen denne gang, men i forhuset, Enghavevej 82, hvor der er en stor café på tredie sal med radiatorer! Ingen kommer til at fryse. Hvad siger I så?
Forhuset, en af de næstsidste bygninger
Forhuset, en af de næstsidste bygninger
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (3. december)
Jeg vil have at du drikker af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i!
Hvorfor skal jeg drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i?
Fordi jeg siger du skal drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i.
Hvorfor siger du jeg skal drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i?
Jeg har lyst til at du drikker af dette kildevæld med den pæonfarvede pullimut i!
Hvorfor skal jeg drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i?
Fordi jeg siger du skal drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i.
Hvorfor siger du jeg skal drikke af et kildevæld med den pæonfarvede pullimut i?
Jeg har lyst til at du drikker af dette kildevæld med den pæonfarvede pullimut i!
tirsdag den 2. december 2008
DEN SIDSTE HAL
ØVERSTE KIRURGISKES 72. MÅNEDSOPLÆSNING
Det er nu på torsdag d. 4. december, kl. 20, gratis entré, Enghavevej 82 (gården). Program:
Lars Skinnebach
Lars Bukdahl
Alexander Carnera
Arash Sharifzadeh Abdi
Thomas Krogsbøl
Jesper Korndal m. Kasper Schulz
Jens Blendstrup & Frodegruppen 40
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (2. december)
Jeg vil have at du gnaver i denne nedfaldne gren fra et grantræ!
Hvorfor skal jeg gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ?
Fordi jeg siger du skal gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ.
Hvorfor siger du jeg skal gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ?
Jeg har lyst til at du gnaver i en nedfalden gren fra et grantræ!
Hvorfor skal jeg gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ?
Fordi jeg siger du skal gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ.
Hvorfor siger du jeg skal gnave i denne nedfaldne gren fra et grantræ?
Jeg har lyst til at du gnaver i en nedfalden gren fra et grantræ!
mandag den 1. december 2008
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 4
Men hvor kommer pelikanmanden fra? Han dukker bare lige pludselig op, og det samme gør alle de andre mærkværdige skabninger, der befolker siderne i denne bog. De falder ned fra himlen, træder ud af en klippehule eller pludselig frem fra et buskads, hvor de i mellemtiden har holdt sig skjult. Vi er på Nordpolen, i Sahara, ved Seinen, alt som det nu passer fortælleren. Vi behøver ingen forklaringer. For dette er EN KONDENSERET FØLJETONROMAN! Personerne og deres motiver er til en vis grad blevet trivialiserede, og deres overnaturlige evner, eller i hvert fald ret overdrevne egenskaber, og deres generelle ensidighed, opfattes som den selvfølgeligste ting i verden. Deus ex machina er ikke en afsluttende effekt som i det antikke drama (hvor en gud kunne hejses ned på scenen ved hjælp af en machina), det er tekstens norm. Dette er hvad jeg søger at indkredse med disse luftige småskriverier. Det er som om at det er kondenseringen i sig selv, der er det interessante. DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMAN er romanen som en slags digtsamling. Og det siger sig selv, at teksten gør en dyd ud af at være så komplet usandsynlig som muligt, skamløst spilfægteri er hvad det er. Alt imens fortælleren pendulerer frem og tilbage imellem storhedsvanvid med tilhørende almagtsfantasier og total selvudslettelse i udpræget fornedrelse. EN UNIVERSEL, POTENTIELT EVIGTVARENDE FØLJETON. Og altså på en måde også potentielt pinlig, eftersom teksten ikke frygter det banale og trivialiserede.
(forts.)
(forts.)
DE MODKOBLEDE KULTURNISSER Trancemix (1. december)
Jeg vil have at du spiser dette døde egern!
Hvorfor skal jeg spise dette døde egern?
Fordi jeg siger du skal spise dette døde egern.
Hvorfor siger du jeg skal spise dette døde egern?
Jeg har lyst til at du spiser et dødt egern!
Hvorfor skal jeg spise dette døde egern?
Fordi jeg siger du skal spise dette døde egern.
Hvorfor siger du jeg skal spise dette døde egern?
Jeg har lyst til at du spiser et dødt egern!
søndag den 30. november 2008
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 3a
Med det næste citat bevæger vi os fra det decideret skrøbelige til det mere spilfuldt yderlige. Her må forfatteren have siddet med et ornitologisk opslagsværk i hånden da han har skullet fremmane en skikkelse, velkendt såvel fra surrealismen som fra egyptologien, en mand med fuglehoved. DETTE ER MÅSKE SURREALISMENS ALLER-ALLERFØRSTE MAND MED FUGLEHOVED!!!:
”Men hvad var det dog for en legemlig substans, jeg bevægede mig hen imod? Jeg vidste at pelikanfamilien omfatter fire forskellige slægter: sulen, pelikanen, skarven, fregatfuglen. Den grålige form der viste sig for mit blik var ikke en sule. Den plastiske blok jeg fik øje på var ikke en fregatfugl. Den krystalliserede krop jeg iagttog var ikke en skarv. Nu så jeg ham der var berøvet et kugleformet hoved! I min erindrings folder havde jeg en uklar fornemmelse af at have mødt ham i en eller anden glohed eller iskold egn; jeg havde før bemærket dette aflange næb, bredt, konvekst, buet, med et markeret fremspring, der var negleformet, opsvulmet og meget kroget i spidsen; disse takkede, lige kanter; denne underkæbe hvis grene var adskilt helt ud til spidsen; dette mellemrum der var udfyldt af en hindeagtig hud; denne store kæbepose, gul og sækkeformet, der fyldte hele brystet og som kunne udvides i betragtelig grad; og disse meget smalle, langstrakte næsebor, næsten usynlige, der sad i en basal fure! Hvis dette levende væsen, med et ukompliceret lungeåndedræt, med kroppen dækket af hår, havde været en hel figur lige til fodsålerne, og ikke blot til skuldrene, da ville det ikke have været svært for mig at genkende ham: en yderst enkel sag, som I snart skal få at se. Men lige nu vil jeg undlade det; for at føre et klart bevis, måtte jeg have fat i en af disse fugle på mit arbejdsbord, selv om den skulle være udstoppet. Men jeg er ikke rig nok til at skaffe mig en. Ved skridt for skridt at følge min tidligere hypotese, ville jeg straks have bestemt hans sande natur og fundet en plads inden for naturhistoriens rammer til ham, hvis ædelhed jeg beundrede i hans unormale kropsstilling.” (5. sang, 2. afsnit, stadig i Lars Bonnevies oversættelse)
Man mærker tydeligt fortællerens omhu for sin skabning. Det ligner næsten kærlighed. Som andre folk kan have det med deres hunde eller undulater. Bemærk også de afsluttende, nørdede forsiringer, hvor der koketteres med rollen som omhyggelig videnskabsmand.
(forts.)
”Men hvad var det dog for en legemlig substans, jeg bevægede mig hen imod? Jeg vidste at pelikanfamilien omfatter fire forskellige slægter: sulen, pelikanen, skarven, fregatfuglen. Den grålige form der viste sig for mit blik var ikke en sule. Den plastiske blok jeg fik øje på var ikke en fregatfugl. Den krystalliserede krop jeg iagttog var ikke en skarv. Nu så jeg ham der var berøvet et kugleformet hoved! I min erindrings folder havde jeg en uklar fornemmelse af at have mødt ham i en eller anden glohed eller iskold egn; jeg havde før bemærket dette aflange næb, bredt, konvekst, buet, med et markeret fremspring, der var negleformet, opsvulmet og meget kroget i spidsen; disse takkede, lige kanter; denne underkæbe hvis grene var adskilt helt ud til spidsen; dette mellemrum der var udfyldt af en hindeagtig hud; denne store kæbepose, gul og sækkeformet, der fyldte hele brystet og som kunne udvides i betragtelig grad; og disse meget smalle, langstrakte næsebor, næsten usynlige, der sad i en basal fure! Hvis dette levende væsen, med et ukompliceret lungeåndedræt, med kroppen dækket af hår, havde været en hel figur lige til fodsålerne, og ikke blot til skuldrene, da ville det ikke have været svært for mig at genkende ham: en yderst enkel sag, som I snart skal få at se. Men lige nu vil jeg undlade det; for at føre et klart bevis, måtte jeg have fat i en af disse fugle på mit arbejdsbord, selv om den skulle være udstoppet. Men jeg er ikke rig nok til at skaffe mig en. Ved skridt for skridt at følge min tidligere hypotese, ville jeg straks have bestemt hans sande natur og fundet en plads inden for naturhistoriens rammer til ham, hvis ædelhed jeg beundrede i hans unormale kropsstilling.” (5. sang, 2. afsnit, stadig i Lars Bonnevies oversættelse)
Man mærker tydeligt fortællerens omhu for sin skabning. Det ligner næsten kærlighed. Som andre folk kan have det med deres hunde eller undulater. Bemærk også de afsluttende, nørdede forsiringer, hvor der koketteres med rollen som omhyggelig videnskabsmand.
(forts.)
lørdag den 29. november 2008
MENNESKECHAMPION
Munden taler med Hjertet
Hjernen taler med Kroppen
Munden taler med Hjernen
Hjertet taler med Kroppen
Hjernen taler med Hjertet
Kroppen taler med Munden
Bagefter mødes de alle igen, men nu omvendt, sådan at alle får tre samtaler på hjemmebane og tre på udebane. Kun to af dem går videre til sidst.
Hjernen taler med Kroppen
Munden taler med Hjernen
Hjertet taler med Kroppen
Hjernen taler med Hjertet
Kroppen taler med Munden
Bagefter mødes de alle igen, men nu omvendt, sådan at alle får tre samtaler på hjemmebane og tre på udebane. Kun to af dem går videre til sidst.
fredag den 28. november 2008
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 3
Nu må tiden vist være inde til at bringe et par tilfældigt plukkede citater for at give dem der ikke har læst Lautréamont, en chance for at følge med i hvad jeg snakker om. Og for at eksemplificere forskellen på 1. sang og resten af Maldorors sange:
”Jeg har hele mit liv set menneskene, med smalle skuldre, uden at undtage en eneste, udføre tåbelige og talrige handlinger, afstumpe deres artsfæller og fordærve sjælene med alle midler. Motiverne til deres handlinger kalder de: ære. Da jeg så disse skuespil, ville jeg le som de andre; men denne besynderlige imitation var umulig. Jeg tog en lommekniv hvis blad havde en skarp æg, og skar igennem mit kød der hvor læberne mødes. Et øjeblik troede jeg at have nået mit mål. I et spejl kiggede jeg på denne mund der var sønderskåret i kraft af min egen vilje! Det var en fejltagelse! Blodet der flød i strømme fra de to sår hindrede mig i øvrigt i at se om det virkelig var de andres smil. Men, efter nogle øjeblikkes sammenligning så jeg nok at mit smil ikke lignede menneskenes, altså at jeg ikke lo.”
Fra 5. afsnit af 1. sang. Citatet indrammer på udmærket vis tre af de ting jeg har nævnt:
1) Det er et eksempel på den tungere, ’gotiske’ stil i 1. sang.
2) Det demonstrerer tekstens påtrængende kropslighed.
3) Det er en mistænkeligt skinger latter der lader sig høre. Faktisk er der ikke meget at le af.
(forts.)
”Jeg har hele mit liv set menneskene, med smalle skuldre, uden at undtage en eneste, udføre tåbelige og talrige handlinger, afstumpe deres artsfæller og fordærve sjælene med alle midler. Motiverne til deres handlinger kalder de: ære. Da jeg så disse skuespil, ville jeg le som de andre; men denne besynderlige imitation var umulig. Jeg tog en lommekniv hvis blad havde en skarp æg, og skar igennem mit kød der hvor læberne mødes. Et øjeblik troede jeg at have nået mit mål. I et spejl kiggede jeg på denne mund der var sønderskåret i kraft af min egen vilje! Det var en fejltagelse! Blodet der flød i strømme fra de to sår hindrede mig i øvrigt i at se om det virkelig var de andres smil. Men, efter nogle øjeblikkes sammenligning så jeg nok at mit smil ikke lignede menneskenes, altså at jeg ikke lo.”
Fra 5. afsnit af 1. sang. Citatet indrammer på udmærket vis tre af de ting jeg har nævnt:
1) Det er et eksempel på den tungere, ’gotiske’ stil i 1. sang.
2) Det demonstrerer tekstens påtrængende kropslighed.
3) Det er en mistænkeligt skinger latter der lader sig høre. Faktisk er der ikke meget at le af.
(forts.)
torsdag den 27. november 2008
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 2a
NOTE: Jeg havde selvfølgelig læst Burroughs’ Naked Lunch og alle de tegneserier af Robert Crumb jeg kunne finde, inden jeg kastede mig over Maldorors sange, men jeg havde på en eller anden måde fået vredet mig uden om at erkende den påtrængende kropslige karakter af begges værker. Typisk nok var min yndligsserie af Crumb Fritz the Cat, et klart umodent valg, for her var det kropslige netop altid pakket ind i Fritz’ omskrivende forfører-lingo. Jeg fokuserede simpelthen på andre aspekter. Stofferne fx. Det var ikke gået op for mig at der ligefrem kunne være tale om en særlig åndsform (lavkulturel, ’primitiv’ kropslighed + intellektualisme). Jeg så bort fra vulgariteterne hos Burroughs og Crumb, de var ligesom bare at regne på linie med når en af mine venner, som ellers var nogle fede fyre, kom til at sige en plathed, hvad der jo af og til kunne hænde ... Det er også muligt jeg kan have opfattet vulgariteterne som metaforer for det kapitalistiske samfunds råddenskab el.lign. Sådan som de faktisk anvendes i Broby-Johansens Blod. Jeg husker det ikke længere så nøje ...
DEN KONDENSEREDE FØLJETONROMANS ÆSTETIK 2
Lautréamont: Jeg er åbenbart ved at tilslutte mig geledderne af halvlumre, småforelskede biografister. Hvorfor nu ham? Fordi jeg har lyst. Jeg læste første gang Maldorors sange da den udkom i 1986 i Lars Bonnevies oversættelse. Jeg var endnu temmelig modtagelig på det tidspunkt (for ikke at sige ømskindet), og bogen eksploderede ret rungende inde i mit hoved. De mange ulækre enkeltheder berørte mig dybt; vi har at gøre med en fortæller der end ikke viger tilbage fra at fantasere om at trykke enorme, næsten universelle bumser ud. Det var en form for kropslig primitivisme der var ny for mig - i litterær sammenhæng, vel at mærke. Jeg var fascineret, men også angst. At læse ham var som at have en hemmelig last ... Senere skulle jeg igen støde på denne blanding af lav, 'primitiv' kropslighed og intellektualisme (for ikke at sige skoledrenge-agtighed, eller logisk-nørdethed) i meget forskellige og overraskende former: Man kunne fx. nævne Lawrence Sterne’s Tristram Shandy, Joyce’s Ulysses og Højholts Auricula. I øvrigt alle tre bøger der også holdes flydende ved hjælp af humor, noget der heller ikke er fremmed for Lautréamont, omend hans latter lyder gnæggende og til tider en anelse skinger ... ”Gnægge: le stødvist på en skadefro og fordækt måde”, Nudansk ordbog ...
(forts.)
(forts.)
onsdag den 26. november 2008
Nye periodiskheder
Jeg har to af de lidt længere prosadigte med i det nye nummer af Hvedekorn. De udgør på en måde en fortsættelse til de 5 små film om poesi som blev trykt i Hvedekorn nr. 4/2007. Se mere her: hvedekorn.dk
Og fra pålidelig kilde tæt placeret i forhold til centrale medlemmer af Øverste Kirurgiske erfarer jeg, at jubilæumsnummeret, nr. 50, omsider skulle være ved at nærme sig et trykkeri af en art. Simpelthen årets mandelgaveidé. Det indeholder bidrag af: Thomas Ahrensbøll Hansen, Jens Blendstrup, Jonas Bruun, Martin Budtz, Bob Hvid Green, TS Høeg, Elton Jorn, Stefan Kjerkegaard, Jesper B. Korndal, Thomas Krogsbøl, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Andreas Schulenburg, Sternberg, Niels Henrik Svarre Nielsen, Morten Søndergaard & Tomas Thøfner, Nikolaj Zeuthen. Sammen med ØK 50 udkommer særtryk nr. 13+14: Mad og poesi (poesi og mad) v. Andreas Schulenburg og Eigils fantasiverden af Nikolaj Zeuthen. Den lange forsinkelse af nummeret skyldes både tekniske og psykologiske fejl. Bestillinger modtages her: oeverstekirurgiske @ gmail.com
tirsdag den 25. november 2008
Meddelelse fra Peter-Clement Woetmann
Yo! Jeg optræder sammen med min bror, Lars-Emil (Brødrene Woetmann af Danmark) og bandet Camilla i domkirken nu på fredag d. 28 nov. kl 21:30. Det er Brødrene Woetmann af Danmark og Camilla, det er litteraturens skattekiste, det er os der citerer stjernerne og os selv og det er Camilla der skaber klange og flader af lyd og rytmiske strukturerererere som ikke bare sniger sig ind under huden men som roligt skramlende mønstre af sprog, musik og andre lyde danner en fortolkning af alt det besværlige. En kirkelig installation af raslende stilhed og litterært blæs. Stemmerne fra de blå pull-overs, fra høje mænd med madpakke og sporvognsbillet, fra det demokratiserede åndsliv, fra upersonlighedens fugtige papfigurer. Det bevæger sig farende langsomt opad for at slukkes. Når det kan være stille, kan det også larme. Det er ikke kun lyde og ord, selvom det er lyde og ord. Jeg siger kom kom! Det er *Vor Frue Kirke*, det er *Nørregade 8*, det er ord, det er lyd, det er kl *21:30 *og man kan komme og gå, men helst blive til lydene bliver og bliver og bliver. Jeg ønsker alt godt og Yo Yo!
Herlighed
Peter-Clement
Herlighed
Peter-Clement
DEN SIDSTE HAL
Torsdag d. 4. december bliver sidste omgang i denne sæson. Så holder vi pause indtil marts, hvor der forhåbentlig er blevet lidt varmere i hallen. Men december først: Der har vi bl.a. Lars Skinnebach på programmet. Her ses han til Borgens efterårsreception hvor han fik årets Michael Strunge-pris overrakt. Han har navneskilt på, så I kan selv tjekke om det nu virkelig er ham (det var i øvrigt navneskilte som dette der af TS Høeg i en tekst i ØK engang blev kaldt 'erkendelsesbrikker').
mandag den 24. november 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 26
Jeg går og finder mange ting og sager når jeg strejfer omkring heroppe på poesiens tag ... Til at pynte op med hjemme i bræddehytten fandt jeg et par basunengle i gips (marmorstatuerne var for tunge) ... Det lunede ... Inde på et loftskammer nedenunder opdagede jeg et særligt energifyldt vakuum. Det var lidt uhyggeligt men også tankevækkende ... Sådan i stil med elektronisk musik fra 90’erne ... Der er nogle andre, lidt ældre typer af tomrum længere nede ad loftsgangen, men de fungerer ikke så godt som de nyere modeller. Det er stadig nemt at få øje på meget tydelige omrids eller skygger af figurer og genstande inde i de gamle tomrum: Absinthdrikkersker, sønderskudte banegårde, Jesus, hvad som helst ... Men soluret, regnmåleren og fuglebadet har gjort det hyggeligere ude i forgården, mellem hytten og mine palisadeværker ... Måske skulle jeg plante en hæk i stedet for, det ville se pænere ud ... Når bare negerkvinderne derude vil respektere den ...
STATEMENT (vistnok)
Poesi drejer sig om at udforske de muligheder der ligger i sproget. Kan man gøre sådan her? Eller sådan her? Og hvad skal det sige at man ’kan’ det? Jeg kan ikke adskille poesiens form fra dens indhold, det er mig komplet umuligt at sige hvor det ene holder op og det andet begynder. Navnlig i alt hvad jeg selv skriver – som yderligere har den særhed ved sig at jeg heller ikke kan sige hvor jeg selv begynder og noget andet holder op. Hvor meget af det jeg skriver, har jeg selv ’fundet på’? (Som om jeg selv havde bagt eller kogt ordene helt fra grunden af.) Hvor meget af det er fælles sprogligt vraggods der flyder rundt i kulturen? Denne mangel på klar adskillelse udgør på en måde poesiens fundament, dens berettigelse. Og et løfte for fremtiden. For hvis vi taler på en anden måde, så taler vi måske også om noget andet? Eller vi flytter os i det mindste et par centimeter i den ene eller den anden retning. Man kan også gå den her vej rundt om et problem. Ordene kan under alle omstændigheder aldrig holde op med at betyde noget, uanset hvor ihærdigt man prøver at tømme dem.
søndag den 23. november 2008
DEN GRIMME VÆLLING
Der var engang et skræppeblad, og inde under skræppebladet lå en vand på æg, og en dag kom alle de små vællinger ud af væggene – det vil sige, en af vællingerne var nu ret stor i det, og så var den helt orange hvad der så ret mærkeligt ud. Den store vand lod som ingenting, men en dag blev det for meget for den og for de andre små vællinger. De blev trætte af den røvirriterende fede grimme perkervælling og mobbede den, indtil det pludselig gik op for dem at den grimme vælling i virkeligheden var en smuk abrikosmos. Den var bare faldet ned i reden fra træet ovenover. Der var også et hul i skræppebladet hvor den måtte være faldet igennem. Og det er en and historie.
Først kan jeg ikke finde teksten her, da jeg kommer i tanke om den. Så googler jeg den fordi jeg kan huske den lå på poesi.dk engang. Men ikke længere, for jeg finder den ikke. Men jeg opdager at nogle såkaldte satirikere på DR i 2005 har lavet et program om H.C. Andersen med den samme titel ... Hrrrumph! ... Jeg skrev teksten i 1999 eller 2000. Den står trykt i et nummer af Dansklærerforeningens blad fra dengang ... Den kom på tale igen da jeg deltog i Borgens antologi, Det er ganske vist, fra 2005. En række ’yngre’ forfattere blev inviteret til at gendigte et udvalg af Andersens eventyr. Den grimme vælling var dog for kort til det formål, så det endte i stedet med at jeg skrev Tante Heroin (en slags radikaliseret udgave af Tante Tandpine) ... Hvad jeg også fandt da jeg googlede Den grimme vælling, var en anmeldelse af selveste Rune Lykkeberg i Information, 3. marts 2001. Han havde været en tur på Lab: "Efter oplæsninger fra Christian Yde Frostholm og Nina Søs Vinter sluttede den erfarne kirurg Thomas Krogsbøll seancen. Først fortalte han eventyret om den grimme vælling, der blev til en smuk abrikosmos. En herre bagved mig bemærkede højlydt, at ordet kosmos sørme indgår i abrikosmos. Og så tilføjede han, at det jo mindede om Højholt. Til sidst brillerede Krogsbøl på dansk i en duet med Nils Ivar Larsen på litauisk. De reciterede uundværlige vendinger fra en muligvis fiktiv dansk-litauisk parlør. Blandt andre blev den altid vigtige: »Havregrød er godt når man har en lang køretur foran sig« oversat præcist og under stor jubel" ... Han har stavet mit navn forkert et sted og rigtigt et andet? Og faktisk lød sætningen om havregrød således: ”Havregrød gør godt når man har en lang knallerttur foran sig”. Men skidt nu med det. Jeg kan godt tilgive ham. Herren der sad bag ved Rune Lykkeberg og kom med bemærkningen om abrikosmos, vil jeg umiddelbart skyde til at være Niels Henrik Svarre Nielsen, ØK’s bekendte skyggebiograf. Det kunne ligne ham at sige sådan noget ... Men alt dette er fortid, suk, jeg bliver nødt til at hitte på noget nyt:
DEN GRIMME KÆLLING
Der var engang en frisørsalon og en døgnkiosk og et pizzeria og et supermarked og en kinagrill på et lille butikstorv med et halvtag der ragede ud over facaden og lignede et ret stort skræppeblad. Inde under halvtaget var der en gravid dame som altid sad på en bænk og drak elefantøller. Så en dag fødte hun sekslinger. De lignede alle sammen hinanden undtagen én. Hun var en bønnestage og helt grøn i hovedet og med sådan nogle underlige spidse ører. Som de andre sekslinger voksede til, blev de irriterede fordi hun var så grim, og derfor slog de hende tit med deres baseballbats og brændte hende med cigaretter, indtil det en dag gik op for dem at hun slet ikke var en kælling, men derimod et superflot rumvæsen som var faldet ud af en ufo, der havde holdt parkeret oppe på halvtaget. Da marsmændene fik øje på hende igen, syntes de bare at hun var for lækker og blev helt vildt glade, ja, nærmest lidt overstadige.
Først kan jeg ikke finde teksten her, da jeg kommer i tanke om den. Så googler jeg den fordi jeg kan huske den lå på poesi.dk engang. Men ikke længere, for jeg finder den ikke. Men jeg opdager at nogle såkaldte satirikere på DR i 2005 har lavet et program om H.C. Andersen med den samme titel ... Hrrrumph! ... Jeg skrev teksten i 1999 eller 2000. Den står trykt i et nummer af Dansklærerforeningens blad fra dengang ... Den kom på tale igen da jeg deltog i Borgens antologi, Det er ganske vist, fra 2005. En række ’yngre’ forfattere blev inviteret til at gendigte et udvalg af Andersens eventyr. Den grimme vælling var dog for kort til det formål, så det endte i stedet med at jeg skrev Tante Heroin (en slags radikaliseret udgave af Tante Tandpine) ... Hvad jeg også fandt da jeg googlede Den grimme vælling, var en anmeldelse af selveste Rune Lykkeberg i Information, 3. marts 2001. Han havde været en tur på Lab: "Efter oplæsninger fra Christian Yde Frostholm og Nina Søs Vinter sluttede den erfarne kirurg Thomas Krogsbøll seancen. Først fortalte han eventyret om den grimme vælling, der blev til en smuk abrikosmos. En herre bagved mig bemærkede højlydt, at ordet kosmos sørme indgår i abrikosmos. Og så tilføjede han, at det jo mindede om Højholt. Til sidst brillerede Krogsbøl på dansk i en duet med Nils Ivar Larsen på litauisk. De reciterede uundværlige vendinger fra en muligvis fiktiv dansk-litauisk parlør. Blandt andre blev den altid vigtige: »Havregrød er godt når man har en lang køretur foran sig« oversat præcist og under stor jubel" ... Han har stavet mit navn forkert et sted og rigtigt et andet? Og faktisk lød sætningen om havregrød således: ”Havregrød gør godt når man har en lang knallerttur foran sig”. Men skidt nu med det. Jeg kan godt tilgive ham. Herren der sad bag ved Rune Lykkeberg og kom med bemærkningen om abrikosmos, vil jeg umiddelbart skyde til at være Niels Henrik Svarre Nielsen, ØK’s bekendte skyggebiograf. Det kunne ligne ham at sige sådan noget ... Men alt dette er fortid, suk, jeg bliver nødt til at hitte på noget nyt:
DEN GRIMME KÆLLING
Der var engang en frisørsalon og en døgnkiosk og et pizzeria og et supermarked og en kinagrill på et lille butikstorv med et halvtag der ragede ud over facaden og lignede et ret stort skræppeblad. Inde under halvtaget var der en gravid dame som altid sad på en bænk og drak elefantøller. Så en dag fødte hun sekslinger. De lignede alle sammen hinanden undtagen én. Hun var en bønnestage og helt grøn i hovedet og med sådan nogle underlige spidse ører. Som de andre sekslinger voksede til, blev de irriterede fordi hun var så grim, og derfor slog de hende tit med deres baseballbats og brændte hende med cigaretter, indtil det en dag gik op for dem at hun slet ikke var en kælling, men derimod et superflot rumvæsen som var faldet ud af en ufo, der havde holdt parkeret oppe på halvtaget. Da marsmændene fik øje på hende igen, syntes de bare at hun var for lækker og blev helt vildt glade, ja, nærmest lidt overstadige.
lørdag den 22. november 2008
fredag den 21. november 2008
(Åh nej) MERE LYSBILLEDSHOW
Der er masser af flotte fyrtårne på Hebriderne. Her er vi på Isle of Skye, hvor To the Lighthouse foregår. Virginia Woolf har nok været forbi Neist Point, som dette sted hedder, og måske spottet et par spækhuggere eller delfiner i munter leg. I baggrunden anes de mystiske, tågeindhyllede Yderste Hebrider, hvor man på øen Lewis finder den piktiske stensætning ved Callanish, som er på størrelse med Stonehenge og tydeligt demonstrerer et tilsvarende niveau af astronomisk viden. Hvad helvede foregik der her i stenalderen?
torsdag den 20. november 2008
Skitse og udførelse
Arbejdstegningen til en mammutskulptur af Andreas Schulenburg og Thomas Krogsbøl:
Det færdige resultat på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg 2001:
Foto: Jens Blendstrup. Også tak til Birgitte
Krogsbøll der gav mammutten neglelak
på tæerne (gennemsigtig med glans).
Bemærk taleboblerne der samtidig er stødtænder. En praktisk løsning. Vov! ... Muh! ...
Det færdige resultat på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg 2001:
Foto: Jens Blendstrup. Også tak til Birgitte
Krogsbøll der gav mammutten neglelak
på tæerne (gennemsigtig med glans).
Bemærk taleboblerne der samtidig er stødtænder. En praktisk løsning. Vov! ... Muh! ...
Den kondenserede føljetonromans æstetik 1
Comte de Lautréamont der med halvtreds års forsinkelse blev en surrealistisk darling i 1920’erne, virker umiddelbart som en mystisk komet faldet ned fra verdensrummet og landet i en komplet uforstående samtid. Men det er muligt at spore en slags afsæt for Maldorors Sange i 1800-tallets øvrige litteratur. Man ved at forfatteren, som man ellers ikke ved meget om, læste Baudelaire. Men det er ikke dét der er interessant i denne sammenhæng, føljetonromanens sammenhæng. Det interessante er for det første hans pseudonym, Comte de Lautréamont. Dette navn må Isidore Ducasse, som hans dåbsnavn lød, have fundet i gyserromanen Latréaumont af Eugène Sue, forfatteren til en lang række temmelig lange og ret kulørte føljetonromaner, hvoraf den mest kendte er Paris’ Mysterier. Disse romaner er fulde af gyselige hændelser, drabelige dueller, forræderisk konspiration, forbryderisk hensigt, natlige vandringer på kirkegårde og i labyrintiske kloakker, ulykkelig kærlighed, skamløse horer, men også pludseligt inspirerede heltegerninger, uskyldsrene unge hjerter etc. Masser af alt det gode som vi elsker. Eller elsker at hade. Sue’s figur, Latréaumont, er en anløben ridder og landevejsrøver på Ludvig d. 14.’s tid. Og Lautréamonts helt, Maldoror, er bestemt ikke mindre skummel. Dette er for så vidt alt sammen velkendt for enhver der har læst Maldorors Sange ... Nu må jeg hellere komme til ’for det andet’ ... Det er for det andet også interessant, at man fornemmer et skift i slutningen af den lange 1. sang. Fra og med starten på anden sang sættes tempoet i vejret, tekstens billeddannende og ophedede fantasi-automatisme kommer i omdrejninger. Der bliver trådt på speederen nu, hvilket skulle fremgå af nedenstående
’handlingsreferat’ af 2. sang. 1. sang virker simpelthen en smule konventionel og tung i forhold til de resterende 5 sange. Men interessant i forhold til føljetonromanen er den 1. sangs sortromantiske præg. Vores hovedperson befinder sig her på kirkegårde og bjergtoppe, ved oceanets bred (som sat i scene af Caspar David Friedrich – eller nok nærmere en væsentligt dårligere maler end Friedrich), på dødslejet (han overlever, bare rolig), om natten, i besyngelse af ondskaben. Grundlæggende fremstår 1. sang som en serie løsrevne tableauer fra gotiske gyserromaner, genrebilleder af skrækromantiske højdepunkter. Men netop kun højdepunkterne, befriet fra alle utroværdige handlingsforløb og irriterende, bedrevidende helte og heltinder. Det minder om den perverses vedholdende og tvangsmæssigt gentagne fantasiscenarier ... Comte de Lautréamont er en kulørt skikkelse fra føljetonromanernes verden, det er herfra han sætter af, og hans helt, Maldoror, er ærkeskurken, drevet af intens, metafysisk ondskab og had til menneskeheden. Helt igennem tegneserieagtigt. Alligevel er dette stor litteratur!
(forts.)
’handlingsreferat’ af 2. sang. 1. sang virker simpelthen en smule konventionel og tung i forhold til de resterende 5 sange. Men interessant i forhold til føljetonromanen er den 1. sangs sortromantiske præg. Vores hovedperson befinder sig her på kirkegårde og bjergtoppe, ved oceanets bred (som sat i scene af Caspar David Friedrich – eller nok nærmere en væsentligt dårligere maler end Friedrich), på dødslejet (han overlever, bare rolig), om natten, i besyngelse af ondskaben. Grundlæggende fremstår 1. sang som en serie løsrevne tableauer fra gotiske gyserromaner, genrebilleder af skrækromantiske højdepunkter. Men netop kun højdepunkterne, befriet fra alle utroværdige handlingsforløb og irriterende, bedrevidende helte og heltinder. Det minder om den perverses vedholdende og tvangsmæssigt gentagne fantasiscenarier ... Comte de Lautréamont er en kulørt skikkelse fra føljetonromanernes verden, det er herfra han sætter af, og hans helt, Maldoror, er ærkeskurken, drevet af intens, metafysisk ondskab og had til menneskeheden. Helt igennem tegneserieagtigt. Alligevel er dette stor litteratur!
(forts.)
tirsdag den 18. november 2008
”For ikke at blive genkendt, havde ærkeenglen taget form af en taskekrabbe, der var på størrelse med en lama.”
Comte de Lautréamont, Maldorors Sange (1868), Nansensgade Antikvariat 1986. På dansk ved Lars Bonnevie.
Kortfattet handlingsreferat af 2. sang (i serien Hvad står der egentlig?)
1. Fortællerens indledning: Menneskeheden har ikke ret til at beklage sig. Man må være glad for sin plads i helvede.
2. Lynet slår ned i fortælleren, idet gud ikke ønsker denne bog skal blive skrevet.
3. Maldoror savner Lohengrin. Han elsker ham så højt at Lohengrin gerne må rive et af hans øjne ud.
4. Maldoror, der netop har spottet gud (igen), græder for et lille forældreløst barns skyld.
5. Et møde med en ti-årig prostitueret.
6. Maldoror forskrækker en otteårig dreng i Tuilerihaven.
7. En smuk, sovende hermafrodit.
8. Gud sidder på en trone af ekskrementer og spiser forrådnede menneskekroppe.
9. Besyngelse af lusen.
10. Lovprisning af matematikken.
11. En kamp med en engel. Maldoror vinder.
12. Barndomserindringer om hæslige mareridt og ubehagelig morgenbøn.
13. Et skibbrud. De druknendes kamp. Maldoror skyder dem der kommer for tæt på land, med sit jagtgevær. En flok hajer dukker op og ordner resten, men bliver selv offer for en endnu større (hun)haj. Maldoror springer i vandet og har samleje med den sejrende haj.
14. En kamp mellem gud og Maldoror om samvittigheden. Maldoror har nu taget skikkelse af en kæmpeblæksprutte. Kampen ender uafgjort. Maldoror residerer i en utilgængelig klippehule på en bjergside, i hånden holder han samvittighedens kranie, som han gnaver af.
Teksten skifter bestandigt mellem 1. og 3. person. Fortælleren og Maldoror glider flere steder sammen på en lidt uigennemsigtig måde. Vi har tydeligvis at gøre med en ophedet fantasis produkter.
HAVEN I SLOTH 4
Jeg husker også København, denne pudsige, lille by bygget på unge sumpe. Det første jeg gjorde da jeg ankom, var at købe Gammel Strand. Snart efter købte jeg også Grønningen, Gl. Kongevej og Østergade. Jeg byggede hotel på Gl. Kongevej. Så blev jeg træt af at købe. Så solgte jeg. Men jeg beholdt Gammel Strand. Først boede jeg i nr. 1, hvor jeg udvidede kælderen for at få plads til min samling af Jeff Koons-skulpturer, disse morsomme og ekstremt kostbare parodier på Franklin Mint. Så boede jeg i nr. 3, hvor jeg konstruerede en krypt under huset til min arvetante der dog nægtede at dø på trods af den smagfulde indretning. Så boede jeg i nr. 5, hvor jeg lagde rør ned til Helvede; jeg førte rørene gennem hjerterne på alle de mennesker der boede til leje i kælderen. De glemmer mig aldrig. Under nr. 7 fandt jeg spor af fortidens mammutjægere der også måtte have gennemstrejfet disse tågevædede egne, så fjernt fra Sibiriens rene, klare kulde, afskåret fra at nyde de særprægede glæder som i Olenjok og Sjigansk tilbydes af skindklædte og talgduftende kvinder, hvis sprog minder om finsk. Til sidst blev jeg træt af de stinkende, tandløse kællinger der stod nede på gaden og solgte fisk fra uhumske boder, jeg mindes endnu deres opspærrede, råbende munde og påtrængende, kødfulde arme. Jeg flyttede tilbage til Sloth.
Et typisk Franklin Mint-produkt
Et typisk Franklin Mint-produkt
mandag den 17. november 2008
DIGT
jeg ser ud over havet
havet kigger tilbage på mig
jeg er flere meter høj
inden månen når at forstyrre
havet kigger tilbage på mig
jeg er flere meter høj
inden månen når at forstyrre
søndag den 16. november 2008
lørdag den 15. november 2008
HAVEN I SLOTH 3
Altid når jeg spiser middag hos den russiske fyrstinde i lejligheden på Ile St. Louis, må jeg genkalde mig de mange minder fra tiden i Sloth. Også dér spiste vi altid disse fiskeæg anrettede på fløjlsbløde pandekager med en klat syrlig creme og en dusk ungpigeagtigt nervøs dild på toppen. Aften efter aften overgik M. Philipe-Theodòr sig selv i køkkenet. Vi fik små oddertunger omviklet med nori-tang, store, brune rensdyrøjne i gelé, krabbekløer i grusom hajfinne-puré, righoldige farskreationer der forestillede berømte drager, spækkede med valnødder, trøfler og krydderier fra markedet i Tobruk, stadigt ulmende flamberede søstjerner med strimler af sælspæk, gravede rågeæg, fed gåselever kun lige akkurat dyppet i kogende, saltet vand, med vodka-syltede kvæder og mange flasker Moët & Chandon til, sprængte halse fra den ellers uspiselige tapir, indbagte pandanyrer med sesamolie og Sechuan-peber, fyrige karryretter der havde kogt i månedsvis og sushi der var så frisk at vi måtte afklæde os tøjet og indtage den i det romerske bassin, ved hvis kant vi plejede at nyde aftensmaden i de lune sommernætter, mens Mælkevejen funklede over os som himmelsk sperm. Åh ja, og den selvsamme russiske fyrstinde var den, der første gang præsenterede mig for den rødhårede, georgiske guvernante som senere skulle åbenbare for mig hvad hun i tyve år havde holdt skjult for en intetanende omverden. Åh, hun var vulkansk, så hed, nætter igennem piskede jeg hende med min flammende pik. Hvilken affære! Hvor katastrofalt da hun pådrog sig et anfald af den ejendommelige og raffinerede afrikanske kønssygdom Usgus Molle og gik alt for tidligt bort, så uretfærdigt straffet på det punkt der gjorde hende allersmukkest. Vanvittig af sorg blødte jeg tusind roser på hendes grav, og altid siden når jeg opholder mig i Paris om efteråret, genfinder jeg mig selv på melankolsk vandring under det faldende efterårsløv på Père Lachaise-kirkegården, hvor hun ligger begravet. Aldrig genså hun i live sit elskede Tiflis med de mange, snævre gyder, som på så sørgelig vis var blevet overtaget af den ækle og pøbelagtige bolsjevisme.
fredag den 14. november 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 25
Det er slut med aborrer ovre i svømmepølen. Måske skulle jeg ikke have stillet resterne frem til negerkvinderne udenfor, maden kan gå hen og blive sparsom ... Hm, gad vide om man kan spise guldfisk? De er pænt store ... Og hurtige, det er svært at ramme dem med det træben jeg bruger som kølle ... Det må have ligget heroppe på taget af poesien fra dengang ØVERSTE KIRURGISKE holdt til på kvisten, de udførte velsagtens også amputationer ... Guldfiskene er en gave fra familien Gyldenkål, oplyses det på en lille bronze-plakette ved svømmepølens kant ... Men babyen trives virkelig, lige før læste den hele telefonbogen på 17 minutter ...
(Jeg har ikke bragt ret meget om Hebriderne endnu) DEN SNÆVRE PORT
Det minder meget om Falklandsøerne.
Yderligere profant
De tre billeder af månen længere nede på siden er på en måde også billeder af min tilstand, da jeg tog billederne. Det var den aften jeg læste op hos Undervand i cykelkælderen ved Ørestad Station ... Eller nærmere råbte op på en vanvittig aften der sluttede med pogodans i betonkælderen, dejligt at den slags ting stadig sker ind imellem ... Jeg tog billederne af månen, mens jeg stod og tissede oppe på parkeringspladsen i fortsættelse af en anselig mængde økologisk øl. Måske et ihærdigt, men lidt patetisk forsøg på at gøre Ørestad til Plørestad og få den til at synke tilbage ned i Amagers Fælleds mudder, som den er opstået af ... Nå, men dér stod jeg, med mit lille, fikse Panasonic i den ene hånd og noget andet i den anden hånd. Et civiliseret alternativ til at hyle mod månen ... Det er fuldmåne igen i aften ...
torsdag den 13. november 2008
Premiere
Torsdag, den 13/11, kl. 20-21, er der på Sternbergs.dk reception for filmen Radikale mænd i et længst eksploderet kvarter. Ny oplæsningsvideo med Sternberg af Suvi Andrea Helminen ... Jeg kan desværre ikke selv ’komme’, fordi jeg skal i KB-hallen med sønnike og høre Slipknot, Children of Bodom og Machine Head. Kæmpe lastvognstog er på vej fra Ruhrdistriktet med syv meter brede, massive guitarer, og Slipknot har fået nye masker! Giv den gas, drenge! ... Hold kæft, jeg får sgu da ikke lavet en bønne i dag, jeg sidder bare her og forærer det hele væk, hele butikken, kom bare nærmere, stjæl alting, det er gratis.
HAVEN I SLOTH 2
Jeg levede en tid lang på en søjleprydet veranda. I uger og år besad jeg den mest vidunderlige krop med en pande af marmor, ører af alabast, hår af silke, tænder af elfenben, øjne af jade, horn og smaragd, kinder af fløde, hage og kindben af spinkle vagtelknogler, en hals af mahogni, en lever af hemmelig rubin, en pik af ild, lunger af betroet asbest, skuldre og arme af cedertræ, bryster af damaskeslærred med indvævede safrantråde, et hjerte som jordens kogende kerne, et røvhul fint duftende af krydret latakiatobak med en antydning af noget kaukasisk, ben af norsk tin udvundet af dværge i dybe fjeldgruber, knæskaller fra Fabergé, hæle og fødder fra værfterne i Alexandria, Genova og Sebastopol, negle fra Antwerpen og Brügges glaspustere, en hjerne af sjældne, japanske fisk, hænder med leopardens smidighed, rejens bevægelighed og den gribekraft som karakteriserer den sovende flagermus, og næsebor med fordybninger fulde af særlig tomhed fra selve verdensrummet. Det var dejligt. Jeg var en anden dengang. Jeg husker endnu disse dage og måneder i Sloth.
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 24
Jeg må have blundet lidt ... Selv om jeg stadig føler mig træt ... Men se nu der! ... Babyen smiler, det er første gang ... Den har også fået tænder allerede ... Det er kraftig kost, jeg har givet den ... Jeg føler en stor ro i mit nye liv, der er noget indlysende ved situationen, disse lemmer af marcipan er på en måde meget overbevisende ... Nogle gange synes jeg babyen ligner en fisk, andre gange mere en fugl eller en okapi ... Dens ribben er som et klaviatur af elfenben og lidt mørkere ibenholt, dens øjne er et land med tusind forskellige søer, dens små, fede tæer som mærkværdige kaktusplanter i Mexicos ørken ...
onsdag den 12. november 2008
HAVEN I SLOTH
Dovenskabens have er et sted der uddeler sig selv til dem der ikke vil. I dovenskabens have har man rolige, ligesom tænkende hænder, kvindernes bryster er fyldte med ekstra lunger så de kan trække vejret dybt og langsomt. I dovenskabens have er søvnen så opiumstung at man kan udvinde sjælden kobolt, lækkert guld og behagelige diamanter i dens underjordiske gangsystemer. I dovenskabens have er der paladser hvor man endnu ikke har indlagt rindende vand eller toiletter med skyl, karperne i de ubevægelige voldgrave er meget fede, hvilket er et held, for så er de nemme at fange; der er ikke uoverkommelig anstrengelse forbundet med det. Jeg behøver vel knap nok tilføje at man ikke frygter døden i dovenskabens have, man kender den som sin fætter. Indbyggernes mod er stort, men desværre uanvendeligt. Det er svært at gøre dem interesserede i noget.
tirsdag den 11. november 2008
ALLE LÆSERE AF DENNE BLOG HAR VUNDET $31.000.000
Mine damer, det er mig en særlig og udsøgt fornøjelse at henvende mig til så begunstigede og smukke rentenydersker, mine herrer, jeg taler gerne til så fremragende, potente og futuristisk udseende landliggere. Kære millionlæsere, jeres øjenvipper er af guld, jeres nye tænder vil blive udført i uforgængelig diamant, jeres hår vil kunne blive bøjet i en hvilken som helst retning. I bliver så rige at I aldrig får cancer i endetarmen eller andre upassende steder. I vidste det ikke, men en fjern slægtning til jer alle er død i Stenløse. Jeg har tidligere forsøgt at meddele jer disse både triste og glade nyheder, men har ingen svar fået. Entrepenøren Simon La Krøx-Jürgensen, som i sin tid stod i spidsen for opførelsen af både Stenløse-dæmningen og Ølstykke-højbanen, er gået bort for nu at spænde en bue over himlen andetsteds i andre kuplede, højtbeliggende og højtbelagte egne af det forunderligt værende. Åh! Han efterlader sig - han siger det selv udtrykkeligt og med umisforståelig vægt i sit testamente – han efterlader sig $31.000.000 til hver af denne blogs læsere, eftersom han i levende live helst aldrig læste andet. ”Med sætninger som disse,” udtalte han ofte med malmfuldt klingende røst, ”vil man kunne bygge en bro til Måløv eller huse der ligner bjerge på månen. Deres elasticitet og spændvidde gør dem endog særdeles velegnede til byggematerialer og ansporer sin læser til enhver form for spekulation.” Hr. Krøx-Jürgensen, hvis beskedenhed forbød ham at anvende sin titel af baron i hovedparten af sine korrespondancer, havde så stor tillid til denne blogs gavnlige indflydelse på sine læsere, at han uden tøven, og barnløs, testamenterede det hele til jer, lækre læsere. Alt hvad I behøver at gøre, er at sende samtlige kontooplysninger til indehaveren af denne blog, som herefter vil sørge for det fornødne.
Underskrevet, i flere vidners nærværelse
ALAN MORGAN, advokat
Underskrevet, i flere vidners nærværelse
ALAN MORGAN, advokat
TIRSDAG
Fimrehårene på hestens mule er forbundne med andre dele af dyrets krop. Leverhåret er kortere end mange af de andre. Jeg ved ikke hvad man skal lægge i det, men det er måske en lille anelse gulligt. Jeg ser syner. Jeg ser lever.
lørdag den 8. november 2008
LØRDAG
Hestenes hæslighed, fx. de gule tænder, tarmene, den mekaniske hoppen omkring, skal være dem tilladt. Det er okay.
fredag den 7. november 2008
FREDAG (forts.)
Altså: Hestenes hestethed er strafbar ... Men det er straf nok i sig selv at være hest ...
FREDAG (forts.)
Men det er et spørgsmål hvilken status hestene kan tilskrives, eftersom de pr. konvention regnes for at have et stærkere tilhørsforhold til deres art, end hvad der er normalt for mennesker ... Så måske skal bøderne udskrives til hesteracen og ikke til den enkelte hest?
FREDAG
En formel løsning på problemet kunne være at de beredne politibetjente udskrev en bøde til hesten hver gang den defækerer på offentlig vej ... Det er jo ikke betjentene der defækerer ...
torsdag den 6. november 2008
DEN SIDSTE HAL
Husk det er i aften disse bænkerækker skal tages i brug. Se program længere nede på siden. Og tag rigeligt tøj på.
TORSDAG
Hm, jeg har faktisk grund til at mistænke at det beredne politi IKKE fjerner hestepærer efter sig ... (se tidligere indlæg: http://thomaskrogsboel.blogspot.com/2008/10/onsdag.html) ... Jeg bygger mistanken på de hestepærer, der nu en hel uge har ligget på Bryggebroen, som vist på billedet nedenunder.
Her er hestepærerne udsplattede, men da jeg kørte over broen tordag morgen i sidste uge (uden kamera), var de endnu ret friske og kugleformede ... Og politistalden ligger på Artillerivej, altså på Islands Brygge-siden af broen. Det er meget nærliggende at antage at det beredne politi, for at komme til min gade på Vesterbro, har passeret Bryggebroen. Og selvom der faktisk ligger en rideskole ved Ballonparken på Brygge-siden, er det ikke nærliggende at antage at de lader eleverne, i hovedsagen småpiger, ride den vej hvor de vil støde på mest trafik, når nu hele Amager Fælled er disponibel til deres anden side. Alt sammen peger i retning af at det er politihestenes efterladenskaber man finder på Bryggebroen. Jeg siger det bare.
Her er hestepærerne udsplattede, men da jeg kørte over broen tordag morgen i sidste uge (uden kamera), var de endnu ret friske og kugleformede ... Og politistalden ligger på Artillerivej, altså på Islands Brygge-siden af broen. Det er meget nærliggende at antage at det beredne politi, for at komme til min gade på Vesterbro, har passeret Bryggebroen. Og selvom der faktisk ligger en rideskole ved Ballonparken på Brygge-siden, er det ikke nærliggende at antage at de lader eleverne, i hovedsagen småpiger, ride den vej hvor de vil støde på mest trafik, når nu hele Amager Fælled er disponibel til deres anden side. Alt sammen peger i retning af at det er politihestenes efterladenskaber man finder på Bryggebroen. Jeg siger det bare.
onsdag den 5. november 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 23
... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...
... ... ”Nå, sådan!” ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...
..., ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... (AAARRRGGGHHH)
... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ..., ... ... ... ...
... ... ... ... ... ... (stilhed) ... ... ... ... ...
... ... ... ... ... ... ... ....
... ... ”Nå, sådan!” ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...
..., ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... (AAARRRGGGHHH)
... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ..., ... ... ... ...
... ... ... ... ... ... (stilhed) ... ... ... ... ...
... ... ... ... ... ... ... ....
tirsdag den 4. november 2008
NYE SAMMENBRÆNDINGER
Digtformen giver mig mulighed for at tale om flere ting på én gang. Det lineære og informative sprog man normalt forventes at anvende i arbejdssammenhænge og i enhver situation der er den mindste smule formel, eller bare når man slet og ret er høflig, føles let belastende, af og til endda kvalmende, når nu ens hjerne ikke er indrettet på den måde, men fungerer ved hjælp af en samling speedede neuroner der uafladeligt hopper rundt fra sted til sted i en grå gelémasse, som i øvrigt ikke frembyder de store visuelle forskelle, men virker som en ensfarvet, tredimensional flade ... Bevares, man kan tage sig sammen, koncentrere sig, og det er man også til en vis grad nødt til at gøre for at skrive et digt, men koncentrerer man sig for meget, risikerer resultatet at blive kedeligt. Hvis min kontrol over processen medfører at jeg aldrig selv bliver overrasket, mystificeret, provokeret etc., har jeg svært ved at bevare motivationen ... Man må udvise tillid til sin egen ikke-bevidsthed, simpelthen uddelegere noget af arbejdet til den grå gelémasse, stole på grå gelé, sætte sig på grå gelé som på en stol, så at sige mobilisere den grå gelé til arbejdsmarkedet, få det til at skvulpe i den mens man selv slapper lidt af ... Problemet bliver nu at holde op i tide, eftersom automatskrift også er kedeligt ...
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 22
... (her) ... (lige før) ... (der var noget på en eller anden måde) ... (shh) ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...
... ... ..., ... ... ... ... ... ...
... ...
... ... ... ... ... ... ... ...
... ... ..., ”... ... ... ... ... ... ... ...”
”... ... ... ... ...!”
... ... ... ... ... ... ....
... ... ..., ... ... ... ... ... ...
... ...
... ... ... ... ... ... ... ...
... ... ..., ”... ... ... ... ... ... ... ...”
”... ... ... ... ...!”
... ... ... ... ... ... ....
Digt til en mur der er blevet malet
jeg ser gult foran mig i et kraftigt felt
en genskåren flade der forgjort omvæltes
og ret voldsomt sutter syrlige drops
temmelig gestaltet med uklart oktantal
vældigt hilsende på okkult svaleurt
enorm æggeblomme der sovser okulart
og spreder sig fuldt i rare mælkebøtter
emanerer mur en vovet pulseren nok
en genskåren flade der forgjort omvæltes
og ret voldsomt sutter syrlige drops
temmelig gestaltet med uklart oktantal
vældigt hilsende på okkult svaleurt
enorm æggeblomme der sovser okulart
og spreder sig fuldt i rare mælkebøtter
emanerer mur en vovet pulseren nok
mandag den 3. november 2008
DEN SIDSTE HAL
Det er på torsdag d. 6. november, kl. 20, Enghavevej 82, ind i gården, til DEN SIDSTE HAL.
Program:
Bo hr Hansen & Nils Lassen
Lars Husum
Thomas Krogsbøl
Bent Otto Hansen
Sternberg
Arash Sharifzadeh Abdi
KKK (Jesper Korndal, die Keith, Katinka My Jones)
Frank Langmack
Der kan være en ekstra surprise på vej
MANDAG
Hm, det lader til at jeg er ved at skrive en føljetonroman ... Som hedder Alternativ grundforskning ... Det var dog et ualmindelig lamt navn til en roman! ... Selv en føljetonroman! ... Oprindelig var tanken blot at Alternativ grundforskning skulle afløse New Age som en etikette for alskens mikrokunst om bevidsthedens grænseegne og græsgange i øvrigt ... Men sådan gik det ikke, hvilket har tvunget mig til at rydde lidt op i mine etiketter (”Stier gennem læse/kigge-området”), og NU skulle det så være nemmere at kalde hele føljetonen frem på én gang ... Kom så, lille føljeton ... Kom så med dig, din køter! ... Jeg vil godt understrege _____________ at den er vældigt god og gavnlig, og at den beviseligt har hjulpet 78% af sine læsere til en bedre tilværelse. Jeg lyver ikke.
søndag den 2. november 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 21
Puha, det må godt nok have været en ekstra-multipille jeg tog ... Bliver jeg mon nogen sinde mig selv igen? ... Og hvad skal det egentlig sige? At være sig selv? Er det ikke ret ligegyldigt? Så vigtig er jeg heller ikke ... Jeg er ligesom bare her nu ... Eller noget er her nu ... Og der foreligger en opgave, nemlig at være noget for andre ... Øh ... Altså, jeg er ikke sådan lige akkurat mig som jeg plejer at være ... Tror jeg nok, i det omfang jeg overhovedet kan stole på min hukommelse ... Hm, jeg må hellere rydde lidt op, der flyder med fiskeben og skæl over det hele ... Det ser rodet ud selvom nogle af skællene er flotte og ligesom changerer i lyset som sær sne ...
fredag den 31. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 20
Jeg fandt nogle krabber og aborrer henne i svømmepølen ... Babyen sov gudskelov stadig da jeg vendte tilbage og tændte bål ... Måske burde jeg konstruere en slags rygsæk, så jeg kan tage den med ud på mine ekspeditioner. Den bliver nok ked af det hvis den vågner og opdager at den er alene ... Den? Jeg ved altså ikke rigtig hvilket køn den har. Det ligner ikke noget jeg har set før ... Men det gør ikke poesien mindre spændende hvis den skulle vise sig at være trekønnet ... Hm, negerkvinderne er vist ved at vågne derude ... PSS ... PSS ... Ja, de er på benene igen ... Nu vågner baby også, så er der serveret ... Jeg må hellere fjerne benene fra aborren ...
onsdag den 29. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 19
Hm, gad vide hvad de hajæg indeholdt? Babyen vokser ret hurtigt, synes jeg ... Jeg er ikke sikker på om jeg tør gå ud og lede efter mere mad ... Negerkvinderne har tilsyneladende slået lejr ude foran mine palisader. De har holdt mig vågen hele natten med deres trommen og brummen og brølen ... Der blev også kastet med snapsflasker og væltet nogle cykler ... Det sidste var vist ikke med vilje ... Men alligevel ... De ligger og sover den ud nu, så jeg kan nok vove mig frem ... Jeg har ligeledes grund til at antage at de har lavet graffiti på mine palisader ... PSSS ... PSSS ... Fra spraydåser og negerkvinde-tissemænd ... Hele natten ... PSSS ... Men det piner mig mest at jeg ikke rigtig ved hvad det er de vil ...
ONSDAG
Mit net har været nede i to døgn hvilket har forhindret mig i at udsprede disse subatomare meddelelser lidt hurtigere ... I mellemtiden er der sket det at der lige er kommet to beredne politibetjente ned igennem min gade ... De var helt enormt synlige, jeg kunne se dem vildt godt ... Hm, gad vide om de samler hestepærerne op efter sig? ... De sagde også til nogle stiladsarbejdere at de skulle rydde ordentligt op efter sig, så de kunne lære det.
mandag den 27. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 18
Jeg troede jeg vidste hvad det vil sige at være træt, puha ... Lige før, da jeg ledte efter noget spiseligt til babyen, overraskede jeg en af franskmændene under et samleje med en kæmpestor, hvid haj. Enderne på hans skødefrakke flød oven på vandet imens, og det lignede faktisk finner ganske godt ... (der er svømmepøl nu oppe på taget. ØVERSTE KIRURGISKE bor ikke længere på kvisten, der er meget lækrere nu) ... Jeg har fodret babyen med de nu befrugtede hajæg, det kunne den godt lide, den ligefrem strittede med overskægget ... Det er rart at være noget for andre, og det endda et mindre behåret noget end dét der kom ned ad trappen før ... Måske er poesien alligevel en slags social begivenhed, og ikke bare en spinkel mulighed for mini-udveksling mellem højt fungerende individer inden for autismespektret? ... Men der er ikke så meget tid til erkendelser længere, heller ikke egern ... Jeg har haft held til at konstruere en ble af nogle manuskripter der lå og flød ... Jeg tror taget er det bedste sted at opføre en hytte ... Der kan gå lang tid inden der dukker et rumskib op og giver mig et lift hjem ... Hm, måske bliver jeg også nødt til at opføre et palisadeværk rundt om hytten ... Selvom jeg ikke mener poesien giver anledning til stor frygt, som våbentype betragtet er den overvejende defensiv ... Men alligevel ...
søndag den 26. oktober 2008
SØNDAG
He-he, I kan ikke se jeg har birkes mellem fortænderne ... (også de ukrainske hvedepiger jeg tænker på, er usynlige) ...
Nattefod og grønvirksomhed
Først gør jeg tingene grønne, så gør jeg dem blå. Dagene bliver ligesom større på den måde; når jeg leddeler dem som jeg gjorde med regnormen.
fredag den 24. oktober 2008
Egypten 3 (turistdigtet)
solen er svulmet op i beduinernes erigerede øjne
solen har avlet ørkenen og de støvede lastbiler
solspermen har ramt de nu befrugtede sten
ægyptologerne spiser morgenmad og rører i marmelade
ørkenens metafor kan fyldes med kamel, mastaba og død
skorpionerne klipper og sakser løgnagtigt i den rene luft
dadelpalmer skyder fligede fingre frem imod andre
hashrygerne spiller på kalabas og strengeinstrumenter
de nu befrugtede sten tillader visse mosarter at gro
de døde venter på at blive gravet op af ægyptologerne
turisterne er tvunget til at tænke på kamelernes pukler
puklerne gør kameler til kameler og ikke dromedarer
kamelerne er ligeglade, skorpionerne er ligeglade
hashrygerne er ligeglade men også lidt triste
solspermen regerer over ingenting og nogle ting
ægyptologerne holder møde om ingenting og nogle ting
deres erkendelser tages frem og poleres med blød klud
arbejderne uden for teltet venter ikke på noget bestemt
hashrygerne inddeler tiden med kalabas og instrumenter
strengelyd vibrerer fra skildpaddeskjold og benzindunk
skorpionerne klikker, mosarterne fimrer i solpølen
sciroccoen blafrer i teltdugen, hashrygerne puster ud
turisterne fotograferer hinanden, dadelpalmerne vinker
ørkenen er sandheden midt i solen, og en rygsvømmer
NOTE: Man kunne måske synes at digtet er lidt corny i dets postkort-agtighed og med dets afsluttende ordspil (’sandheden’), men på den anden side kan jeg godt lide dets LEGO-agtighed. Det har tidligere været bragt på poesi.dk i en desværre noget ufærdig form. Her er det så igen, i al agtighed, nu med fjerboa og fez og mejet næse.
solen har avlet ørkenen og de støvede lastbiler
solspermen har ramt de nu befrugtede sten
ægyptologerne spiser morgenmad og rører i marmelade
ørkenens metafor kan fyldes med kamel, mastaba og død
skorpionerne klipper og sakser løgnagtigt i den rene luft
dadelpalmer skyder fligede fingre frem imod andre
hashrygerne spiller på kalabas og strengeinstrumenter
de nu befrugtede sten tillader visse mosarter at gro
de døde venter på at blive gravet op af ægyptologerne
turisterne er tvunget til at tænke på kamelernes pukler
puklerne gør kameler til kameler og ikke dromedarer
kamelerne er ligeglade, skorpionerne er ligeglade
hashrygerne er ligeglade men også lidt triste
solspermen regerer over ingenting og nogle ting
ægyptologerne holder møde om ingenting og nogle ting
deres erkendelser tages frem og poleres med blød klud
arbejderne uden for teltet venter ikke på noget bestemt
hashrygerne inddeler tiden med kalabas og instrumenter
strengelyd vibrerer fra skildpaddeskjold og benzindunk
skorpionerne klikker, mosarterne fimrer i solpølen
sciroccoen blafrer i teltdugen, hashrygerne puster ud
turisterne fotograferer hinanden, dadelpalmerne vinker
ørkenen er sandheden midt i solen, og en rygsvømmer
NOTE: Man kunne måske synes at digtet er lidt corny i dets postkort-agtighed og med dets afsluttende ordspil (’sandheden’), men på den anden side kan jeg godt lide dets LEGO-agtighed. Det har tidligere været bragt på poesi.dk i en desværre noget ufærdig form. Her er det så igen, i al agtighed, nu med fjerboa og fez og mejet næse.
torsdag den 23. oktober 2008
BEREGNET DIGT
lækkert fnidrer glasset der fedter tykt idet jeg uhindret åbner vinduet og ånder inkarneret med begge dele
dagen trykker sig gulligt og udkommer forsinket mens jeg gnaver raffineret i den og håber dystert som en haj
jeg palperer den kropsnært men smalner alligevel syrligt og formindskes udskifteligt idet jeg metastatisk fejltolker dens signaler
udvidet vikler jeg mig ind igen og forholder mig finsk idet jeg tarveligt ruller en cigaret og firbenet antænder med alle arme
dagen trykker sig gulligt og udkommer forsinket mens jeg gnaver raffineret i den og håber dystert som en haj
jeg palperer den kropsnært men smalner alligevel syrligt og formindskes udskifteligt idet jeg metastatisk fejltolker dens signaler
udvidet vikler jeg mig ind igen og forholder mig finsk idet jeg tarveligt ruller en cigaret og firbenet antænder med alle arme
Undervand
Cykelkælderen ved Ørestad Station. Den er ikke særlig god til at ligne en cykelkælder længere. undervand.org
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 17
Poesien kan åbenbart føre til hvad som helst ... Eller har jeg taget en multipille? ... Jeg må undre mig med en undren der under andre omstændigheder end disse ville have været underlig ... Jeg kan intet alment konkludere af disse ualmindeligheder ... Det er svært at mærke det mærkelige ... Der er ingen synderlig mening med det besynderlige ... Men vi er sammen, babyen og jeg, tænker jeg og fingerer ved dens isse ...
onsdag den 22. oktober 2008
BEREGNET DIGT
det er en smart morgen med flotte flige af personlig gurkemeje bag de tågede sluser
den smukke vascomat har hvirvlet den dugvåde hvede op fra det velstøbte gulv under det eleverede polytag
de venlige æg er blevet lagt af nemme høner som forlades gennem klarinetagtige klapper nederst på de matchende fjerkræ
den opbyggelige saft med de kendte kødstykker får mig til at smile ad de svedende skruptudser og de skrigende fluer
den smukke vascomat har hvirvlet den dugvåde hvede op fra det velstøbte gulv under det eleverede polytag
de venlige æg er blevet lagt af nemme høner som forlades gennem klarinetagtige klapper nederst på de matchende fjerkræ
den opbyggelige saft med de kendte kødstykker får mig til at smile ad de svedende skruptudser og de skrigende fluer
mandag den 20. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 16
Den er meget sød, babyen, som den ligger der, det lille overmenneske ... Det ser lidt mærkeligt ud med overskægget dog ... Hm ... Nu begynder den at græde ... Gad vide ... Der kommer ikke nogen ... Den græder stadigvæk ... Stadig ingen ... Mon ikke den er sulten eller skal have skiftet ble ... Øh ... Men jeg ved jo ikke hvordan man gør ...
søndag den 19. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 15
Den enorme behårede og amorfe struktur der er på vej ned ad trappen, som muligvis er ØVERSTE KIRURGISKE, bevæger sig ikke ret hurtigt ... Den er lidt gammel og rynket ... Det er også som om den bliver mindre, at der slides noget af den ved berøringen med gelænderet, trinene, balustrene ... Da den lander foran mig er den ikke meget større end en sædklat ... Men den har fremtiden for sig ... FOR DEN VOKSER IGEN!!! ... Nu kan jeg se hvad det er ... Det er ikke ØVERSTE KIRURGISKE ... Det er babyen fra Rumrejsen år 2001 ... Det første eksemplar af det nye, forbedrede menneske ... (nu kunne der for en gangs skyld godt komme en smule technomusik) ... Hm, kan der have været en forbindelse mellem Arthur C. Clarke og ØVERSTE KIRURGISKE? ...
lørdag den 18. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 14
Det er ikke et egern ... Det er noget ... Noget, simpelthen bare noget ... Jeg havde forventet en syv meter høj hummer med symaskiner i stedet for øjne ... Men denne behårede, amorfe struktur på vej ned ad trappen, poesiens trappe, er langt mere truende ... Det er som en massegrav, en kollektiv, anonym, upersonlig og fuldstændig meningsløs trussel, ligesom atombomben ... Er det mon en ikke-mening med alting at vi fra nu af skal studere hårene på den unævnelige i stedet for at læse i bøgerne? ... Indtil vi alle bliver kvalt i en eller anden form for idiotisk ekstase ... Hm, den kommer oppe fra kvisten, gad vide om det er ØVERSTE KIRURGISKE? ... Oh, rædsel! ... (min gymnasielærer advarede mig imod dem) ...
fredag den 17. oktober 2008
TROMMESOLO
Indtast teksten på dit eget tastatur i den angivne rækkefølge, så vil du kunne høre trommesoloen (husk returntasten ved liniebrud). Fortsæt med dette så længe du har lyst.
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
XCXFXCXFXCXFX
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
UGHGHGUHGHGUUGHGHGUGHGUGHGUGHGUGHGUG
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
pølælølæpøllæølplølælplølælølælpølælplælølælplø
torsdag den 16. oktober 2008
.JPG)
MLLMRGNNG
Hvis du nu sidder og tænker, Jamen, Lucky Luke er hurtigere end sin egen skygge, det er dét der plejer at stå bag på et Lucky Luke-album, ikke at han er hurtigere end sit eget spejlbillede, så overvej dette: Hvis man er hurtigere end sin egen skygge, så betyder det at man bevæger sig hurtigere end lyshastigheden. Og eftersom et spejlbillede ikke er andet end tilbagekastningen af lys, så vil man altså – hvis man er hurtigere end sin egen skygge – også være hurtigere end sit eget spejlbillede. Det er meget simpelt.
IKKE LUCKY LUKE
Jeg må bøje mig for mit eget spejlbillede. Det er en mester i imitationens kunst. Og det kan spejlvende alting i en forrygende fart..traf ednegyrrof ne i gnitla ednevljeps nak ted gO .tsnuk snenoitatimi i retsem ne re teD FLUElibljeps tege tim rof gim ejøb åm geJ
PRSNLG BTRGTNNG
Jeg er tilbøjelig til at dyrke fragmentet. Jeg skitserer en idé, så er det nok. Ekvilibrisme er trættende i det lange lø.
onsdag den 15. oktober 2008
Den fjerde poesi
San Marino-tøj. Visuel poesi af Jesper Elving fra Den sidste hal. Det er ikke oplæsning, det er ikke en bog, det er ikke noget fra nettet ... eller det vil sige, det er det så blevet nu, men ... Det er poesi som en slags genstand i rummet, i dette tilfælde ganske vist kun i to dimensioner, men alligevel ... det har været godt nok til mange malere igennem tiden ... Faktisk hang der en lyskæde over de 24 regneark, men den var blevet taget ned da jeg fotograferede dem ... hvilket gjorde det nemmere at tage et billede hvor hele teksten var nogenlunde læselig, omend en anelse uskarp og badet i et grimmere lys ... et stolbærfarvet skær kunne have hvilet over den. Bemærk også billedet forneden. Action-poesi? ... Se flere af Elvings ting på hans egen side: http://e---plus.dk/
tirsdag den 14. oktober 2008
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 13
Nu blev jeg alene igen ... Et øjeblik, mens jeg stod sammen med den gamle fyr i bastskørtet, virkede poesien mere som en action-begivenhed, der var sådan lidt slingtrut eller donghammring over det, det er svært at forklare ... Det går op for mig hvad en del af problemet med poesien er. Ensomhed. Folk der læser mange bøger er meget alene, for ellers ville de hele tiden blive afbrudt i deres læsning ... Læsere er huleboere ... Tilbøjelige til at skule ... Ikke af ondskab, tror jeg ... Angst? ... Eller måske har de bare fået dårlige øjne af al den læsning? ... Hvad var det for en lyd? ... Jeg gider altså ikke flere egern ...
mandag den 13. oktober 2008
På fredag i cykelkælderen
Stor sæsonafslutning i cykelkælderen ved Ørestad Station. Oplæsningsindslag v. Sternberg, Jesper Elving og undertegnede. Plus en masse musik og kunst til temmelig sent sikkert. Se mere på undervand.org
ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 12
”Hvad er det for en larm?” ... En af negerkvinderne kommer ud på trappen med en flaske snaps i hånden ... ”Hør, du er da ikke ret stor, hvad?” siger han med besværet vejrtrækning ... Men han har ret, jeg bliver mindre nu, jeg bliver pinlig, hvorfor får jeg så mange mærkelige tanker af poesien? ... Holder den pille aldrig op med at virke? ... Måske er jeg fanget her for altid! ... ”Hold den lige.” Han rækker mig flasken og hiver en joint op af sin bæltepung, et kanonslag i rockerstørrelse, og tænder den ... ”Det er en stærk vrede, du har,” siger han og puster langsomt røgen ud, afbrudt af små hosteanfald ... ”Der er noget farligt ved dig, som jeg godt kan lide.” ... Jeg bliver stående og suger lidt bong med ham, han virker egentlig meget flink, den gamle fyr i bastskørtet ... Men jeg har vist lidt feber ...
fredag den 10. oktober 2008
UDEN NOGET
det trivielle har næsten
samme udstrækning
som resten af universet
hverdage kan være enorme
som kæmpe gasskyer efter sole
der eksploderede uden en lyd
og uden at nogen bemærkede
noget fordi det er kedeligt
når noget er langt væk
samme udstrækning
som resten af universet
hverdage kan være enorme
som kæmpe gasskyer efter sole
der eksploderede uden en lyd
og uden at nogen bemærkede
noget fordi det er kedeligt
når noget er langt væk
onsdag den 8. oktober 2008
DIGT(e?)
jeg løber for fred
mine ben er enige
freden begynder
derhenne
*
mit ene ben
aber efter
det andet
aber er
meget ærlige
*
mine ben konstituerer
en eksemplarisk
andelsforening
de er aldrig alene
de respekterer hinanden
de ligner hinanden
mine ben er enige
freden begynder
derhenne
*
mit ene ben
aber efter
det andet
aber er
meget ærlige
*
mine ben konstituerer
en eksemplarisk
andelsforening
de er aldrig alene
de respekterer hinanden
de ligner hinanden
tirsdag den 7. oktober 2008
mandag den 6. oktober 2008
søndag den 5. oktober 2008
ER udkommet
De to første bind i serien Gåsehud Horrorland er på gaden nu. Dukkernes hævn og Krybet fra dybet. I oversættelse ved undertegnede. Det har været meget spændende.
Personligt foretrækker jeg nok Dukkernes hævn om Britneys totalt irriterende fætter Ethan og hans bugtalerdukke der siger de grimmeste ting hele tiden. Men hvem er det egentlig der styrer hvem her? Den er sådan mere psykologisk end Krybet fra dybet der til gengæld byder på omvandrende skeletter med maddiker og orme der kommer ud af øjenhulerne. Billy og Sheena undersøger vraget af et piratskib, men uden at vide det entrerer de dødens dimension.
R.L. Stine er en af verdens bedst sælgende børnebogsforfattere, så måske lærer jeg nogle tricks?
Personligt foretrækker jeg nok Dukkernes hævn om Britneys totalt irriterende fætter Ethan og hans bugtalerdukke der siger de grimmeste ting hele tiden. Men hvem er det egentlig der styrer hvem her? Den er sådan mere psykologisk end Krybet fra dybet der til gengæld byder på omvandrende skeletter med maddiker og orme der kommer ud af øjenhulerne. Billy og Sheena undersøger vraget af et piratskib, men uden at vide det entrerer de dødens dimension.
R.L. Stine er en af verdens bedst sælgende børnebogsforfattere, så måske lærer jeg nogle tricks?
Abonner på:
Opslag (Atom)
